„nicht weit-geltender Sprache" nicht das Vater Unser, die Gebote Gottes beten, noch ein Lied singen könnet, der Gottes Dienst und alle Handlungen zum Seelen - Heil in teutscher Sprache geschiehet, daß die teutsche Sprache verachtet, die Jugend zu derselben Erlernung nicht angehalten wird, und die Alten sich dieselbe nicht besser angewöhnen wollen? Denn, wenn Du nicht verstehest, was Du liesest, singest, betest, predigen hörest 1); wie kanst Du mit Deinen Kindern Nugen von Singen, Beten, Predigt-Hören haben? Overstockter Satans Brut!" 2).

Sagen endte med, at Fischer omsider blev affat fra sit Embede 1750. Han var den Gang nær de 70 Aar.

Saa megen Ufred og Forvirring, faa mange uhyggelige Optrin, saa megen Forstyrrelse i det christelige Menighedsliv føraarsagede denne enkelte tydske Præst i dette enkelte danske Sogn. Kundskaben derom skylde vi den tilfældige Omstændighed, at Processen blev trykt, og at andre Sagen vedkommende Papirer ere blevne bevarede og endnu tilgjængelige 3). Men hvo siger os, hvorledes det er gaaet til i de

1) Det havde man altsaa ikke lært endnu i de hundrede Aar, der vare forløbne, siden General - Superintendent Kloß indførte tydsk Sprog i kirken i Hyrup!

2) Fischers Exceptions Schrifft, Bilag E.

3) Der fattedes dog ikke meget i, at Hyrup Sogns Skjæbne og Præften Fischers Færd var bleven en skjult Ting. Jensen, der dog ellers har feet sig godt omkring, veed i sin Kirchl. Statistik S. 969 ikke andet at berette om Fischers Liv i Danmark, end at han engang for Overskridelse af Embedsmyndighed blev dømt til en Pengebøde og 1750 removirt wegen seines ungestümen Polterns," bl. A. imod Tobaksrøgning ikke et Ord om Sproget. Først C. Paulsen fremdrog de siden berygtede Ord om „Höllenbrände," „Teufelsgesinde" og tolle dänische Sprache."

mange andre danske Sogne, der ogsaa fik tydske Præster, men om hvis Færd og Forhold til Menigheden ingen Oplysning haves, enten fordi Sagen ikke kom saavidt, at der blev Proces af, eller Procesakterne ikke bleve trykte, eller Papirerne bleve tilintetgjorte, eller ligge endnu skjulte og utilgjængelige. Ingen kan tvivle om, at der paa mange Steder har været i denne Periode ligesom tidligere, da man først begyndte at indføre Høitydsk i de danske Kirker, megen Lidelse for Menighederne, der er bleven skjult for den følgende Tid, og at Sjælesørgerens Virksomhed paa mange Steder er bleven lammet og forstyrret, fordi han var fremmed for sin Menigheds Sprog, Sæder og Tankegang. Antydninger findes der 1).

1

2) Saaledes findes i Arkiv-Papirer oftere berørt, at den työske Præft Ordorff i Grumtofte har havt en Mængde Stridigheder, men de dertil hørende Akter, som skulde give nærmere Oplysning, findes iffe. Denne Ordorff var en af dem, som Christian den Sjette havde besluttet at forflytte, og den Samme, der, som ovenfor for= talt, i Aaret 1738 raadede til, at man ved Grumtofte Sogns Skoler skulde ansætte Lærere, som blot kunde Tydsk, for paa den Maade at tvinge det Tydske ind i Børnene. Og hvorledes er det vel gaaet i Sønder-Angel, hvor vi af von Buseck-Münchs og Conradis Indberetning vide, at ingen af Præfterne, med to eller tre Undtagelser, kunde Dansk.

XIV.

Det danske Retssprog ved Herredsthingene i Haderslev Amt, Dele af Tønder Amt og paa Derné Als og Ærø begynder først at vige for det tydske efter Midten af det 18de Aarhundrede. Overdomstolenes Sprog er tydsk. Jydske Lov gjældende over hele Slesvig, med Undtagelse a et Par mindre Distrikter, og fulgt af Domstolene, ligesaa de gamle danske Stadsretter og de danske Recesser og flere almindelige Forordninger. Mangfoldigheden af Love i Slesvig og den deraf følgende brogede og forvirrede Retstilstand. Landgerichtsordnung.“ „Kaiser Carl des Fünften peinliche Halsgerichts- Ordnung." De fremmede tydske Love og Rets-Grundsætninger snige sig ind uagtet Regjeringens Forbud mod deres Anvendelse. Tydskdannede Advokater faae Eneret til at føre Sager og skrive Andragender for Andre. De skaffe det tydske Netsvæsen videre Udbredelse og begynde at fortrænge det danske Retssprog fra de Egne, hvor det endnu havde holdt sig. Folkets Modstand mod det fremmede Retssprog og Ulyst til at betjene sig af de tydske Advokater. Disses brogede tydsk-dansk-latinske Retssprog. Slesvigholsteenske Forfatteres Strid med Historien, naar de forsøge paa at gjøre Brugen af tydsk Ret i Slesvig ældre end den virkelig er.

Det Religiøse og Kirkelige er den Side af Livet, hvori Modersmaalets Fortrængelse ved det Tydske viser sig i sine sørgeligste og bittreste Følger, fordi Mennesket fremfor Alt paa det Religiøses Omraade trænger til et sandt med dets egen Natur samstemmende. Udtryk for det, der bevæger sig i dets Indre, og kun gjennem dets naturlige Sprog eller Modersmaalet virkelig kan tilegne sig det, der skal styrke og trøste Hjærtet og opløfte Sjælen til Gud. Alt Fremmed og Udvortes er her kun Hindring og Forstyrrelse. Det fremmede Sprog øver ogsaa paa dette Omraade sit Tryk i den videste og almindeligste Udstrækning, thi Religionen vedkommer Alle og hver Enkelt, og Kirken taler til Mennesket paa den hele Vei fra Buggen til Graven. Bi have ogsaa seet, hvilke Lidelser det danske Folk i en stor Deel af

Slesvig maatte bære formedelst det unaturlige Herredømme, det tydske Sprog havde vundet i Kirken, og hvorledes det ofte vaandede sig under Trykket deraf. Det Samme gjælder pm Friserne paa Slesvigs Vestside, og ikke stort bedre faren var den plattydsktalende Befolkning i det sydlige Slesvig, efter at Plattydsk havde maatte vige Pladsen for Høitydsk i Kirken. Af den Maade, hvorpaa det tydske Væsen har udbredt sig i Slesvig, følger imidlertid, at det tydske Sprog endnu i høiere Grad gjorde sig gjældende i den offentlige Bestyrelse og i Retsvæsenet. Forretningssproget i Slesvig var i Hovedsagen tydsk, og formedelst den nøie Forbindelse mellem den almindelige verdslige Bestyrelse og den Deel deraf, som havde at varetage Rettens Pleie, havde tydsk Retssprog, først plattydsk, siden høitydsk, som ovenfor viist 1), endog udbredt sig hurtigere og videre end det tydske Kirkesprog.

Men ihvor rast end det tydske Retssprog fra Sønden havde udbredt sig over Slesvig, saa var der dog en betydelig Deel af Landet, hvor det Danske holdt sig ved Underdomstolene, Herredsthingene, flere hundrede Aar efterat de sydligere Egne havde antaget tydsk Retssprog, nemlig i en Deel af Tønder Amt, Aabenraa Amt, Haderslev Amt, Als og Ærø. I den største Deel af denne Strækning veg det danske Sprog først efter Midten af det attende Aarhundrede, og det endda langsomt og modstræbende. Om Udstrækningen af det danske Retssprog yttrer den tydske Geograf Büsching sig i Aaret 1752 paa følgende Maade:

"In den Gerichten wird auch schon i Schlaucharde, und ferner im Apenradischen und Haderslebischen Dänisch receßirt; daher es kommt, daß die Recesse und Urtheile der

1) Se ovenfor S. 46. 91-92.

Untergerichte ins Deutsche müssen übersezt werden, wenn sie durch die Appellation ans gottorfische Obergericht ge= langen“ 1).

Ved Fremdragelsen i den nyeste Tid af selve Thingbøgerne og Bekjendtgjørelse af det Udbytte, de give til Oplysning baade om Retssproget og den hele Retsforfat

1) Büsching, Statsbeschreibung der Herzogth. Holstein und Schleswig. Hamburg 1752, S. 104. Büschings Angivelse behøver imidlertid Berigtigelse. Han nævner saaledes hverken Als og Ærø, eller Høier Herred og Birk i Tønder Amt, hvor dog dansk Netssprog var brugeligt paa den Tid, han skrev. Derimod i Slaugs Herred, som han tillægger danst Retssprog, var dette for længesiden veget for tydsk; saa vel her som i Kjær Herred brugtes tidligere Plat= tydsk for Retten, og sidst i det 17de Aarhundrede kom Høitydsk op, se Stemann, Schleswigs Recht und Gerichsverfassung, S. 197. 205. Ogsaa i Aabenraa Amt har tydsk Retssprog udbredt sig før det 18de Aarhundrede. Fra Byen Aabenraa har man Privatdokumenter fra første Deel af 17de Aarhundrede affattede paa Dansk og i dette Sprog bekræftede af Byens Øvrighed (Christian Paulsen i Falds Archiv, 5ter Jahrg. S. 138, Anm. 12), og deraf tør man vel slutte, at Dansk ogsaa har været brugt ved den Tid ved Netterne paa Landet, hvor Forandringerne i det Hele indtræde fenere og foregaae langsommere. Men det er vist, at i Aabenraa Amt ere Thingbøgerne, Skyld- og Pante-Protokoller førte paa Høitydsk fra Aaret 1695, som er det første, fra hvilket slige Protokoller her haves i Behold. Heller ikke Hansen i sin Staatsbeschreibung henfører Aabenraa Amt til det Omraade, i hvilket dansk Retssprog brugtes, hverken i den første Udgave 1758, S. 8, eller i den anden 1770, S. 41. Aabenraa og Tønder Amt stode under de gottorpske Fyrster, og i det danske Sprogs Fortrængelse fra disse Egne tidligere end fra Haderslev Amt, Als og Ærø, sporer man tydeligen Virkningen af disse Fyrsters tydske, mod alt Dansk fjendtlige Sind. At Johan Adolf af Gottorp i Aaret 1698 endog udgav en tydsk Kirkeordinants for de danske Kirker i Aabenraa Amt er ovenfor (S. 89) bemærket.