Obrazy na stronie
PDF
ePub

27. Men hun sagde: jo, HErre! de smaae Hunde æde dog af de Smuler, som falde af deres Herrers Bord.

28. Da svarede JEsus, og sagde til hende: o Qvinde, din Troe er stor; dig stee som du vil! Og hendes Datter blev karst fra den samme Time.

29. Og JEsus gik derfra frem, og kom til den galilæiske Søe; og han gif op paa Bjerget, og satte sig der.

30. Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Kroblinger, og mange Andre; og de lagde dem for JEsu Fødder, og han helbredede dem;

31. saa at Folket forundrede sig, der de faae, at de Stumme talede, Kroblinger vare helbredede, Halte gif, og Blinde faae; og de prisede Israels Gud.

32. Men JEsus kaldte sine Disciple til sig, og sagde: mig ynkes inderligen over Folket, thi de have nu tøvet hos mig tre Dage, og have Intet at æde; og lade dem fastende fare, vil jeg iffe, paa det de iffe skulle forsmægte paa Veien.

33. Og hans Disciple sagde til ham: hvorfra skulle vi faae faa mange Brød i Zrfen, at vi kunne mætte saa meget Folk?

34. Og JEsus sagde til dem: hvor mange Brød have I? men de sagde: shv, og faa smaae Fiste.

35. Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden.

36. Og han tog de syv Brød og Fistene, tattede (Gud), brød dem, og gav fine Disciple dem, men Disciplene Folket.

37. Og de aade alle, og bleve mættede; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.

38. Men de, som havde splift, vare

27 And she said, Truth, Lord: yet the dogs eat of the crumbs which fall from their master's table.

28 Then Jesus answered and said unto her, O woman, great is thy faith: be it unto thee even as thou wilt. And her daughter was made whole from that very hour.

29 And Jesus departed from thence, and came nigh unto the sea of Galilee; and went up into a mountain, and sat down there.

30 And great multitudes came unto him, having with them those that were lame, blind, dumb, maimed, and many others, and cast them down at Jesus' feet; and he healed them:

31 Insomuch that the multitude wondered, when they saw the dumb to speak, the maimed to be whole, the lame to walk, and the blind to see: and they glorified the God of Israel.

32 T Then Jesus called his disciples unto him, and said, I have compassion on the multitude, because they continue with me now three days, and have nothing to eat: and I will not send them away fasting, lest they faint in the

way.

33 And his disciples say unto him, Whence should we have so much bread in the wilderness, as to fill so great a multitude?

34 And Jesus saith unto them, How many loaves have ye? And they said, Seven, and a few little fishes.

35 And he commanded the multitude to sit down on the ground.

36 And he took the seven loaves and the fishes, and gave thanks, and brake them, and gave to his disciples, and the disciples to the multitude.

37 And they did all eat, and were filled: and they took up of the broken meat that was left seven baskets full.

38 And they that did eat were

fire tusinde Mænd, foruden Qvinder | four thousand men, beside women og Børn. and children.

39. Og der han havde ladet Folket fare, gik han i Stibet, og kom til Magdalæ Grændser.

16. Capitel.

Pharifæerne og Sadducæerne gik frem, fristede ham og begjerede, at han vilde vise dem et Tegn af Him

melen.

2. Men han svarede, og sagde til dem: naar det er blevet Aften, sige 3: det bliver en skjøn Dag; thi Himmelen er rød;

3. og om Morgenen: det bliver Storm i Dag; thi Himmelen er rød og mort. I Dienskalke! Himmelens Stikkelse vide I at bedømme, kunne I ikke ogsaa (bedømme) Tidernes Tegn?

4. Denne onde og utroe Slægt begjerer Tegn, og der skal intet Tegn gives den, uden Jonas den Prophetes Tegn. Og han forlod dem og gif bort.

5. Og der hans Disciple kom over til hiin Side, havde de glemt, at tage Brød med.

6. Men JEsus sagde til dem: seer til, og tager eder bare for Pharifæernes og Sadducæernes Suurdeig.

7. Da tænkte de ved sig selv, og sagde: (det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.

8. Men som JEsus det vidste, sagde han til dem: I lidet troende! hvi tænke I ved eder selv, (at jeg sagde det,) fordi I ikke koge Brød med?

9. Forstaae I iffe endnu? komme J heller ikke ihn de fem Brød iblandt de fem tusinde, og hvormange Kurve I da samlede op?

10. Iffe heller de syv Brød iblandt de fire tusinde, og hvormange Kurve I da samlede op?

11. hvorledes, forstaae I da ikke, at jeg ikke taler til eder om Brød, (naar jeg siger,) at I ftulle tage eder vare

39 And he sent away the multitude, and took ship, and came into the coasts of Magdala.

THE

CHAPTER XVI.

THE Pharisees also with the Sadducees came, and, tempting, desired him that he would shew them a sign from heaven.

2 He answered and said unto them, When it is evening, ye say, It will be fair weather: for the sky is red.

3 And in the morning, It will be foul weather to-day: for the sky is red and lowering. O ye hypocrites, ye can discern the face of the sky; but can ye not discern the signs of the times?

4 A wicked and adulterous generation seeketh after a sign; and there shall no sign be given unto it, but the sign of the prophet Jonas. And he left them, and departed.

5 And when his disciples were come to the other side, they had forgotten to take bread.

6 Then Jesus said unto them, Take heed and beware of the leaven of the Pharisees and of the Sadducees.

7 And they reasoned among themselves, saying, It is because we

have taken no bread.

8 Which when Jesus perceived, he said unto them, O ye of little faith, why reason ye among yourselves, because ye have brought no bread ?

9 Do ye not yet understand, neither remember the five loaves of the five thousand, and how many baskets ye took up?

10 Neither the seven loaves of the four thousand, and how many baskets ye took up?

11 How is it that ye do not understand that I spake it not to you concerning bread, that ye should

for Pharisæernes og Sadducæernes | beware of the leaven of the Phari

Suurdeig?

12. Da forstode de, at han ikke havde sagt, at de skulde tage sig vare for Brødets Suurdeig, men for Pharisæernes og Sadducæernes Lærdom.

13. Men der JEsus var kommen til Egnen om Cæfarea, Philippi (Stad), spurgte han sine Disciple ad, og sagde: hvem sige Menneskene mig, som er Mennestens Søn, at være?

14. Men de sagde: Nogle (sige, at du er) Johannes, den Døber, men Andre: Elias, men Andre: Jeremias, eller en af Propheterne.

15. Han siger til dem: men I, hvem sige I mig at være?

16. Da svarede Simon Petrus, og fagde: Du er Christus, den levende Guds Son.

17. Og JEsus svarede og sagde til ham: Salig er du, Simon Jonas Son, thi Kjød og Blod haver iffe aabenbaret dig Det, men min Fader, som er i Himlene.

18. Men jeg flger dig ogsaa, at du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Helvedes Porte skulle ikke faae Overhaand over

den.

19. Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.

20. Da bød han sine Disciple, at de skulde Ingen sige, at han var Christus.

21. Fra den Tid begyndte JEsus at give sine Disciple tilkjende, at han burde gaae hen til Jerusalem, og lide meget af de ældste og Opperste-Præster, og Skriftkloge, og slaacs ihjel, og opstaae tredie Dag.

22. Og Peder tog ham til sig, begyndte at irettesætte ham, og sagde: HErre, spar dig selv; dette skee dig ingenlunde!

23. Men han vendte sig og sagde til Beder: viig bag mig, Satan! du er

sees and of the Sadducees?

12 Then understood they how that he bade them not beware of the leaven of bread, but of the doctrine of the Pharisees and of the Sadducees.

13 When Jesus came into the coasts of Cesarea Philippi, he asked his disciples, saying, Whom do men say that I, the Son of man,

am?

14 And they said, Some say that thou art John the Baptist: some, Elias; and others, Jeremias, or one of the prophets.

15 He saith unto them, But whom say ye that I am?

16 And Simon Peter answered and said, Thou art the Christ, the Son of the living God.

17 And Jesus answered and said unto him, Blessed art thou, Simon Bar-jona: for flesh and blood hath not revealed it unto thee, but my Father which is in heaven.

18 And I say also unto thee,. That thou art Peter, and upon this rock I will build my church and the gates of hell shall not prevail against it.

19 And I will give unto thee the keys of the kingdom of heaven : and whatsoever thou shalt bind on earth, shall be bound in heaven: and whatsoever thou shalt loose on earth, shall be loosed in heaven.

20 Then charged he his disciples that they should tell no man that he was Jesus the Christ.

21 From that time forth began Jesus to shew unto his disciples, how that he must go unto Jerusalem, and suffer many things of the elders, and chief priests, and scribes, and be killed, and be raised again the third day.

22 Then Peter took him, and began to rebuke him, saying, Be it far from thee, Lord: this shall not be unto thee.

23 But he turned, and said unto Peter, Get thee behind me, Sa

mig til Forargelse; thi du sandfer | tan; thou art an offence unto me: iffe, hvad Guds er, men hvad Menne- for thou savourest not the things stens er. that be of God, but those that be of men.

24. Da sagde JEsus til fine Disciple: vil Nogen komme efter mig, han fornegte sig selv, og tage sit Kors, og følge mig.

25. Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.

26. Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjel? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjel?

27. Thi Menneskens Søn skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale hver efter sin Gjerning.

28. Sandelig siger jeg eder: der ere Nogle af dem, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Menneskens Søn komme i fit Rige.

17. Capitel.

9 fer Dage derefter tog JEsus

24 Then said Jesus unto his disciples, If any man will come after me, let him deny himself, and take up his cross, and follow me. 25 For whosoever will save his life, shall lose it: and whosoever will lose his life for my sake, shall find it.

26 For what is a man profited, if he shall gain the whole world, and lose his own soul? or what shall a man give in exchange for his soul?

27 For the Son of man shall come in the glory of his Father, with his angels; and then he shall reward every man according to his works.

28 Verily I say unto you, There be some standing here, which shall not taste of death, till they see the Son of man coming in his kingdom.

O pétrus og atobus og hans A

der Johannes til sig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg.

2. Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide, som Lyset.

3. Og fee, Moses og Elias bleve feete af dem, og talede med ham.

4. Da svarede Peder, og sagde til JEsum: HErre! her er os godt at være; vil du, da ville vi gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een.

5. Der han enduu talede, see, da overskyggede ham en klar Skye, og fee, en Rost kom af Skyen, som sagde: denne er min Son, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag! hører ham!

CHAPTER XVII.

ND after six days, Jesus taketh

brother, and bringeth them up into an high mountain apart,

2 And was transfigured before them: and his face did shine as the sun, and his raiment was white as the light.

3 And behold, there appeared unto them Moses and Elias talking with him.

4 Then answered Peter, and said unto Jesus, Lord, it is good for us to be here: if thou wilt, let us make here three tabernacles; one for thee, and one for Moses, and one for Élias.

5 While he yet spake, behold, a bright cloud overshadowed them : and behold, a voice out of the cloud, which said, This is my beloved Son, in whom I am well pleased hear ye him.

6. Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt, og frygtede saare.

7. Og JEsus traadte frem, rørte ved dem, og sagde: staaer op, og frygter iffe.

8. Men der de opløftede deres Dine, faae de Ingen, uden JEsum alene.

9. Og der de gik ned af Bjerget, bød JEsus dem, og sagde: I skulle Ingen sige dette Syn, før Menneskens Son er opstanden fra de Døde.

10. Og hans Disciple spurgte ham, og sagde: hvi sige da de Skriftkloge, at Elias bør først komme?

11. Men JEsus svarede, og sagde til dem: Elias kommer vel først, og sfal ffiffe Alting tilrette;

12. men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkjendte ham iffe, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Son lide af dem.

13. Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber.

14. Og der de kom til Folket gif et Menneske til ham og faldt paa Knæe for ham, og sagde:

15. Erre, forbarm dig over min Son! thi han er maaneshg, og lider meget ondt; thi han falder ofte i Jl den og ofte i Vandet;

16. og jeg ledte ham hen til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham. 17. Men JEsus svarede og sagde: o du vantroe og forvendte Elægt! hvorlænge skal jeg være hos eder? hvorlænge skal jeg taale eder? leder mig ham hid.

18. Og JEsus truede ham; og Djœvelen foer ud af ham; og Drengen blev karst fra den sammé Stund.

19. Da git Disciplene til JEsum i Eenrum, og sagde: hvi kunde vi iffe uddrive ham?

6 And when the disciples heard it, they fell on their face, and were sore afraid.

And Jesus came and touched them, and said, Arise, and be not afraid.

8 And when they had lifted up their eyes, they saw no man, save Jesus only.

9 And as they came down from the mountain, Jesus charged them, saying, Tell the vision to no man, until the Son of man be risen again from the dead.

10 And his disciples asked him saying, Why then say the scribes, that Elias must first come?

11 And Jesus answered and said unto them, Elias truly shall first come, and restore all things:

12 But I say unto you, that Elias is come already, and they knew him not, but have done unto him whatsoever they listed: likewise shall also the Son of man suffer of them.

13 Then the disciples understood that he spake unto them of John the Baptist.

14 And when they were come to the multitude, there came to him a certain man kneeling down to him, and saying,

15 Lord, have mercy on my son; for he is lunatic, and sore vexed, for oft-times he falleth into the fire, and oft into the water.

16 And I brought him to thy disciples, and they could not cure him. 17 Then Jesus answered and said O faithless and perverse generation, how long shall I be with you how long shall I suffer you? Bring him hither to me.

2

18 And Jesus rebuked the devil, and he departed out of him and the child was cured from that very hour.

19 Then came the disciples to Jesus apart, and said, Why could

not we cast him out?

20. Men JEsus sagde til dem: for 20 And Jesus said unto them, eders Vantrocs Skyld, thi sandelig | Because of your unbelief: för ve

« PoprzedniaDalej »