Af Søren Kierkegaards efterladte papier 1833-1855: med Indledende notiser, Tom 2 |
Kluczowe wyrazy i wyrażenia
absolut afficerer aldeles altsaa anseet Apostel Aristoteles begynder med Tvivl bekjendt Bevidstheden Bevægelse Blad blive blot Bundfald Comiske Corsaren Deel derfor derimod Dersom dialektisk Dieblik Døden Enkelte evige findes Foragtelighed Forfatter Forhold forklare Forskjel Forstand forstaae forsaavidt Friheden Frygt og Bæven følgende første faae faaer ganske Gjen Gjentagelsen gjøre Glæde godt Goldschmidt Grundtvig Grækenland gaae gaaer havt Heiberg hiin Sætning hiint Hjælp holde hvilket hvorledes høre hørte Idee igjen Individet indsee Intet Ironi især Jøder kelte kjender lade lidet lige ligesom literaire Literatur længe lære læse læst Mand Menneske Maade maaskee maatte netop nyere Philosophi næsten P. L. Møller Philosophien begynder Prof Professor Heiberg Pseudonymerne Religieuse ſamme Sandhed seer ſin skjønne Socrates ſom Spørgsmaal staaer sætte Søren Kirks ſaa saadan saaledes tale Tanke Taushed Tilfælde tænke tør udsfjeldt Udtryk veed Verden vide Viisdom virkelig Visby viser vittig ønske Aand
Popularne fragmenty
Strona 81 - Naar Johannes stundom bad om Tilladelse til at gaae ud, da fik han oftest et Afslag; hvorimod Faderen en enkelt Gang til Vederlag foreslog ham ved hans Haand at spadsere op og ned af Gulvet.
Strona 69 - Grand, deels fordi det var saa uforklarligt rystende, deels fordi han mindedes Faderens bevægede Stemme, da han som al Tungsind var laconisk, men ogsaa havde Tungsindets Fynd. Og Faderen troede, at han havde forskyldt Sønnens Tungsind, og Sønnen troede, at han havde forskyldt Faderens Tungsind, derfor talede de aldrig sammen. Og hiint Udbrud af Faderen var et Udbrud af hans eget Tungsind, saa han naar han sagde det, mere talte til sig selv, end til Sønnen.
Strona 83 - Sjælen stærk dannet, hans Sands nemlig for det Pludselige, det Overraskende. Dette skete dog ikke ved de Tryllemidler, der ellers maa tjene til at spænde Børns Opmærksomhed, men ved noget langt Høiere. Med en almægtig Phantasie forbandt Faderen en uimodstaaelig Dialektik. Naar da ved en eller anden Leilighed Faderen indlod sig i en Disput med en Anden, da var Johannes lutter Øre, og det saa meget mere som Alt foregik med en næsten festlig Orden. Faderen lod altid Modparten tale heelt ud,...
Strona 79 - ... tvertimod var hans Glæde at henleve skjult og i Stilhed. De, der kjendte ham lidt nærmere, søgte at forklare hans indesluttede Væsen, der flygtede enhver videre Berøring med Menneskene, deraf, at han enten var melancholsk eller forelsket. De, der antoge det Sidste, havde i en vis Forstand ikke Uret, om de end feilede, hvis de antoge, at det var en Pige, der var Gjenstand for hans Drømmen. Saadanne Følelser vare aldeles fremmede for hans Hjerte, og som hans Ydre var fiint og ætherisk,...
Strona 84 - ... forandrende Belysning over det Hele. Jo ældre han blev, jo mere Faderen indlod sig med ham, jo mere opmærksom blev han paa hiint Ubegribelige, det var som om Faderen stod i en hemmelig Forstaaelse med det, Johannes vilde sige, og derfor ved et eneste Ord kunde forvirre ham Alt. Naar da Faderen ikke blot opponerede, men selv foredrog Noget, da saae han, hvorledes han bar sig ad, hvorledes han successivt kom hen til det han vilde. Han ahnede nu, at Grunden hvorfor Faderen med et Ord kunde vende...
Strona 84 - ... blev han paa hiint Ubegribelige, det [var] som om Faderen stod i en hemmelig Forstaaelse med det, Johannes vilde sige, og derfor ved et eneste Ord kunde forvirre ham Alt. Naar da Faderen ikke blot opponerede, men selv foredrog Noget, da saae han, hvorledes han bar sig ad, hvorledes han successivt kom hen til det han vilde. Han ahnede nu, at Grunden hvorfor Faderen med et Ord kunde vende Alt om, maatte ligge i, at han [selv] i den Succession, i hvilken han havde Tanken, maatte have glemt Noget....
Strona 83 - Istedenfor det fyldte Rum fik han nu det tomme Rum, han stirrede atter, men saae Intet uden den uhyre Udstrækning. Medens saaledes en næsten vegetativ Henslumren i Phantasie - deels mere æsthetisk, deels mere intellectuelt - udvikledes hos ham, blev ogsaa en anden Side af Sjælen stærk dannet, hans Sands nemlig for det Pludselige, det Overraskende. Dette skete dog ikke ved de Tryllemidler, der...
Strona 80 - Det var hans Lyst at begynde med en enkelt Tanke, fra den ad Consequentsens Vei at stige Trin for Trin op til en høiere; thi Consequentsen var ham en scala paradisi*, og hans Salighed forekom ham endnu herligere end Englenes. Naar han nemlig var kommen op til den høiere Tanke, da var det ham en ubeskrivelig Glæde, en Lidenskabens Vellyst, hovedkuls at styrte sig ned i de samme Consequentser, indtil han naaede...
Strona 85 - Speculationen*, var ikke faldet ham ind; dertil var han endnu for letsindig. Vel reves hans Sjæl ikke snart til Eet, snart til et Andet, Tænkningen var og blev hans Lidenskab; men endnu manglede den Besindelse for at faae et dybere Sammenhæng. Det Ubetydeligste og det Betydeligste fristede ham lige meget til derfra at begynde sine Operationer; Resultatet var ham ikke magtpaaliggende, kun Bevægelserne interesserede ham.
Strona 83 - ... fast; Modparten perorerede*, Johannes kunde næsten høre sit Hjerte banke, saa utaalmodigen ventede han, hvad der vel vilde skee. - Det skete; i et Nu var Alt vendt om, det Forklarlige gjort uforklarligt, det Visse tvivlsomt, Modsætningen indlysende. Naar en Hai vil gribe sit Bytte, da maa den kaste sig om paa Ryggen, da dens Mund sidder paa dens Bug; den er mørk paa Ryggen, sølvhvid under Bugen. Det skal være et herligt Syn, at see denne Afvexling i Farve; den skal stundom blinke saa stærkt,...