Daaben at udtale i Daabsbekjendelsen, at de store Goder: Syndernes Forladelse, Kjødets Opstandelse og det evige Liv 49) kun gaves, ene og alene kunde formidles ved Kirken, den hellige Kirke, at de ikke vare at finde udenfor samme (s. f. Ex. de to i Not. 48 citerede cyprianske Steder). Endelig finde vi, at i de apostoliske Constitutioners Daabsbekjendelse σαρκος ἀναστασις gaar foran άφεσις ἁμαρτιων (den tredje Artikel lyder i denne Daabsbekjendelse: Βαπτιζομαι και εἰς το πνεύμα το άγιον πασι τοις πιστευ

ἀποσταλεν

ουσιν ἐν τῇ ἁγια καθολικῇ ἐκκλησιᾳ 50), εἰς σαρκος ἀναστασιν και εἰς ἀφεσιν ἁμαρτιων και εἰς βασιλειαν οὐρανων 51) και εἰς ζωην του μελλοντος αἰωνος), fordi man i den gamle Kirke nærede en overorordentlig stor Interesse for, lagde en overvættes Vegt paa Kjødets Opstandelse 52),

49) „Per sanctam ecclesiam refererer sig vel alene til de tre sidste af de fire forangaaende Led, ikke ogsaa til det förste.

40) Daaben (Troen) paa den hellige almindelige Kirke bliver i de apostoliske Constitutioners Daabssymbol ikke udtrykkelig, directe bekjendt.

1) Troen paa Himmeriget findes ogsaa i Epiphanius's længere Daabsbekjendelse (πιστευομεν εἰς ἀναστασιν νεκρων και κρισιν δικαιαν ψυχων και σωματων, και εἰς βασιλειαν οὐρα νων και εἰς ζωην αιωνιον), i Athanasius's ἑρμηνεια εἰς το συμβολον (πιστευομεν εἰς ἀναστασιν νεκρων, εἰς κρισιν αἰώνιον ψυχων τε και σωματων, εἰς βασιλειαν οὐρα νων, και ζωην αιωνιον) og i Arius's Bekjendelse (— εἰς σαρκος ἀναστασιν, και εἰς ζωην του μελλοντος αἰωνος, και εἰς βασιλειαν οὐρανων, και εἰς μιαν καθολικην ἐκκληόταν κ. τ. λ.). Da baade Athanasius's ἑρμηνεια og Arius's Bekjendelse have det, saa er det ikke urimeligt, at det fandtes i det alexandrinske Daabssymbol.

62) Derom vidne ogsaa flere andre Kjendsgjerninger paa de gamle Symbolers Gebet, der kunne sammenlignes med den i Texten anförte. Arius sætter i sin Bekjendelse αναστασις σαρκος strax efter το πνεύμα άγιον, idet han giver μια καθολικη εκκλησια den sidste Plads og forbigaar άφεσις ἁμαρτιων. Ophavsmændene til det förste antiochenske Synodalsymbol sige, efterat de have bekjendt Troen paa Faderen og Sönnen: πιστευομεν και εἰς το πνευμα ἁγιον· εἰ δε δει προσθείναι, πιστευομεν και περι

en Interesse og en Vegt, der for en stor Del skrive sig derfra, at dette Dogma var en Anstødssten for Hedningerne og

σαρκος ἀναστασεως και ζωης αιωνιου. De forbigaa altsaa det andet og tredje Led af Daabsbekjendelsen og anföre af samme kun det ferde ἀναστασις σαρκος, og det med samme engt og næsten uadskilleligt forbundne femte, 2on alovios. Epiphanius anförer i den „expositio fidei catholica", hvormed han slutter Panarion, n. 18, og i Anakephalaiosis, Opp. ed. Pet. I p. 1100 og II p. 156 f., af den tredje Artikel kun de Dōdes Opstandelse og det evige Liv. Tertullian anförer i sit Referat af Troesregelen i „de velandis virgg." c. 1 af den tredje Artikel alene „carnis resurrectio" („venturum judicare vivos et mortuos per carnis etiam resurrectionem"); sml. ogsaa Slutningen af hans Referat af samme i de præscriptt. hærett." c. 13. I Referatet af Troesregelen i Constitt. apost. 6, 11 anföres af den tredje Artikel kun avaбtaб15 og antydningsvis 2con alcorros. Cyrill behandler i sine Katecheser ἀναστασις σαρκος strax efter εν πνευμα ἅγιον og för μια ἅγια καθολικη εκκλησια, uagtet Kjodets Opstandelse i det jerusalemske Symbol havde sin Plads efter den ene hellige almindelige Kirke, og vilde have behandlet den ogsaa för Syndernes Forladelse, hvis han havde behandlet denne paa det Sted, hvor han omtaler de paa den ene Helligaand fölgende Led af den tredje Artikel (s. kun Katech. XVIII n. 22).

63) Det förste antiochenske Synodalsymbol slutter med

ɩTEVOμEV

και περι σαρκος ἀναστασεως και ζωης αιωνιου; Arius's Bekjendelse lader paa εἰς σαρκος ἀναστασιν fölge και εἰς ζωην του μέλλοντος αἰωνος; i Athanasius's ἑρμηνεια εἰς το συμβολον fölger paa εἰς ἀναστασιν νεκρων nærmest εἰς κρισιν αἰώνιον ψυχων τε και σωματων ος εἰς βασιλειαν οὐρανων og saa και ζωην αιωνιον; Charisius ender sin Bekjendelse med εἰς ἀναστασιν νεκρων, εἰς ζωην αιωνιον. Sml. endnu Damasus's förste og anden Troesformel og Irenæus's förste Relation af Troesregelen, Relationen i „adv. hæress." 1, 10, 1. I Tertullians Relation af Troesregelen i „de præscriptt. hærett." c. 13 gaar det evige Liv kun tilsyneladende foran Opstandelsen („venturum cum claritate ad sumendos sanctos in vitæ æternæ et promissorum coelestium fructum et ad profanos judicandos igni perpetuo, facta utriusque partis resuscitatione cum carnis restitutione"). Hvorledes бapиos avα6τα615 og 2on alcovios danne et nöje sammenhörende Par, hvoraf det sidste Led altid fölger paa det förste, vise foruden næsten alle Daabsbekjendelser, hvori ogsaa 2on alwvros findes, ret klart det förste antiochenske Synodalsymbol og Arius's Bekjendelse. I den sidste settes εἰς ζωην του μελλοντος αἰωνος strax efter εἰς σαρκος ἀναστασιν og först derpaa folger εἰς βασιλειαν

blev bekjæmpet af de talrige spiritualistiske Gnostikere. Det var især i Modsætning til disse Sidste, at Kirken med Kjærlighed omfattede, med Ihærdighed fastholdt og med Kraft urgerede Opstandelsen. Derimod gaar 2on aiwovios hverken i nogen Daabsbekjendelse, hvori det findes, ej heller i nogen anden Bekjendelse, som indeholder det og Kjødets Opstandelse, foran denne sidste, men følger overalt, hvor vi træffe begge, efter samme 53), idet den gamle Kirke næsten ganske

oúpavov, som i de Daabsbekjendelser, hvori det findes (Daabsbekjendelsen i de apostoliske Constitutioner og Epiphanius's længere Daabsbekjendelse) og i Athanasius's ἑρμηνεια εἰς το συμβολον trader imellem αναστασις og ζωη αιωνιος og uden Tvivl ogsaa i den alexandrinske Daabsbekjendelse gjorde dette.

I Daabsbekjendelserne faar 2on alovios altid den sidste Plads, enten nu бapиos άva6τa615 gaar umiddelbar foran det, hvad der er Tilfælde i de allerfleste, eller der efter dette Led fölge endnu andre Led, hvad der er Tilfælde i Constitutionernes Daabsbekjendelse (s. S. 155) og i Epiphanius's længere Daabssymbol (s. S. 155 Not. 51), samt i Athanasius's Epμnvera eis to συμβολον (s. St.). Kun den carthaginiensiske Kirkes Daabsbekjendelse gjör en Undtagelse, forsaavidt som i samme „sancta ecclesia" i den oven S. 154 f. anförte Form af den sammesteds an

givne Grund indtager den sidste Plads. Dog betragtedes endog i Carthago „vita æterna" som Slutningsleddet af Daabsbekjendelsen og „per sanctam ecclesiam" kun mere som et Slags Supplement til samme; s. Ordene: „videtis certe carissimi, quomodo conclusioni omnium regularum, quæ ad sacramentum fidei pertinent, quasi supplementum quoddam additum, ut. diceretur: per sanctam ecclesiam" i den Not. 48 anförte „Sermo 215 in traditione symboli“ og Ordene: „propterea hujus conclusio sacramenti per sanctam ecclesiam terminatur“ i den tredje og fjerde af de paa samme Sted anförte „libri quatuor de symbolo“. Ogsaa i de fleste andre Bekjendelser, hvori 2on alovios findes, faar den den sidste Plads (s. Antioch. I., Charisius's Bekjendelse, Damasus's förste og anden Formel, Irenæus „adv. hæress.“ 1, 10, 1 og i Grunden ogsaa Tertullian „de præscriptt. hærett. c. 13). Kun Arius sætter den i sin Bekjendelse foran βασιλεια οὐρανων og lader paa de tre Led σαρκος ἀναστασις, ζωη του μελλοντος αἰωνος og βασιλεια οὐρανων folge Leddet om Kirken, fordi han af den oven i Texten angivne Grund havde sat ἀναστασις σαρκος strax efter πνευμα άγιον og ikke vilde

almindelig 54), i Overensstemmelse med den hellige Skrifts sædvanlige Fremstilling (s. f. Ex. Matth. 25, 46 og Rom. 6,22), lod det evige Liv indtræde med og efter Opstandelsen 55).

skille de tre ligeartede og derfor sammenhörende Led fra hinanden. Om at 2on alcovɩos i Origenes's Relation af Troesregelen stilles foran άvaбτaб15 бapиos s. den fölg. Note. Naar Cyprian paa det sidste af de to Not. 48 anförte Steder har sat „vita æterna“ för „remissio peccatorum", saa har han gjort det, fordi han vilde, at „remissio peccatorum" skulde gaa umiddelbart foran „per sanctam ecclesiam", træde i umiddelbar Forbindelse med disse Ord, idet det var ham magtpaaliggende at udtale den Tanke, at den (Syndsforladelsen) kun var at finde i Kirken. At „vita æterna“ i den carthaginiensiske Daabsbekjendelse ikke gik foran remissio peccatorum“ vise ikke alene de oven Not. 48 anförte pseudoaugustinske „sermones“, men ogsaa det andet ovenanförte cyprianske Sted, paa hvilket Cyprian har stillet „remissio peccatorum" foran „vita æterna", idet det her ikke var hans Hensigt alene og nærmest at udtale den Tanke, at Syndsforladelsen kun kunde gives ved Kirken (s. Stedet). Paa begge Steder har Cyprian iövrigt udeladt „carnis resurrectio", fordi han paa dem vilde udtrykke den Tanke, at de i den tredje Artikel anförte Goder kun kunde formidles ved Kirken, og Kjödets Opstandelse ikke i den Grad og med den Klarhed falder under Begrebet „Gode", hörer i dets Kategori, som Syndsforladelsen og det evige Liv.

64) En Undtagelse gjör Origenes, naar han i sin Relation af Troesregelen i „de principiis Lib. I. Præf.“ § 5 siger: „Post hæc jam quod anima, substantiam vitamque habens propriam, cum ex hoc mundo discesserit, pro suis meritis dispensabitur, sive vitæ æternæ ac beatudinis hæreditate potitura, si hoc ei sua gesta præstiterint, sive igni æterno ac suppliciis mancipanda, si in hoc eam scelerum culpa detorserit: sed et quia erit tempus resurrectionis mortuorum, cum corpus hoc, quod nunc in corruptione seminatur, surget in incorruptione, et quod seminatur in ignominia, surget in gloria". Her lader Origenes det evige Liv indtræde strax efter Döden för de Dödes Opstandelse, ganske som den i Forordningen af 7de Maj 1783 givne og i vor Kirke for en Del brugelige Redaction af Daabsbekjendelsen (og efter Döden et evigt Liv), kun at i denne Opfattelsen af „vita æterna" staar i Strid med, at dette Led staar efter Legemets Opstandelse.

66) I nogle græske Daabsbekjendelser (Daabsbekjendelsen i de apostoliske Constitutioner, Epiphanius's förste Daabsbekjendelse og Nicæno-Constantinopolitanum) og i Arius's Bekjendelse tilkjendegiver denne Anskuelse sig foruden ved „det evige Livs" Stilling

Vi støde i den sjette af Chrysostomus's Homilier over Brevet til Colossenserne paa en Ytring, efter hvilken 2wn αἰωνιος maa have udgjort en Bestanddel af den Bekjendelse, som Chrysostomus der har havt for Øje. I den anførte Homilis meget mærkelige n. 4, hvori han gjenemgaar alle Handlinger umiddelbart før, ved og strax efter Daaben, alle Handlinger fra ἀποταξις oς συνταξις af indtil Herrens Bon og Nadveren, i den Hensigt at vise, at der, efterat Herren har udslettet den Haandskrift, som os angik (Col. 2, 14), en ny Haandskrift eller snarere en ny Pagt er kommen istand, der er af en ganske anden, højere Art og Natur, end den gamle Lovens Pagt og Pagten med Adam, siger han nemlig: Αλείφεται, ώσπερ οἱ ἀθληται εἰς σταδιον ἐμβησομενοι. Αμα γαρ τικτεται, και οὐ καθαπερ ἐκεῖνος ὁ πρωτος κατα μικρον, ἀλλ ̓ εὐθεως· οὐ καταπερ οἱ ἱερεις το παλαιον την κεφαλην μόνον, μαλλον δε μειζόνως. Εκεινος μεν γαρ την κεφαλην, το οὖς το δεξιον, την χείρα, να και προς ὑπακοην και έργα ἀγαθα αὐτον διεγειρη οὗτος δε το παν· οὐ γαρ διδαχθησομενος έρχεται μονον, άλλα και άθλησων και γυμνασθησόμενος εἰς ἕτεραν ἀνάγεται κτισιν. Οταν γαρ ὁμολογῃ εἰς ζωην αιωνιον ὡμολογησεν ἑτεραν κτισιν (p. d. anf. St. T. XI. P. 2 p. 426), han (den Christne ved Daaben) salves, som Athleterne, naar de skulle betræde Kamppladsen; thi han födes tillige, og det ikke som hin Förste (Adam) lidt efter lidt, men strax; ikke som fordum Præsterne (de gammel

efter „Kjödets" eller „de Dödes Opstandelse" ogsaa ved hint Leds Ordlyd, idet det i dem ikke lyder εἰς ζωην αιωνιον, men εἰς ζωην του μελλοντος αἰωνος i Overensstemmelse med og efter Marc. 10, 30 og Luc. 18, 30: και ἐν τῷ αἰωνι τῷ ἐρχομενῳ ζωὴν αἰώνιον (Matth. 10, 29 blot και ζωην αιωνιον) og Hebr. 6, 5 δυναμεις τε μελλοντος αιωνος (sml. endnu Eph. 1, 21: οὐ μονον ἐν τω αἰωνι τουτῷ άλλα και ἐν τῷ μελλοντι 08 Matt. 12, 32).