Af Søren Kierkegaards efterladte papier 1833-1855: med Indledende notiser, Tom 6

Przednia okładka
 

Wybrane strony

Inne wydania - Wyświetl wszystko

Kluczowe wyrazy i wyrażenia

Popularne fragmenty

Strona 88 - vil jeg kunne udholde det Liv, hvis jeg maa tilstaae mig selv at have handlet klogt, at have undgaaet Fare, som dog Sandheden künde fordre af mig, at jeg skulde gaae i. Videre. De evrige Skrifter (Sygdommen til Deden; Kommer hid; Salig Den, som ikke forarges) ere yderst vaerdifulde. Det er
Strona 289 - blev Christen. Alt det om min Forfatter-Person lader sig nu slet ikke bruge, thi det er aabenbart, at jeg blot fordybes derved i det Interessante, istedetfor at komme ud deraf, og saaledes vil det ogsaa virke paa Samtiden. Den eenfoldige Overgang er ganske simpelt: at tie, og saa see at faae en Embedsstilling. At jeg nu vilde here op at vaere
Strona 47 - det, at jeg er en Poeniterende, paa det om min Synd og Skyld, Lidt til angaaende min indre Elendighed: saa er den sand. Men med Tanken om Deden maa jeg vaere forsigtig, at jeg ikke gaaer hen og gjer et Skridt
Strona 79 - deres Bekymring og denne sand i dem, at det just smerter dem ikke at kunne leve for noget Heiere. Sandeligen, sandeligen det bar jeg ogsaa
Strona 277 - jeg bar dog villet, eller vel meent at bürde handle klogt, saa jeg ferst skulde sikkre mig en Stilling, og saa udgive Skrifterne pseudonymt. En ypperlig Fortolkning af det ferst at sege Guds Rige! Og hvad vilde det saa
Strona 80 - i Virkeligheden. Og hermed forvandler jeg dette Huus til Virkelighed. Jeg er nu i Eders Magt, jeg et eenligt Menneske, men nu vil jeg tale — og saa er det Virkelighed. Jeg vil tale om at Christendom kun kan
Strona 405 - i heieste Form ; jeg maa tage den i en lavere Form. Og derfor er denne Sag ret egentlig blevet mig min egen religieuse eller yderligere religieuse Opdragelse i omvendt Stiil. Jeg vilde i een Forstand saa gjerne vove; min Phantasie vinker og hidser mig; men jeg skal netop laere at
Strona 76 - at den er Maalestokken, er digterisk, historisk, ethisk absolut sandt, har saaledes sin Gyldighed, og forsaavidt ogsaa sin Gyldighed med Hensyn til Christus som historisk virkelig Person, Men Christus er tillige det Dogmatiske. Her er
Strona 367 - mere og mere at kunne begribe det, saa dersom de blot havde Tid og ikke skulde i Contoiret, i Klubben, conversere deres Kone osv, dersom de blot havde Tid, saa skulde de nok begribe det Guddommelige ganske. Den socratiske Uvidenhed, men vel at
Strona 423 - min Tanke, men Ulykken er, at jeg i een Forstand, i ulykkelig Forstand, ikke er Menneske, og derfor saa vanskeligt kan paatage mig noget Saadant. Men selv om jeg havde kunnet det, i Begyndelsen havde jeg dog ikke formaaet det alligevel, baade

Informacje bibliograficzne