Om de ved Christiern den Førstes Valg 1460 givne slesvig-holsteensfe Privilegier er det ikke her Stedet at tale udførligere. Det er nok at bemærke, at Akten fra sin første Grund af før Slesvigs Vedkommende manglede væsentlige Betingelser for Lovgyldighed, og at dens følgende Historie er en stadig Beretning om dens Ikkeoverholdelse, indtil den omsider aldeles traadte ud af Livet og i mange Tider laac glemt i Diplomskuffen. Først i den nyeste Tid tog man den frem og hængte den op som en tjenlig Fane for Oprøret. Men i sin første Tid blev denne Akt ved den politiske Forbindelse, den tilveiebragte mellem Holsteen og Slesvig, et virksomt Middel til at drage dette til hiint, og ved de stedse tiltagende Berøringer at fremme Sprogforvanskningen og indbringe tydske Sæder og Love. Vel fastsatte Akten, at Slesvig og Holsteen skulde hvert have sin særegne Forfatning og Forvaltning, egne Landdage paa Urnehoved og Bornhoved, egen Drost eller Marsk o. s. v., men før Valget af Fyrsten bestemte den en fælleds Landdag, og dette blev et fortræffeligt Udgangspunkt for videre Fælledskab. Det varede heller ikke længere end 9 Aar efter hiin Aft, før 140 slesvig-holsteenske Adelsmænd og Riddere indgik en edelig Forening om med fælleds Kræfter at forsvare sig mod Enhver som helst, der vilde krænke deres Rettigheder og Privilegier, og vedtoge at ville mødes hvert Aar to Gange i Nærheden af Kiel, for at holde Raad om, hvad der var tjenligt for deres fælleds Tarv. Denne Forbindelse, der, idet den var rettet imod Enhver som helst uden nogen Undtagelse, endog saae ud som en Trusel mod Kongen, blev vel opløst, efter at have bestaaet i elleve Aar 1); men den slesvig-holsteenske Adel

1) Lackmanns Einleitung. 1 B. S. 51 flg. Christiani, Gesch. der Herz. Schl. u. Holst. unter dem Old. Hause. 1 Th. S. 59. 100.

vedblev dog at være en afsluttet Forening, der ved nøie Sammenhold og en organiseret Forfatning udøvede en Magt, som trykkede baade Kongen og Folket.

Naar man betænker, at det fornemmelig var Adelen, som satte Foreningen af 1460 igjennem, og at det saakaldte slesvigske Ridderskab ikke var andet end holsteensk Adel: jaa seer man, hvad Lod og Deel Slesvig selv havde i hiin Aft. Idet Hvitfeldt omtaler Hertug Frederiks (siden Kong Frederik den 1stes) Beslutning, at lade Hertugdømmerne forholde sig neutrale i Danmarks Krig med Lybek 1509, kalder han Adelen i Slesvig og Holsteen „den Holster Adel“ 1), en Benævnelse, som aldeles rigtig og træffende udtrykker det virkelige Forhold.

Saamange samvirkende Omstændigheder baade i de reent politiske Forhold og i det almindelige Samfundsliv, hver for sig egnet til at skaffe tydsk Sprog, tydske Sæder og Indretninger Indgang og Herredømme, kunde ikke andet end udøve et stærkt Tryk paa det danske Sprog og efterhaanden fortrænge det fra sin Plads som Lov- og Forretningssprog, saa meget mere, som de tydske Indvirkninger, naar de een Gang syntes overvundne og slappede, ved nye Strømninger fra Syden bestandigt vandt frisk Styrke. Det var desuden i denne Tid, Slutningen af det 14de og Be= gyndelsen af det 15de Aarhundrede, at det plattydske Sprog. i Nordtydskland hævede sig til sin fulde Blomstring, og for= trængende det Latinske Sprog, som hidtil meest havde været

1) Hvitf. VI. 265 (Qv. Udg). Ikke mindre træffende udtrykker Hvitfeldt sig et andet Sted, III. 226, hvor han i Texten har „Adelsmend af Sønder - Judland“, men i Randen „nogen Holstiske af Adel"!.

brugt i Diplomer og offentlige Brevskaber, indtog dets Plads som offentligt og diplomatisk Sprog. En lignende Forandring foregik paa samme Tid i Danmark, hvor Latinen i offentlige Skrifter begyndte at vige for Modersmaalet; men medens dette i det øvrige Danmark kom til sin Ret, maatte det i Sønderjylland indrømme det fra Holsteen indtrængende Plattydske Pladsen som offentligt Skriftsprog. De holsteenske Grever brugte dette Sprog ved deres Hof og i alle de Love og Anordninger de udgave, hvis ikke af og til Latin endnu blev anvendt; deres Embedsmænd betjente sig ligeledes af Plattydsk, ligesaa Adelen og Prælaterne; i Kjøbstæderne beredte Hansekjøbmændene, som nedsatte sig her, og deres Betjente, det plattydske Sprog en bred og frodig Grund til at vore i. Saaledes kom det i Løbet af det 15de Aarhundrede ganske naturligt dertil, at Plattydsk i en stor Deel af Landet blev det herskende Forretnings- eller officielle Sprog, dog, som vi skulle see, ikke eneraadende og ikke uden betydelig Modstand selv paa Forretningslivets Omraade af det danske Modersmaal.

Landsloven og Kjøbstædretterne bleve oversatte paa Plattydst. Jydske Lov blev oversat i Haandskrift i det Tidligste i Slutningen af 14de Aarhundrede, uden Tvivl for= anlediget ved den Trang, som der i de sydligste Egne af Slesvig, hvor Plattydsk var Folkesprog, maatte være til en saadan Oversættelse. Trykt blev den i Slutningen af 15de Aarhundrede (1486). Men i Byen Slesvig vedblev man, efterat denne Oversættelse var udkommen, den gamle Skik at oplæse jydske Lov hvert andet eller tredie Aar paa Raadhuset for den forsamlede Almue, paa det at Enhver kunde kjende dens Indhold. Dette findes antegnet i Stadens

Protokoller 1); den sidste Antegnelse herom er fra 1504, som netop er det Aar, da den danske Text af jydske Lov første Gang blev trykt; hvis nu Oplæsningen sidste Gang har fundet Sted i dette Aar, saa seer man, at den er standset, den Gang den danske Text ved Trykken blev mangfoldiggjort, medens derimod Trykningen af den plattydske Oversættelse 1486 ingen Forandring i denne Henseende har medført 2).

Af Slesvigs gamle latinske Stadsret haves en plat= tydsk Oversættelse med Forandringer og Tillæg; Haandskriftet er i det Høieste fra 1400, og i de ny tilkomne Lovbestemmelser findes endnu mange gode danske Udtryk, som vidne om det danske Folkesprog i Byen ved den Tid. Den blev trykt 1534 3).

Ogsaa Flensborgs Stadsret blev oversat paa Plattydsk; det ældste Haandskrift, som kjendes, er først fra Slutningen af 15de Aarhundrede (1492); men der har været en ældre Oversættelse fra 1431 1); ogsaa er Stadens Jordebog forfattet paa dette Sprog 1436, og omtrent fra samme Tid haves flere plattydske Gildeskraaer 5). Dette viser noksom,

1) Danske Atlas, VII. 588. Thorsens Udg. af jydske Lov. Forerindr. S. 3-5.

2) Heller ikke i Akterne til Lensprocessen, S. R. D. VII., hvor faa ofte og udførligen Lovbøgerne og jura scripta omtales, findes den ringeste Antydning af, at nogen Oversættelse af jydske Lov den Tid har været i Brug.

3) Thorsen, Udg. af gl. Slesv. Stadsretter. Forerindr. S. 33-35. Ogsaa i et Privilegium for Byen Slesvig, udstædt paa Latin af Erik af Pommern 1417, forekomme flere danske Udtryk, som Torfortugh, Arnegield, Byfridh, Bything.

4) Thorsen, anf. St. S. 43–44. Westphalen, mon. ined. IV. 1897. 5) Clæden, monum. Flensb. I. 705. 673. 474.

at det Plattydske i første Deel af 15de Aarhundrede havde trængt sig stærkt ind i Flensborg som Forretningssprog. Men ved Siden af dette bestod dog ogsaa det Danske som Byens officielle Sprog; thi ikke blot udstædte Byen i Begyndelsen af det nævnte Aarhundrede et dansk Hyldingsbrev til Kong Erik og Dronning Margrete 1), men længe efter, et Stykke ind i det 16de Aarhundrede, skrev Byens Borgemestre og Raad Dansk til Kong Christiern den Anden 2). Ogsaa forekommer Exempel paa, at, om man end skrev paa Plattydsk, fandt man det dog fornødent ogsaa at give Brevet paa Dansk 3).

Af Aabenraa Skraa haves en plattydsk Oversættelse fra Begyndelsen af 15de Aarhundrede, der i Aaret 1474 blev bekræftet af Christiern den Første, i denne Henseende forskjellig fra alle de tidligere nævnte Oversættelser, der vare meer eller mindre private Arbeider, uden Stadfæstelse af Landsherren. Aabenraaes plattydske Stadsret, er endnu yngre end Oversættelsen af Skragen 4).

1) Se ovenfor S. 22.

2) Forf. Breve og Aktst. til Chr. 28. og Fred. 18. Hist. 1 B. S. 54, et Brev af 19de Marts 1523. Slutningen lyder: „Og skall ethers nade inthett anneth findhe vthen trooskaff, kenne thett Gud ́altsommechtiigeste, then wii ethers kong. Maj. befaller mett lang sundhedh".

3) Saaledes i et Brev udstædt af Forstanderen for Graabrødrekloster i Flensborg 1528, i O. H. Møllers Vermischte Nachrichten und Urkunden, betreffend Ludolf Naamani, Flensburg 1775. S. 25. Begyndelsen lyder: „Jegh broder Sty Nielsen, Gardian uti Graabrødræ Clofther y Fflensburgh, kendes med thesse myt obne Breff, at thenne nerværende Breffuiser, Naaman Jenssen, Ratmandt uti Fflensburgh, wor till Regenscab met megh uti wort forne Closther Aar effter Guts Biurdt twsinne femhwndride paa thet ottynne tiil tiwffue“ o. s. v.

4) Thorsen, anf. St. S. 56-59. Den lybske Stadsrets Overførelse