At nu Cassian i c. 3 og 4 af sit Skrifts sjette Bog vil give os begge de første Artikler af det antiochenske" " patre natum et non factum". Sammesteds: Dixisti in symbolo : Dominum Jesum Christum, natum ex Deo Patre ante omnia sæcula et non factum". C. 7: „Seqvitur autem in symbolo: Deum verum ex Deo vero, homousion Patri, per qvem et sæcula compaginata sunt et omnia facta". Sammesteds: „Hoc enim in symbolo habes: Credere te in Dominum creaturæ. Et post hæc atqve alia: Deum verum compaginata sunt". Sammesteds: „Dixisti in symbolo: Deum verum ex Deo vero, homousion Patri, creatorem sæculorum, factorem omnium". C. 8: „Sed videamus cætera, qvæ seqvuntur. Dicens ergo symbolum: Dominum Jesum Christum, Deum verum et omnia facta, hoc inseparabili statim connexione subjunxit: Qvi propter nos, inqvit, venit et natus est ex Maria virgine". Sammesteds: „Qvi propter nos ergo, inqvit, venit — virgine“. C.9: „Repetamus confessionem symboli et tuam: Credo ergo, inqvit symbolum, in unum solum verum Deum et natus est ex Maria virgine. Propter nos ergc, inqvit symbolum, Dominus noster Jesus Christus venit et natus est ex Maria virgine, et crucifixus est sub Pontio Pilato et sepultus, et resurrexit secundum scripturas“. Sammesteds: „Dixisti 'prius: Credo in Deum Patrem et in Jesum Christum, Filium ejus, Deum verum ex Deo vero, homousion Patri, qvi propter nos venit et natus ex Maria virgine et crucifixus est sub Pontio Pilato et sepultus est". C. 10: Qvid ergo inqvit symbolum, vel qvid tu in symbolo ipse dixisti: Dominum utiqve Jesum Christum, Deum verum per qvem sæcula creata sunt et omnia facta. Hunc eundem propter nos virgine". Sammesteds: „Dixisti in symbolo: Credo in Jesum Christum, Filium Dei, credo in Deum verum - Patri. Qvi propter nos venit - et sepultus est". C. 19: „et juxta symbolum: natus est ex Maria virgine, crucifixus sub Pontio Pilato et sepultus, et tertia die resurrexit secundum scripturas et in coelum ascendit et iterum veniet judicare vivos et mortuos". C. 21: „Symbolum qvoqve et humana pariter et divina auctoritate contextum: Credo, inqvit, in Deum Patrem, et in Deum Jesum Christum, Filium creaturæ; et post alia: Deum verum → omnia facta. Et item: Qvi propter et crucifixus et sepultus“. C. 22: „Et ideo etiam symbolum unigenitum et primogenitum Dominum Jesum Christum, Deum verum Patri et creatorem omnium dicens, natum ex virgine et crucifixum, postea et sepultum esse testatur". Sml. endnu c. 17 fg.: „Non credens ergo in carne editum, necesse est etiam passum non credas. Non credens autem illius passionem, qvid reliqvum est, nisi etiam resurrectionem negas? qvia fides suscitati ex fide mortui est. Nec stare potest ratio resurrectionis, nisi fides mortis ante præcesserit. Negans ergo pas - --- - ན ོ In Daabssymbol, fremgaar klart af de Ord, hvormed han der indleder den Bekjendelse, hvis to første Artikler han overleverer os: „Igitur, qvia neganti Deum hæretico (Nestorio) abunde jam, ut reor, cunctis superioribus scriptis (ved Alt, hvad Cassian har fremsat i de fem første Bøger af sit Skrift) divinorum testimoniorum auctoritate, respondimus, nunc ad fidem Antiocheni symboli virtutemqve veniamus. qvo 12) cum ipse baptizatus sit ac renatus, suis eum professionibus argui, suis, ut ita dicam, armis conteri opórtet. Hic enim ordo est, ut superatis jam testimoniis sacris, etiam se ipso, ut ita dicam, teste superetur. Neqve enim aliis jam rebus contra eum agi necesse erit, cum palam se et evidenter ipse convicerit. Textus ergo ac fides Antiocheni symboli hæc est". Sml. med dette Sted ogsaa Begyndelsen af c. 6: Symbolum ergo, hæretice, cujus superius textum diximus, licet omnium ecclesiarum sit (quia una omnium fides), peculiariter tamen Antiochenæ urbis atqve ecclesiæ est, in qva tu editus, in qva institutus, in qva re ek Iv [ U sum et mortuum, negas qvoqve ab inferis resurgentem. Conseqvens utiqve est, ut neges etiam ascendentem, qvia ascensio sine resurrectione esse non potuit. Et qvi resurrexisse non creditur, necesse est nec ascendisse credatur, dicente Apostolo: Qvi enim descendit, ipse est, qvi ascendit. Ergo qvantum in te est, Dominus Jesus Christus neqve ab inferis resurrexit, neqve coelum ascendit, neqve ad dexteram Dei Patris sedet, neqve ad illum, qvi exspectatur, examinationis ultimæ diem veniet, nec vivos nec mortuos judicabit. Intelligis itaqve evacuasse te penitus omnem symboli fidem, omnem spei sacramentiqve virtutem? Tene plenum symboli ordinem, tene perfectam fidei veritatem. Crede in Deum Patrem, crede in Filium Deum, in unum genitorem et i in unum genitum (et eundem tamen unigenitum et primogenitum), Dominum omnium Jesum Christum, homousion Patri, natum in deitate, natum in corpore ―. Qvi creator omnium creaturarum idem fuerit natus ex patre, qvi postea natus ex virgine“. 12) Saaledes i Udgaven af Cassians Værker i Max. Bibl. Patrr. T. VII. Alardus Gazæus har derimod i sin Udgave af Cassians Værker „In qua“ og bemærker til Ordene: „In qua scilicet fide, non in qvo, ut antea excusum" (Cass. Opp. p. 744). THE natus es. Hujus itaqve (te) perduxit symboli fides ad vitæ fontem, ad salutis regenerationem &c. 13). 13) Alardus Gazæus udtaler, p. d. anf. St. p. 744 den aldeles urigtige Mening, at det Symbol, hvis to förste Artikler Cassian har overleveret os, enten er et af en af de to Synoder, som i det edje Aarhundrede bleve holdte i Antiochia mod Paulus af Samosata, opstillet Symbol, eller det af de i Aaret 363 i Antiochia under Meletius's Forsæde forsamlede Biskoper stadfæstede og billigede Nicænum, hvilken sidste Anskuelse han foretrækker. "Ex dictis", siger han, „colligimus, Antiochenum symbolum, de quo hie agitur, ad illud primum vel secundum concilium Antiochenum (det i Aaret 264 og det i Aaret 269 holdte) esse referendum; vel, quod verius puto, symbolum Antiochenum hoc loco intelligi, quod a Nicæna synodo acceptum in postremo illo concilio Antiocheno (det i Aaret 363 holdte) confirmatum est et approbatum. Hæc enim est sacra fidei formula in magno concilio Nicæno concepta, quam symbolum Nicænum appellare fideles consueverunt. Ex quo quidem symbolo citavit auctor quæ ad suum institutum faciebant, ommissis reliquis, de quibus infra: Et reliqua inquit, nimirum illa reliqua ab ipso prætermissa". ,,Nec vero alia ratione hic Antiochenum symbolum a Cassiano nominari, quod potius Nicænum dicendum fuerat, nisi ut Antiocheni symboli commemoratione Nestorium ipsum, utpote civem Antiochenum, ut patriæ religionis et fidei proditorem ac desertorem acrius pungeret et suggillaret“. ,,Verisimile est, Cassianum hanc fidei formulam græce descriptam et in ecclesia Antiochena conservatum ex concilio illo postremo apud Antiochiam habito accepisse et hisce verbis in latinum vertisse". At det Symbol, hvis to förste Artikler Cassian har meddelt os, ikke kan være et af en af de mod Paulus af Samosata i det tredje Aarhundrede holdte antiochenske Synoder opstillet Symbol, fremgaar deraf, at en Del af det nicænske Symbols antiarianske Bestemmelser er bleven optagen i samme, og at det derimod ikke indeholder nogen speciel Bestemmelse mod Paulus af Samosata. At det heller ikke kan være det af den i Aaret 363 holdte antiochenske Synode stadfæstede og approberede Nicænum, fremgaar deraf, at det i mangt og meget afviger fra dette Symbol, hvilket det kun har optaget en Del antiarianske Bestemmelser til den anden Artikels förste Led. En eller Anden kunde ogsaa mene, at de i Aaret 363 i. Antiochia forsamlede Biskoper have opstillet det Symbol, hvoraf Cassian har anfört de to förste Artikler. Men Historien beretter os kun om, at disse Biskoper, der paa deres Formand, Meletius nær, hidtil havde været Arianere, have anerkjendt Nicænum, men ved aldeles Intet om, at de ogsaa have opstillet en ny egen Bekjendelse (s. Coleti, p. d. anf. St. T. II p. 961 seqq., Walch, - Og at Cassian vil anføre det antiochenske Daabssymbol ordret, fremgaar allerede temmelig tydelig af de Ord, hvormed han indleder det: „Textus ergo ac fides Antiocheni symboli hæc est (sml. ogsaa Ordene ,,Symbolum- cujus superius textum diximus" i Begyndelsen af c. 6), og fremdeles ogsaa af den Omstændighed, at han i c. 4 paa en eneste ganske ubetydelig Undtagelse nær bogstavelig gjentager det, og at han næsten overalt der, hvor han i c. 6—22 i egentlig Forstand citerer enkelte Dele af hvad han i c. 3 og 4 havde anført deraf, bestandig igjen betjener sig af de samme Ord. § 2. 1 Men derimod kunne nu følgende Spørgsmaal opkastes: 1) var Cassian istand til at give os de to første Artikler af den antiochenske Daabsbekjendelse, og har han altsaa, da der fornuftigvis slet ikke kan være nogen Tale om, at han har villet bedrage, virkelig givet os dem? og 2) har han ogsaa virkelig overleveret os den ganske tro og nøjagtig? Af disse to Spørgsmaal maa det første ubetinget besvares med Ja. Cassian, som højst sandsynlig var en Occidentaler 14), havde ikke alene, førend han kom til Gallien (Massilia), hvor han tilbragte den sidste Del af sit Liv (om fra 405 eller fra 414 eller 15, er omtvistet; s. derom Not. 15), opholdt sig meget længe i forskjellige Dele af Orienten; i Palæstina (Bethlehem), Entwurf einer vollständigen Historie der Kirchenversammlungen 14) At Cassian var en Vesterlænder, derfor taler den Færdighed, hvormed han betjener sig af det latinske Sprog, hans romerske Navn, den Omstændighed, at den constantinopolitanske Gejstlighed brugte ham som Underhandler hos den romerske Biskop Innocentius 1, ligesom endelig ogsaa, at han mod Enden af sit Liv trak sig tilbage til Occidenten (Massilia). S. Wiggers, Versuch einer pragmatischen Darstellung des Augustinismus und Pelagianismus II, S. 8 fg. T hvorhen han kom allerede i sin Ungdom, og hvor han levede i et Kloster, i Ægypten, hvorhen han derfra rejste, og hvor han opholdt sig i syv Aar (fra 390-97), dernæst igjen en kort Tid i Palæstina (Bethlehem), hvorhen han vendte tilbage fra Ægypten, herpaa igjen i tre Aar (fra 397-400) i Ægypten og derefter i fem Aar (fra 400-405) i Constantinopel, men han havde ogsaa paa det sidste Sted været en ivrig Discipel af den fødte Antiochener Johannes Chrysostomus, som viede ham til Diakon og udövede den mest afgjørende Indflydelse paa hans dogmatiske Anskuelser (især hans Anthropologi), ligesom Cassian da ogsaa, og det netop i sit Skrift „de incarnatione Domini" 7, 30 seq., begejstret priser ham som sin fordums Lærer, og paa Grund af den Paavirkning, som han havde modtaget af ham, p. d. anf. St. c. 31 ligefrem kalder Constantinopel sin (aandelige) Fædrenestad og tiltaler dens Indvaanere som sine Medborgere („per affectum patriæ cives mei“), og havde staaet i saa inderlig Forbindelse med hans constantinopolitanske Venner og Tilhængere, de saakaldte Johanniter, at de sendte ham tilligemed hans Ven Germanus med et Brev til den romerske Biskop Innocentius I, hvori de henvendte sig til denne om Bistand i deres exilerede Mesters Sag (s. Innocents's Brev til den constantinopolitanske Clerus hos Soz., h. e. 8, 26, saavelsom Pallad., Dial. de vit. Chrys. c. 3 p. 27) 15). Deraf fremgaar 16) Germanus og Cassianus bragte ogsaa med til Rom et Inventarium over den ved Opbrændelsen af Chrysostomus's Kirke i Aaret 404 reddede Kirkeskat (Pallad., p. d. anf. St. c. 10 p. 94), som de havde ladet optage i anseede Vidners Nærværelse, for dermed at imödegaa den Bagvaskelse, at Chrysostomus skulde have været uredelig i Bestyrelsen deraf (Pallad., p. d. anf. St. c. 3 p. 27). Skulde den Presbyter Cassianus, hvilken Innocentius I (402--17) i to Skrivelser til Biskop Alexander af Antiochien omtaler som en Sendemand fra denne Biskop til den romerske Stol (ep. XV og XVII, Coleti IV p. 26-28), og tilmed efter en Sammenligning af disse to Breve med ep. XIV som Hovedsendemanden blandt flere |