hvor Prædikenen ellers for det Meste den Gang var dansk, var gjørt den Indretning, at der til Bedste for Kolonisterne blev holdt tydsk Gudstjeneste paa Festdagene og den første Søndag i hver Maaned. I Abild (Tønder Herred), hvor Kirke- og Skolesproget var udelukkende dansk, fandt man det ikke passende, at gjøre en saadan Forandring, men traf den overordentlige Foranstaltning, at Præsten enkelte Sverdage skulde holde tydsk Gudstjeneste for Kolonisterne. Med Hensyn til Burkal Sogn (Slaugs Herred), hvor Sproget i Kirke og Skole ligeledes var og altid havde været udelukkende dansk, havde man ikke samme Betænkelighed som i Abild; det blev ved Reskript fra Overkonsistoriet af 26 Juni 1764 paalagt Præsten i Burkal hver tredie Søndag at holde tydsk Gudstjeneste før de i dette og de nærmeste Sogne boende Kolonister 1). Paa samme Tid, som Regjeringen viste denne Omsorg for de tydske Kolonister, tvang den i andre Dele af Slesvig de indfødte Danske til at gaae i tydst Kirke.

Det kan her i Forbigaaende bemærkes som et Beviis paa det danske Sprogs Livskraft og Magt endog paa et saa sydligt Punkt som Havetoft Sogn (Gottorp Amt), at fra Havetoft Sogn og nordefter i Slesvig have de efter Midten af det 18de Aarhundrede indvandrede tydske Kolonister antaget dansk Sprog.

Men endnu mere skjærende bliver Modsætningen, naar man seer Regjeringen sørge saa omhyggeligt for, at den lille hollandsk - plattydske Koloni paa Amager kunde faae Undervisning i Skolen og høre Prædiken i Kirken i sit Modersmaal. Man har baade Psalmebøger, Katechismusser

1) Struensees Beretning af 13 Nov. 1764.

og Bibler trykte i Befolkningens Sprog. Endnu fra 1783 har man Oplag af Psalmebogen og fra 1788 af Katechismussen 1).

At Regjeringen viste denne særdeles Omsorg for den lille Flok Amagere, var uden Tvivl meget christeligt; men at den paa samme Tid lod den danske og frisiske indfødte Befolknings Modersmaal qvæle til ære for Høitydsken, og mange tusinde Børn opvore i Uvidenhed baade om menneskelige og guddommelige Ting: det var hverken christeligt eller menneskeligt, og heller ikke var det statsklogt.

1) Titlen paa Psalmebogen er: Nedderdüdesche Kercken- und HusPsalmboeck. Tho deenst der Holländergemeine up Amak in Druck gestellt, Copenhagen 1783, dem 268 Jahr fint der Holländer erste Ankumpft up Amak. Titlen paa Katechismussen er: Ordnung des Heils dörch den Catechismum Lutheri in erem Tosamenhang_geföhret. Tor Erkenntniß un Befastigung des Glovens vör Junge un Olde ingerichtet un uthgefertiget tom Gebruck der dütschen Gemene to Holländerdörp op Amack von F. C. Schmitto. Kopenhagen 1788. Den udgik under offentlig Autorisation. Dette er

vel det sidste eller et af de sidste Oplag af disse Bøger. En ældre Katechismus har Titlen: Catechismus-Schole, dat ys: eine kleene Catechismusöviege, darinnen de kleene Catechismus Lutheri, dorch eenfeldige Fragen M. Georgii Harderi erkläret werdt . . . . Nevenst einem nüttlyken Spröck- unde Beede-Boek o. s. v. cum gratia et priuil. sacræ reg. Maiest. Kopenhagen 1754. Endnu 1798. traf Hollænderen Meermann plattydsk Gudstjeneste paa Amager, se hans Reise durch den Norden und Nordosten von Europa, überseßt von Rühs, Weimar 1810, 1 Th. S. 110 flg. jfr. Altmeyer, Isabelle d'Autriche et Christiern II, Brux. 1842, p. 17-18.— Den ovennævnte Forfatter til Katechismussen, F. C. Schmitto, var Kompastor i Store - Magleby fra 1786 til 1802, og der er ingen Tvivl om, at han i al den Tid har prædiket Plattydsk. I Aaret 1802 blev han Enepræst, og han skal ogsaa som saadan have brugt Plattydsk ved Siden af Dansk endnu efter 1820. Han døde 1833.

XIX.

3. Georg Christian Adler bliver General-Superintendent efter Struensee. Hans almindelige Standpunkt. Efter nogen Uvished flaaer han ind paa samme Vei som Struensee, men gaaer frem med større Sindighed og mere Overlæg. Skolevæsenet i Slesvig er efter Adlers Skildring i samme Forfatning i Aaret 1797, som den Gang Struensee begyndte sin Virksomhed. Adler tilveiebringer en stor Omdannelse af Skolevæsenet; og Skolerne, som efterhaanden udrustes med Lærere, der kunne Høitydsk, blive fra de første Aar i det 19de Aarhundrede omsider istand til med nogen Virkning at arbeide paa Folkesprogets Fortrængelse. Paa en Deel Steder kommer denne Virksomhed dog først senere i Gang. Seminariet i Tønder: Underviisningssproget er Tydsk og ingen Undervisning meddeles i Dansk, skjøndt Seminariet fornemmelig er beregnet paa at danne Lærere for Slesvigs danske Egne. Adler søger at tilveiebringe en Forandring heri til Bedste for det danske Sprog, men kan ikke overvinde de Hindringer, der stille sig i Beien. Siden gives Time-Underviisning i Dansk; men den første Lærer i Dansk, som Seminariet faaer efter sin Omdannelse 1829, hader det. danske Sprog; den næste kan ikke rigtig Dansk.

Det var paa Tide, at Oldingen Adam Struensee blev afløst af friskere Kræfter, hvis det begyndte Værk ikke skulde gaae i Staae, eller endog gaae tilbage; thi Arbeidet med at fortydske Skolen i Slesvig, og gjennem Skolen Folket, var at ligne med den Møie, det koster, at drage en tung Vogn opad en steil Bakke: der hører Anstrængelse iffe blot til at drage Vognen op, men selv til at holde den paa Stedet, at den ikke skal løbe tilbage. Struensee havde i flere Aar iffe været dette Arbeide voren. Vel trøstedes han undertiden med en Beretning fra de lokale Autoriteter om, at det nu gif godt med Ungdommens Underviisning 1), men

1) Saaledes melde Amtmand og Brovst i Flensborg 16 Jan. 1779, at Ungdommen nu gjør gode Fremskridt i Husby- og Nyherred og Landskabet Bredsted, ja selv i Ugle og Vies Herred, uagtet der paa de

det er Spørgsmaal, om han selv vilde have fundet sig tilfredsstillet, naar han personlig paa Stedet havde undersøgt Forholdene, og i alt Fald er der Beviser i Overflødighed tilstæde for, at Skolevæsenet ved hans Død befandt sig i en høist maadelig Tilstand, ikke synderlig bedre, end da han tiltraadte Styrelsen. Grunden er ikke vanskelig at fatte for den, der har fulgt den foregaaende Fremstilling. Hans Efterfølger var I. Georg Christian Adler, en Præstesøn fra Arnæs ved Slien, en af de faa Slesvigere (den tredie siden 1636), der have opnaaet den høieste geistlige Værdighed i deres Fødeland. Han forlod iøvrigt Arnæs allerede i en spæd Alder og fik sin Opdragelse i Holsteen, ligesom sin lærde Dannelse ved tydske Universiteter. Fremhjulpen af Guldberg kom han til Kjøbenhavn, og valgte til sit Hovedstudium de østerlandske Sprog, som han dyrkede med saa meget Held, at han snart vandt et anseet Navn som en grundig Kjender af dem. Tilbagekommen fra Udenlandsreiser blev han 1783 ansat som Professor ved Kjøbenhavns Universitet i det syriske Sprog; 1785 udnævntes han tillige til Præst ved Frederiks tydske Kirke paa Christianshavn; nogle Aar senere til Professor i Theologie og de østerlandske Sprog og tillige til tydsk Hofprædikant. Endelig beskikkedes han 1792 til General Superintendent for Slesvig, hvilket vigtige Embede han tiltraadte i den kraftigste Alder, kun 35 Aar gammel 1). Hans Dannelsestid og Levealder falder i den Tid, man har betegnet som den flade Oplysnings og det falske Humanitetsvæsens Alder, og han var i sin kirke

=

fleste Steder ingen Sommerskole holdes; Kirkevisitatoriet har endog fundet det rigtigt, aldeles at opgive Forsøget paa at drive Sommerskolegangen igjennem i disse Herreder.

1) Falcks Archiv für Geschichte, 1 B. S. 548 flg.

lige Virksomhed og i sit Forhold til det menige Folk. ganske en Søn af den. Som Videnskabsmand er hans Navn

knyttet til Studiet af Østerlandenes Sprog; som Embedsmand gjorde han sig bekjendt som Ophavsmand til og Talsmand for den slesvig - holsteenske Kirke - Agende, der vakte saa megen Modstand og ganske bærer Præget af Oplysningens Tid; og som Gjennemfører af den Omdannelse af Skolevæsenet i Slesvig, der forgjæves var bleven forsøgt af Struensee. Veien var-ham anviist af hans Forgjænger, og han tog saa meget mindre i Betænkning at følge den, som det laae i Tidens Aand, at naar blot Kundskab og Oplysning meddeeltes Mængden (selv om den kun berørte Overfladen), saa var det store Maal, som en Kirkens og Statens Mand burde stræbe efter, at betragte som naaet. Men Adler var dog i sin Virksomhed en Deel forskjellig fra Struensee, langt mere maadeholden. Han var som Indfødt langt mere fortrolig med de slesvigske Forhold, vidste bedre end Struensee at finde sig til Rette i dem, og løb ikke, som Struensee undertiden gjørde, i sin Iver Panden imod Væggen. Da han i de fire første Aar efter sin Udnævnelse til Superintendent, fra 1792 til 1796, tillige var Provst for Tønder Provsti og boede i Tønder By, havde han den bedste Leilighed til at blive nærmere bekjendt med en Deel af de Menigheder, i hvilke Kirke- og Skolesproget var et andet end Modersmaalet. Skjøndt heelt tydsk dannet, ansaae han dog ikke det tydske Sprog, som det eneste, gjennem hvilket Dannelse kunde vindes. Oplysningen var ham det Første, det Tydske det Andet. Han forbavsedes og forargedes, da han første Gang paa fine Visitatser kom til Menigheder, hvor der blev prædiket og sunget Tydsk, uagtet Beboerne vare danske og slet intet Tydsk forstode. Dog vilde det være at tillægge