Schulen wird Deutsch gelehret." Det selvsamme udtryk bruger han nemlig om de glücksborgske Skoler i Nørre - Angel, og om dem vide vi, at udelukkende tydsk Underviisningssprog var Reglen. Saaledes bragtes det Tydske ind i det reent danske Sundeved, blandt en Befolkning, som intet Tydsk forstod, til Bedste for det tydske Hof og de tydske Hofbetjente, som ikke fandt det Uleiligheden værd at lære Dansk, uagtet de skyldte Danmark Alt. Vare ikke andre Omstændigheder traadte imellem, vilde det være endt i Sundeved som i Angel, at Tydsk blev det udelukkende Sprog i Kirke og Skole. Det er jo Fortydskningens almindelige Gang i Slesvig: først nogle enkelte Gange tydsk Prædiken og nogen Underviisning i Tydsk i Skolen; derefter lige ofte tydsk og dansk Prædiken, og heelt tydsk Skolesprog; saa færre Gange dansk Prædiken, og tilsidst slet ingen: Alt bliver Tydsk! Vi skulle senere komme tilbage til disse Sogne. I den Deel af Angel, som Hertugerne eiede (Munkebrarup Herred), og hvis Befolkning ligeledes var dansk saa dansk, at den ikke kunde udtale det tydske Navn paa Hertugens Residentsslot Glücksburg, men forvandlede det til Lyksborg, ligesom den ogsaa kaldte en 1622 anlagt By ikke Neudorf, men Nyby var Tydsk ifølge den gjældende Regel det udelukkende Kirke- og Skole - Sprog. Nysnævnte Gude skriver derom: „Die Einwohner reden vielfältig die dänische Sprache, indessen wird in der Kirche Deutsch geprediget und in den Schulen Deutsch gelehret“ 1). 1) Gude, anf. St. S. 96. Det fortjener at erindres, at den samme Hertug Frederik af Glücksborg, der bragte det tydske Sprog ind i Kirke og Skole hos Bønderne i Sundeved, ogsaa udmærkede sig ved grusomme Forordninger om Livegenskabet. Det er overhoved mærkeligt, hvor hurtigt Livegenskabet, under de glücksborgske Hertugers Herredømme, springer op saa nordligt som i Sundeved XIII. Sachseren Christoph Henrich Fischer som Sognepræst for den danske Menighed i Hyrup i Angel 1730-1750. „Habe ich euch Teufelsgesinde und Höllenbrände nicht Deutsch reden lehren wollen. Was hilft es aber?" Hvor uhyggeligt et Forhold, der kunde danne sig, naar en dansk Menighed var saa ulykkelig at faae en Præst, der var dem fremmed som i Byrd saa i Sprog og Sæder: derpaa have vi fra denne Tid et mærkeligt Exempel og besidde derom saa udførlige Oplysninger, at det er muligt at danne sig en anskuelig Forestilling om al den Forvirring, al (ligesom ogsaa paa Ærø, se Hüberzz, Beskrivelse over Ærø, S. 210), skjøndt det i det sydlige Angel ikke er begyndt før først i det 17de Aarhundrede, og ikke kommet ret i Gang før i Midten af samme Aarhundrede, og det endda ikke paa alle Godserne (Jensen, Beschreibung von Angeln, S. 102 flg. Michelsen und Asmussen, Archiv, 3 B. S. 77 flg.). I de glücksborgske Besiddelser maa dette Aag tidligen være lagt paa Bønderne, Mænd og Qvinder, (paa Ærø senest 1632), siden det i den første Deel af 18de Aarhundrede ikke blot var i sin fulde Bestaaen, men ogsaa befæstet ved de grusomste Love. Der findes en Forordning af den ovennævnte Hertug Frederik af Glücksborg af 9 Nov. 1736 (Glücksb. Arkiv), hvori han henviser til et tidligere Mandat af 26 Juli 1731, der var rettet imod den Uskik, at hans „angebohrene Unterthanen“ driftede sig til at drage bort fra hans Territorium. Han havde imidlertid er= faret, at dette Mandat ikke havde frugtet, idet „dennoch einige mit gänzlicher Hindansetzung des Uns als ihrer angebohrene LandesHerschafft schuldigen unterthänigsten Gehorsams frevelmühtig darwider zu handeln sich gelüften laßen, indem sie nicht nur heimlich und ohne Unseren gnädigsten Consens nach eigenem Gefallen sich aus unserem Lande wegbegeben und eine fremde Herschafft erwählen, sondern auch einige ohne Unser Wissen sich unter der Milice anwerben lassen." Straffen skal derfor skjærpes: „Die contravenienten können ohne einzige Gnade gewärtigen, daß bey Wieder den Bitterhed og Vrede, al den Forargelse, al den Guds Riges Nedbrydelse istedenfor Opbyggelse, der maatte blive Frugten af saa ulykkeligt og unaturligt et Forhold. Det vil give et Billede, der meer eller mindre lader sig overføre paa det Menighedsliv, der opstod i andre danske Søgne, som bleve begavede med en holsteensk, en meklenborgsk, en brandenborgsk, en pommersk, en vestfalsk, en sachsist Sjælesorger. Vi sige ikke, at hvert enkelt Træk vil passe den enkelte Mands Personlighed kunde gjøre Forholdet meer eller mindre taaleligt men Grundondet var det samme: Mangelen paa Kundskab til Menighedens Sprog, Fremmedheden for dens Sæder og Vaner, Ubekjendtskabet med den danske menige Mands hele Tankegang og den Maade, hvorpaa han vil mødes og behandles, maatte fjærne slige Præster og Menigheder fra hinanden, og føre til de uheldigste Forhold, saasnart et eller andet Tvistepunkt opkom; og dette kunde ikke let udeblive i det nære Samliv og de mange Berøringspunkter baade i verdslige og geistlige Sager, som Præst og Menighed have indbyrdes. Bar Spliden først udbrudt, kunde den ikke let læges, thi de to Parter forstode ikke hinanden, hverken hinandens Sind eller hinandens Tale. Hvad Frugt og Velsignelse der under slige Forhold kunde være ved en Præsts hellige Kald, er let at indsee. ertappung derselben eine Manns - Persohn, so sie noch jung, auf ewig als Soldat dienen müße, so sie aber alt, auf ewig in die Schlaverey, und ein Weibsbild auf sechs Jahre ins Spinne hauß werde versandt; diejenigen aber, so nicht wieder zu be= kommen sind, aller ihrer allhier anzutreffenden Güter, wie auch beneficiorum und künfftigen Erb Rechts in Unserem Lande auf ewig verlüftig gehen werden." Det Sogn, vi her skulle tale om, er Syrup i Angel, og Præsten er Christoph Henrich Sischer. Han var en født Sachser; i Aaret 1710, den Gang i en Alder af omtrent 30 Aar, opholdt han sig i Kjøbenhavn og vidste at skaffe fig Adgang til Kongen. Han prædikede i de følgende Aar jævnligen i Kjøbenhavns tydske Kirker, aflagde ogsaa Prøve som Prædikant for de theologiske Professorer, og underkastede sig tillige en Prøvelse i sine theologiske Kundskaber ved Kjøbenhavns Universitet, for derved at erhverve Adkomst til Ansættelse i Slesvig. I Aaret 1718 ansøgte han Kongen om Sognet Rylskov i Angel, og beraaber sig i sin Ansøgning paa et tre Gange gjentaget kongeligt Løfte om Befordring, første Gang nemlig, da han overrakte Kongen et » carmen gratulatorium « paa hans Fødselsdag 11 Okt. 1710, anden Gang ved Overrækkelsen af et »carmen gratulatorium«< paa Kronprindsens Fødselsdag 30 Nov. 1714, og tredie Gang den 23 April 1717, da han efter kun faa Timers Forberedelse, under Hofprædikantens pludselige Upasselighed, havde den Naade at prædike for Kongen selv. Han bemærker endvidere: „Ich bin ein alter Academicus, dem es weder an nötigen studiis fehlet, wie beyliegende Attestata Consistorialia bezeugen, noch an einem Theologischen Leben, welches nebst allen Teutschen Cangelen in Copenhagen, auf welche etliche 100 Predigten gehalten, viele Hohe und Niedrige, Gelehrte und Ungelehrte kennen“ 1). " ་ 1) Geheime Ark. ‚Amt u. Probstei Flensburg, signirt.“ Om Prædikenen for Kongen hedder det i Ansøgningen: „Und ferrer den 23 April 1717, als ich an dem damals großen Buß-Tage eine in wenig Stunden (wegen plötzlicher Unpäßlichkeit Hrn. Pastor Müllers) meditirte Predigt vor Ihro Majestäten halten muste. Worauff denn Aller-Gnedigsten Befehl durch Hrn. Ober-Hoff-Marechal Graff von Callenberg erhielte, meine Predigten, währender Un Frederik den Fjerde synes imidlertid den Gang at have havt Betænkelighed ved at give den danske Menighed i Rylskov en sachsist Præst; Fischer fik ikke Rylskov, men blev derimod samme Aar udnævnt til Præst i Nehringen i Pommern, hvilket Landskab den Gang for en Deel var i Kongens Besiddelse. Her forblev han i 12 Aar som Præst, men kom i Aaret 1729 i en meget ubehagelig Stilling, da han engang forglemte sig selv saaledes, at han fra Prædikestolen brugte de meest nærgaaende og ærerørige Udladelser om den svenske General Gouvernor v. Meyerfeld, uden at nævne ham ved Navn, men saaledes, at enhver af Tilhørerne forstod, hvem han meente 1). Han blev nu suspenderet, og friede sig kun fra Embedsafsættelse ved for Retten päßlichkeit Hrn. Müllers bey Hofe, Hohe Gnade! zu continuiren." Groß-Mächtiger Monarcha, ich begehre nur Brosamen von Ihro Aller-Durchlauchtigster Groß-Mächtigster Erb-König allerunterthänigster Knecht Hafniæ 3 Martii Anni 1718. " Christoph Henrich Fischer. 1) Den sidste Proces mod Chr. H. Fischer, der endte med Afsættelse fra hans Embede som Præft i Hyrup, haves trykt, nemlig baade Fiskalens Deduktion med Bilag af Akter, trykt (uden Sted) 1749, 4to, og Fischers Exceptions-Schrift" mod Fiskalen Fr. Zitzscher, Flensburg 1749, fol., ligeledes med Aktstykker. Begge findes i det Kgl. Bibliotheks Samling af trykte slesvigske og holsteenste Processer under Nr. 1881, fol. I denne Proces forekomme tillige Oplysninger om Fischers tidligere Forhold; hans Udfald mod den svenske General-Gouvernør og den Benægtelses-Ed, han i den Anledning aflagde, findes som 8de Bilag til førstnævnte Skrift. |