Daaben at udtale i Daabsbekjendelsen, at de store Goder: Syndernes Forladelse, Kjødets Opstandelse og det evige Liv 49) kun gaves, ene og alene kunde formidles ved Kirken, den hellige Kirke, at de ikke vare at finde udenfor samme (s. f. Ex. de to i Not. 48 citerede cyprianske Steder). Endelig finde vi, at i de apostoliske Constitutioners Daabsbekjendelse σαρκος· ἀναστασις gaar foran ἀφεσις ἁμαρτιων (den tredje Artikel Iyder i denne Daabsbekjendelse: Βαπτιζομαι και εἰς το πνεύμα το άγιον ἀποσταλεν πασι τοις πιστευουσιν ἐν τῇ ἁγιᾳ καθολικῃ ἐκκλησίᾳ 50), εἰς σαρκος ἀναστασιν και εἰς ἀφεσιν ἁμαρτιων και εἰς βασιλειαν οὐρανων δι) και εἰς ζωην του μελλοντος αἰῶνος), fordi man i den gamle Kirke nærede en overorordentlig stor Interesse for, lagde en overvættes Vegt paa Kjødets Opstandelse 52),

49) „Per sanctam ecclesiam" refererer sig vel alene til de tre sidste af de fire forangaaende Led, ikke ogsaa til det förste.

50) Daaben (Troen) paa den hellige almindelige Kirke bliver i de apostoliske Constitutioners Daabssymbol ikke udtrykkelig, directe bekjendt.

6) Troen paa Himmeriget findes ogsaa i Epiphanius's længere Daabsbekjendelse (πιστευομεν εἰς ἀναστασιν νεκρων και κρισιν δικαιαν ψυχων και σωμάτων, και εἰς βασιλειαν οὐρανων και εἰς ζωην αιωνιον), i Athanasius's ἑρμηνεια εἰς το συμβολον (πιστευομεν εἰς ἀναστασιν νεκρων, εἰς κρισιν αἰωνιον ψυχων τε και σωματων, εἰς βασιλειαν οὐρανων, και ζωην αιωνιον) og i Arius’s Bekjendelse (— εἰς σαρκος ἀναστασιν, και εἰς ζωην του μελλοντος αιωνος, και εἰς βασιλειαν οὐρανων, και εἰς μιαν καθολικην ἐκκλησιαν κ. τ. λ.). Da baade Athanasius's ἑρμηνεια og Arius's Bekjendelse have det, saa er det ikke urimeligt, at det fandtes i det alexandrinske Daabssymbol.

62) Derom vidne ogsaa flere andre Kjendsgjerninger paa de gamle Symbolers Gebet, der kunne sammenlignes med den i Texten anförte. Arius sætter i sin Bekjendelse ἀναστασις σαρκος strax efter το πνεύμα άγιον, idet han giver μια καθολικη ἐκκλησια den sidste Plads og forbigaar ἀφεσις ἁμαρτιων. Ophavsmændene til det förste antiochenske Synodalsymbol sige, efterat de have bekjendt Troen paa Faderen og Sönnen: πιστευομεν και εις το πνευμα ἁγιον· εἰ δε δει προσθειναι, πιστευομεν και περι

en Interesse og en Vegt, der for en stor Del skrive sig derfra, at dette Dogma var en Anstødssten for Hedningerne og

σαρκος ἀναστάσεως και ζωης αιωνιου. De forbigaa altsaa det andet og tredje Led af Daabsbekjendelsen og anföre af samme kun det fjerde ἀναστασις σαρκος, og det med samme engt og næsten uadskilleligt forbundne femte, 2on alwvros. Epiphanius anförer i den „expositio fidei catholica", hvormed han slutter Panarion, n. 18, og i Anakephalaiosis, Opp. ed. Pet. I p. 1100 og II p. 156 f., af den tredje Artikel kun de Dödes Opstandelse og det evige Liv. Tertullian anförer i sit Referat af Troesregelen i ,,de velandis virgg." c. 1 af den tredje Artikel alene „carnis resurrectio“ („venturum judicare vivos et mortuos per carnis etiam resurrectionem"); sml. ogsaa Slutningen af hans Referat af samme i de præscriptt. hærett." c. 13. I Referatet af Troesregelen i Constitt. apost. 6, 11 anföres af den tredje Artikel kun avaóta615 og antydningsvis 2on alovios. Cyrill behandler i sine Katecheser ἀναστασις σαρκος strax efter ἓν πνευμα ἅγιον og för μια ἅγια καθολικη ἐκκλησία, uagtet Kjödets Opstandelse i det jerusalemske Symbol havde sin Plads efter den ene hellige almindelige Kirke, og vilde have behandlet den ogsaa för Syndernes Forladelse, hvis han havde behandlet denne paa det Sted, hvor han omtaler de paa den ene Helligaand fölgende Led af den tredje Artikel (s. kun Katech. XVIII n. 22).

63) Det förste antiochenske Synodalsymbol slutter med 16τEVOμEV και περι σαρκος ἀναστάσεως και ζωης αιωνιου; Arius's Bekjendelse lader paa εἰς σαρκος ἀναστασιν fölge και εἰς ζωην του μέλλοντος αιωνος; i Athanasius's ἑρμηνεια εἰς το συμβολον fölger paa εἰς ἀναστασιν νεκρων nærmest εἰς κρισιν αιωνιον ψυχων τε και σωματων ος εἰς βασιλειαν οὐρανων og saa και ζωην αιωνιον; Charisius ender sin Bekjendelse med εἰς ἀναστασιν νεκρων, εἰς ζωην αἰώνιον. Sml. endnu Damasus's förste og anden Troesformel og Irenæus's förste Relation af Troesregelen, Relationen i „adv. hæress." 1, 10, 1. I Tertullians Relation af Troesregelen i „de præscriptt. hærett." c. 13 gaar det evige Liv kun tilsyneladende foran Opstandelsen („venturum cum claritate ad sumendos sanctos in vitæ æternæ et promissorum coelestium fructum et ad profanos judicandos igni perpetuo, facta utriusque partis resuscitatione cum carnis restitutione"). Hvorledes бαриos άva6ta615 og 2wn alwvios danne et nöje sammenhörende Par, hvoraf det sidste Led altid fölger paa det förste, vise foruden næsten alle Daabsbekjendelser, hvori ogsaa 2on alwvros findes, ret klart det förste antiochenske Synodalsymbol og Arius's Bekjendelse. I den sidste sættes εἰς ζωην του μελλοντος αιωνος strax efter εἰς σαρκος ἀναστασιν og först derpaa fölger εἰς βασιλειαν

blev bekjæmpet af de talrige spiritualistiske Gnostikere. Det var især i Modsætning til disse Sidste, at Kirken med Kjærlighed omfattede, med Ihærdighed fastholdt og med Kraft urgerede Opstandelsen. Derimod gaar oon aiovios hverken i nogen Daabsbekjendelse, hvori det findes, ej heller i nogen anden Bekjendelse, som indeholder det og Kjødets Opstandelse, foran denne sidste, men følger overalt, hvor vi træffe begge, efter samme 53), idet den gamle Kirke næsten ganske

oúpavov, som i de Daabsbekjendelser, hvori det findes (Daabsbekjendelsen i de apostoliske Constitutioner og Epiphanius's længere Daabsbekjendelse) og i Athanasius's ἑρμηνεια εἰς το συμβολον træder imellem ava6ra615 og 2on alcovios og uden Tvivl ogsaa i den alexandrinske Daabsbekjendelse gjorde dette.

I Daabsbekjendelserne faar 2on alovios altid den sidste Plads, enten nu σαρκος ἀναστασις gaar umiddelbar foran det, hvad der er Tilfælde i de allerfleste, eller der efter dette Led fölge endnu andre Led, hvad der er Tilfælde i Constitutionernes Daabsbekjendelse (s. S. 155) og i Epiphanius's længere Daabssymbol (s. S. 155 Not. 51), samt i Athanasius's Epμnvεia els to συμβολον (s. St.). Kun den carthaginiensiske Kirkes Daabsbekjendelse gjör en Undtagelse, forsaavidt som i samme „sancta ecclesia" i den oven S. 154 f. anförte Form af den sammesteds angivne Grund indtager den sidste Plads. Dog betragtedes endog i Carthago „vita æterna“ som Slutningsleddet af Daabsbekjendelsen og per sanctam ecclesiam" kun mere som et Slags Supplement til samme; s. Ordene: „videtis certe carissimi, quomodo conclusioni omnium regularum, quæ ad sacramentum fidei pertinent, quasi supplementum quoddam additum, ut diceretur: per sanctam ecclesiam" i den Not. 48 anförte „Sermo 215 in traditione symboli“ og Ordene: „propterea hujus conclusio sacramenti per sanctam ecclesiam terminatur“ i den tredje og fjerde af de paa samme Sted anförte „libri quatuor de symbolo". Ogsaa i de fleste andre Bekjendelser, hvori 2on alovios findes, faar den den sidste Plads (s. Antioch. I., Charisius's Bekjendelse, Damasus's förste og anden Formel, Irenæus „adv. hæress." 1, 10, 1 og i Grunden ogsaa Tertullian „de præscriptt. hærett." c. 13). Kun Arius sætter den i sin Bekjendelse foran βασιλεια οὐρανῶν og lader paa de tre Led σαρκος ἀναστασις, ζωη του μελλοντος αίωνος og βασιλεια οὐράνων fölge Leddet om Kirken, fordi han af den oven i Texten angivne Grund havde sat ἀναστασις σαρκος strax efter πνευμα ἅγιον og ikke vilde

almindelig 54), i Overensstemmelse med den hellige Skrifts sædvanlige Fremstilling (s. f. Ex. Matth. 25, 46 og Rom. 6,22), lod det evige Liv indtræde med og efter Opstandelsen 55).

skille de tre ligeartede og derfor sammenhörende Led fra hinanden. Om at 2on alovios i Origenes's Relation af Troesregelen stilles foran άνабтαбis барxos s. den fölg. Note. Naar Cyprian paa det sidste af de to Not. 48 anförte Steder har sat „vita æterna“ för „remissio peccatorum", saa har han gjort det, fordi han vilde, at „remissio peccatorum" skulde gaa umiddelbart foran „per sanctam ecclesiam", træde i umiddelbar Forbindelse med disse Ord, idet det var ham magtpaaliggende at udtale den Tanke, at den (Syndsforladelsen) kun var at finde i Kirken. At „vita æterna“ i den carthaginiensiske Daabsbekjendelse ikke gik foran „remissio peccatorum" vise ikke alene de oven Not. 48 anförte pseudoaugustinske sermones“, men ogsaa det andet ovenanförte cyprianske Sted, paa hvilket Cyprian har stillet „remissio peccatorum" foran „vita æterna", idet det her ikke var hans Hensigt alene og nærmest at udtale den Tanke, at Syndsforladelsen kun kunde gives ved Kirken (s. Stedet). Paa begge Steder har Cyprian iövrigt udeladt „carnis ́ resurrectio“, fordi han paa dem vilde udtrykke den Tanke, at de i den tredje Artikel anförte Goder kun kunde formidles ved Kirken, og Kjödets Opstandelse ikke i den Grad og med den Klarhed falder under Begrebet „Gode", hörer i dets Kategori, som Syndsforladelsen og det evige Liv.

?

64) En Undtagelse gjör Origenes, naar han i sin Relation af Troesregelen i „de principiis Lib. I. Præf." § 5 siger: „Post hæc jam quod anima, substantiam vitamque habens propriam, cum ex hoc mundo discesserit, pro suis meritis dispensabitur, sive vitæ æternæ ac beatudinis hæreditate potitura, si hoc ei sua gesta præstiterint, sive igni æterno ac suppliciis mancipanda, si in hoc eam scelerum culpa detorserit: sed et quia erit tempus resurrectionis mortuorum, cum corpus hoc, quod nunc in corruptione seminatur, surget in incorruptione, et quod seminatur in ignominia, surget in gloria". Her lader Origenes det evige Liv indtræde strax efter Döden för de Dödes Opstandelse, ganske som den i Forordningen af 7de Maj 1783 givne og i vor Kirke for en Del brugelige Redaction af Daabsbekjendelsen (og efter Döden et evigt Liv), kun at i denne Opfattelsen af „vita æterna" staar i Strid med, at dette Led staar efter Legemets Opstandelse.

66) I nogle græske Daabsbekjendelser (Daabsbekjendelsen i de apostoliske Constitutioner, Epiphanius's förste Daabsbekjendelse og Nicæno-Constantinopolitanum) og i Arius's Bekjendelse tilkjendegiver denne Anskuelse sig foruden ved „det evige Livs" Stilling

Vi støde i den sjette af Chrysostomus's Homilier over Brevet til Colossenserne paa en Ytring, efter hvilken Zon αἰωνιος maa have udgjort en Bestanddel af den Bekjendelse, som Chrysostomus der har havt for Øje. I den anførte Homilis meget mærkelige n. 4, hvori han gjenemgaar alle Handlinger umiddelbart før, ved og strax efter Daaben, alle Handlinger fra ἀποταξις og συνταξις af indtil Herrens Bon og Nadveren, i den Hensigt at vise, at der, efterat Herren har udslettet den Haandskrift, som os angik (Col. 2, 14), en ny Haandskrift eller snarere en ny Pagt er kommen istand, der er af en ganske anden, højere Art og Natur, end den gamle Lovens Pagt og Pagten med Adam, siger han nemlig: ̓Αλειφεται, ὥσπερ οἱ ἀθληται εἰς σταδιον ἐμβησομενοι. ̔Αμα γαρ τικτεται, και οὐ καθαπερ ἐκεῖνος ὁ πρῶτος κατα μικρον, ἀλλ ̓ εὐθεως· οὐ καταπερ οἱ ἱερεις το παλαιον την κεφαλην μονον, μαλλον δε μειζόνως. ̓Εκεῖνος μεν γαρ την κεφαλην, το οὖς το δεξιον, την χειρα, ἵνα και προς ὑπακοην και έργα ἀγαθα αὐτον διεγειρῃ· οὗτος δε το παν· οὐ γαρ διδαχθήσομενος έρχεται μονον, ἀλλα και άθλησων και γυμνασθησόμενος εἰς ἕτεραν ἀνάγεται κτισιν. ̔Οταν γαρ ὁμολογῃ εἰς ζωην αἰώνιον ὡμολόγησεν ἑτεραν κτισιν (p. d. anf. St. T. XI. P. 2 p. 426), han (den Christne ved Daaben) salves, som Athleterne, naar de skulle betræde Kamppladsen; thi han födes tillige, og det ikke som hin Förste (Adam) lidt efter lidt, men strax; ikke som fordum Præsterne (de gammel

efter „Kjödets" eller „de Dödes Opstandelse" ogsaa ved hint Leds Ordlyd, idet det i dem ikke lyder εἰς ζωην αιωνιον, men εἰς ζῴην του μελλοντος αἰωνος i Overensstemmelse med og efter Marc. 10, 30 og Luc. 18, 30: και ἐν τῷ αἰωνι τῷ ἐρχομενῳ ζωην αιωνιον (Matth. 10, 29 blot και ζωην αιωνιον) og Hebr. 6, 5 δυναμεις τε μελλοντος αιωνος (sml. endnu Eph. 1, 21: οὐ μονον ἐν τῷ αἰωνι τουτῳ ἀλλα και ἐν τῷ μελλοντι og Matt. 12, 32).