Af det Anførte kan man allerede slutte sig til de Vanskeligheder, hvormed den første evangeliske Superintendent i Stavanger Stift havde at kjæmpe. Den største Vanskelighed laa dog i den fuldkomne Mangel paa duelige og oplyste Mænd, der kunde ansættes som Præster, og i Almuens Uvilje baade mod Kirkeforbedringen og de evangeliske Præster. Vi finde det under saadanne Omstændigheder naturligt, at en enkelt Mand ligeoverfor en katholsk Gejstlighed og en den velvillig Almue Lidet eller Intet kunde udrette, især naar han ej heller fandt kraftig Understøttelse hos dem, som havde Magten ihænde. Jon Guttormsson gik derfor tilsidst træt, nedlagde efter 15 Aars Forløb sin Post 1556 og blev Kannik og Sognepræst i Stavanger By. Ved Jons Aftrædelse havde Kongen den Plan at dele Stavanger Stift mellem Bisperne i Bergen og Oslo 19), men da denne Deling befandtes ugjørlig, udnævntes til Jons Eftermand den gamle Jens Gregersen

19) En „Szedell", som ledsagede et Kongebrev til Superintendenten i Oslo, Frants Berg, af 10de Juni 1557, löd saaledes: „Efterdi Superintendenten udi Bergens Stikt er död og afgangen og Superintendenten udi Staduanger Stigt er afsat, have vi tilforordnet og befalet os elskelige Doctor Jenns Skellerup, at skulle være Superintendent over forn. Bergens Stigt og udi Staduangerstigt, saavidt som det sig strækker ud med Agdesiden, medens den anden Part af forn. Staduanger Stigt, saa meget som ligger syndenfjelds, ville vi, at I skulle have udi Befaling og det visitere og besöge efter vor Ordinants Lydelse“ (F. 2 Registrants paa Rigsarchivet 218). Denne Bestemmelse meddeltes ogsaa Lensherren paa Bergenhus, Christopher Walchendorf (14de Juni 1557). Formodentlig har F. Berg, der havde mere end nok i de forenede Oslo og Hamar Stifter, eller Andre gjort saa kraftfulde Indsigelser mod denne utidige Deling, at den ligesaalidt nu som för blev iverksat. Den i Jons Sted udnævnte Jens Gregersen Riber var fra Ribe. Af Terpager nævnes han magister philosophiæ. Han havde været Kapellan ved Bergens Domkirke og siden den förste og sidste Superintendent paa Færöerne. Peder Clausson i sin Norges Beskriv. S. 66. 147 siger: „Hr. Jens Ribe var en meget gammel Mand og havde tilforn længe været Biskop paa Færð, og maatte römme derfra for Ufred, som franske Sörövere der gjorde."

99

Riber, Superintendent paa Færøerne, der havde opsagt sin Post, som han ikke længere med Auctoritet kunde forestaa". Da Hr. Jens var henved 80 Aar gammel, saa maa man mere undre sig over, hvad der kunde bevæge Kongen til at betro en svag Olding en saa vanskelig og ansvarsfuld Post, end over, at han Intet kunde udrette i de 14 Aar, han sad paa Stavanger Bispestol. Han lod Alt gaa sin egen Gang. Tilsidst blev det dog saa galt, at Lensherren paa Bergenhus og i Stavanger, den anseede Erik Rosenkrands, personlig maatte begive sig til Stavanger (26de April 1565). Der udvalgtes Jacob Matzen eller Madsson, Sognepræst til Domkirken, til den affældige Hr. Jens's Suffragan og Stiftets Visitator, hvorfor han tilstededes af Bispens Rente 20). Denne Jacob Madsson var en Degnesøn fra Roskilde, som først havde været Rektor i Kjøge og siden i Bergen; thi da Geble Pedersson anmodede sin Ven Biskop P. Palladius om en duelig Mand til at forestaa Bergens Skole, opsendtes med Palladius's Anbefaling Hr. Jacob Madsson, der 1550 tiltraadte Bergens Skole. Nogle Aar senere blev han Præst i Indviken, derpaa Sognepræst og Læsemester i Stavanger og endelig 1565 Bispens Suffragan. Da han som saadan visiterede i Valders, som da laa under Stavanger Stift, døde han der af Pest 21).

Efter Jacobs Død udnævnte Kong Fredrik II Magister Jørgen Erichsson til Superintendent (29de Juli 1571), „da Hr. Jens Riber for hans Alderdom og Svaghed ikke længere kunde forestaa Stiftet"; men inden hans Eftermand ankom,

20) Absalon Pedersson II, 2, 98.

21) Hattings Præstehistorie, 2den Deli Manuskr. Rektor Edvardsen siger i sin Bergens Beskr. (Norske Saml. I, 16), at Hr. Jacob var födt i Kjöbenhavn og blev Skolemester i Bergen 1546 eller ved det Pas. „Han gjorde en god Flid her i Skolen og havde mange Discipler, som siden vidt omkring udi Byen og Stiftet tjente i Prædikeembedet".

Tidsskr. f. den evang.-lutherske Kirke. II Bd. 2H.

13

døde Oldingen 9de August 1571. „Han var", siger en Samtidig, „en simpel og vel bedaget Mand, over 100 Aar gammel, under hvem Bispestolen blev berøvet sine bedste Gaarde".

Magister Jørgen Erichsson,

den tredje evangeliske Superintendent i Stavanger Stift. Af hvad vi have meddelt om de to første evangeliske Superintendenter eller Biskoper og Forholdene i Stiftet under dem, kunne vi slutte, at skulde Lovløshed ej tage Overhaand og skulde man vente Kirkeforbedringen virkelig indført, saa udkrævedes der en kraftfuld og dygtig Biskop, og en saadan var man saa heldig at finde i den bergensiske Kannik og Slotspræst Magister Jørgen Erichsson, der i Herrens Haand blev det Redskab, der indførte Reformationen i det endnu næsten ganske katholske Stift. Denne dygtige Mand, som i 33 Aar beklædte Stavangers Bispestol og var et værdigt Sidestykke til sine berømte Samtidige Isaak Grønbeck, Biskopi Throndhjem, og „den lille Luther" Gudbrand Thorlakson, Bisp i Holum 22), fortjener, at hans under Tidens Løb afblegnede Billede igjen opfriskes og bevares fra en ufortjent Forglemmelse.

Jørgen Erichsson 23) var født i Hadersleb 1535. Om hans Slægt og Ungdom er os Intet bekjendt. „Hans første Lykkestrin var, at han blev beskikket Rektor ved Bergens latinske Skole" 24), ved hvilken Lejlighed han tillige fik

2) Om ham Fin. Joh. hist. eccl. I, 125. 377.

23) I et Brev af 22de Marts 1567 underskriver han sig Georgius Ericus Haterslebianus. Hans Navn varierer ellers mellem Jörgen Erikson, Jören Erichsön, Erichsen og Eriksön.

24) Hattings Præstehistorie, 210. Hattings Beretning om, at han havde studeret i Wittenberg, er maaske en Forvexling af, hvad senere var Tilfældet; ellers maatte han have studeret der to Gange.

1

Hammer Præstegjeld, som paa den Tid var henlagt under Rektorens Embede. I Aaret 1560 blev han beskikket til Slotspræst paa Bergenhus hos den rige Erik Rosenkrands, og opgav 11te Marts 1563 Hammer Præstegjeld til Jacob Christjern, som var Skolemester i Bergen, mod at faa igjen ,,Vor Frue Præbende“, „hvilket Jacob havde treskeligen og underfundeligen bekommet udi Danmark" 25). Som Slotspræst var han 3dje April 1562 med Bispen og det øvrige Ministerium og udstedte Forbudet, at Ingen maatte opslaa Skandskrift mod den Anden, ligesom nylig var skeet, og 13de November s. A., da Slotsherren Erik Rosenkrands lod uddele rundelig Mad, Drikke og Penninge paa sin Gaard paa Strand, som var bygget 1561, „var Hr. Jørgen, hans Prædikanter, en af dem, som uddelte".

Den 15de Maj 1563 rejste Hr. Jørgen til Danmark, hvor han den 31te Maj s. A. fik kongelig Konfirmats paa Vor Frue Præbende. Kort efter maa han have besluttet sig til at fortsætte sine Studier ved et udenlandsk Universitet; thi under 8de August 1564 forundte Kong Fredrik II Hr. Jørgen, Kapellan paa Bergenhus, baade Frue Præbende og Hammer Sogn, „medens han studerede hos et Universitet" 26).

I Aaret 1566 drog han til Kjøbenhavn for at studere og promoveres og blev samme Aar Magister. Her hørte han blandt Andet den berømte Niels Hemmingsen, der lærte med saa megen Anseelse, at han blev kaldet Danmarks almindelige Lærer. For at faa Hjælp til at fortsætte sine Studeringer henvendte han sig i en latinsk Skrivelse, dateret Kjøbenhavn 1567 „die purificationis Mariæ", til Bergens

25) „Kontrakten blev beseglet af Erik Rosenkrands, Dr. Jens Schelderup, Hr. Jörgen, Jacob Christjern og mig Absalon" (Beyer). Suhms Saml. Il, 112. Jacob hav de forfalsket Kongens Liev (s. Katting 1142). 26) s. Bilag II, a. b.

Kapitel 27). "Uagtet Kannikerne paa Grund af Krigen havde skattet Halvdelen af alt deres gejstlige Gods til Kongen, og Godset var saare højt sat, saa at en Løb Smør var regnet for 2 Rdlr., Huden for 3 Ort" o. s. v., bevilgede de dog „med et godt Hjerte af deres ringe Formue 10 Jochimsdaler, som de sendte ham med Susanne, Biskop Schelderups Hustru“ 28).

Af et latinsk Brev, som han 29de Maj 1570 sendte Kapitlet, erfarer man, at han ved Pintsetid lykkelig var kommen tilbage til Kjøbenhavn fra Tydskland, hvor han havde opholdt sig nogen Tid for at studere og gjøre nogle andre Forretninger. Med Johannes Johannessen fra Ask sendte han Kapitlet en kort latinsk Tale „de fraterna concordia“, som han kort før sin Afrejse fra Wittenberg havde ladet se Dagens Lys, og som han dedicerede Kannikerne. Han takker tillige for de 20 Rdlr., som han havde faaet under sit Ophold i Kjøbenhavn. Derimod beklager han sig over, at han under sit toaarige Ophold i Wittenberg kun havde faaet 10 Rdlr., hvorom han ønsker nærmere Oplysning 29).

Ved sin kort paafølgende Hjemkomst til Bergen blev han (2den November 1570) trolovet med Adrian, en Datter af Bergens Biskop Jens Schelderup, og 2 Dage derefter blev han udkaaret til Kannik 30). Det synes at have været Bestemmelsen, at han skulde have efterfulgt den i Valders af Pest døde Jacob Madsson som den gamle Jens Ribers Suffragan eller Vicebiskop, men da Hr. Jørgen (27de Januar 1571)

27) Brevet findes i Suhms Saml. II, 2, 108 og efter samme her Bilag I. 28) Suhms Saml. 108. 17de Aug. 1566 fik han Kongebrev paa, at han

i Norge skulde være skattefri i 2 Aar, „medens ban her i Kjöbenhavn studerer og sig videre udi bogelige Kunster beflitter". 8de Aug. 1570 fik Kannik Jörgen Erichsson Kongebrev paa 1 Aar fra Dato at være fri for al Skat og Tonge at give og gjöre til Kronen, af hvis Gods og Rente han haver udi Norge".

29) Dette Brev findes ogsaa i Suhms Saml. II, 2, 109 og efter samme Bilag I.

30) Absalon Pedersons Uddrag af Bergens Kapitelsbog (Manuskr.).