HISTORISK-KRITISKE STUDIER

OVER

DEN KIRKELIGE DAABSBEKJENDELSE.

Af

C. P. CASPARI.

(Fortsættelse).
3.

Den antiochenske Daabsbekjendelses to første Artikleri Johannes Cassianus's Skrift „de incarnatione ́

Domini contra Nestorium" L. VI c. 3

Cassians latinske Over

sættelse.

Credo in unum et solum verum Deum, Patrem omnipotentem, creatorem omnium visibilium et invisibilium creaturarum.

seqq.

Græsk Tilbageoversættelse.

Πιστευω εἰς ἕνα και μου νον ἀληθινον θεον, πατέρα παντοκρατορα, κτιστην ') παντων ὁρατων τε και 20ρατών κτισματων 2).

1) Jeg har gjengivet „creatorem" ved utιóτný, ikke ved πonτny, fordi πoints i de gamle latinske Oversættelser af græske Symboler constant udtrykkes ved „factor“, иτzótη5 derimod i den latinske Oversættelse af det philippopolitanske Symbol ved „creator“. Den græske Grundtext af det philippopolitanske Symbol er vistnok gaaen tabt, men dette Symbol stemmer ganske overens med det fjerde antiochenske, den positive Del af έ×98615 μaиpо6τixos og det förste sirmiske Symbol, og disse have alle tre κτιστης.

2) Jeg har troet at burde udtrykke „creaturarum", da de gamle latinske Oversættelser af de græske Symboler, som blot have яαντων ὁρατων τε και ἀοράτων (Nic.) eller ὁρατων τε παντων nar άopatov (Nic.-Const.) aldrig tilföje „creaturarum“.

Indhold.

§ 1. Bevis for, at Cassian i sit Skrift „de incarnatione Domini contra.Nestorium L. VI c. 3 seqq. virkelig har villet give os de to förste Artikler af den antiochenske Daabsbekjendelse, og at han har villet anföre dem aldeles ordret. (Om Antiochenum har været Nestorius's Daabsbekjendelse). S 2. Om Cassian har

3) Eller και εἰς κυριον ἡμων. Se nedenunder S. 134 f.

4) Eller τον μονογενη αύτου υἱον.

*) Se nedenunder S. 122 Not. 17.

6) Se nedenunder S. 135 f.

7) Til disse to os af Cassian overleverede Artikler kommer endnu det os af Chrysostomus meddelte Slutningsled af den tredje Artikel naz εἰς νεκρων ἀναστασιν. Se nedenunder S 6.

været istand til at meddele os den antiochenske Daabsbekjendelse, og om han ogsaa virkelig har overleveret os dens to förste Artikler tro og nöjagtig. Bevis for, at han har været istand til at gjöre det Förste, idet han efter sine personlige Forhold maatte være velbekjendt med den antiochenske Kirke og de antiochenske Kirkelæreres Skrifter. At han har gjort det, stadfæstes ogsaa ved Beskaffenheden af det, som han har meddelt os af det antiochenske Symbol. § 3. Derimod synes det Sidste at være tvivlsomt. Dobbelt Mistanke om, at Cassian ifölge den Indflydelse, som hans lange Ophold i Occidenten uvilkaarligt udövede paa ham, hist og her har occidentaliseret Antiochenum og især gjort det occidentalsk simplere, og at han mod Slutningen af den anden Artikel har meddelt det noget unöjagtigt. Hvad der maa vække denne dobbelte Mistanke. § 4. Grundene til denne Mistanke ere dog ved nærmere Overvejelse kun tilsyneladende eller dog idetmindste ingenlunde tvingende, og det fölger af andre Grunde, at Cassian har overleveret os de to förste Artikler af det antiochenske Symbol aldeles eller dog væsentlig tro og nöjagtig. Udvikling af disse Grunde og Bevis for, at Grundene til Mistanke alle kun ere tilsyneladende eller dog slet ikke have nogen tvingende Kraft. S 5. Om Mangelen af „sessio Christi ad dexteram Dei Patris" i de os af Cassian overleverede to förste Artikler af Antiochenum isærdeleshed. At heller ikke denne Mangel er forskyldt af Cassian, men at det anförte Led har manglet i Antiochenum selv, og hvorledes det kunde gaa til, at det blev udeladt i samme. $ 6. Den tredje Artikel i Antiochenum maa efter et Sted i Chrysostomus's Homilier over Pauli förste Brev til Corinthierne have sluttet med nar els νεκρων ἀναστασιν.

§ 1.

I den sjette Bog af sit Skrift „de incarnatione Domini contra Nestorium", som er forfattet kort efter Udbruddet af den nestorianske Strid (omtr. 430 eller 431) paa Opfordring af den daværende romerske Archidiakonus og senere Biskop Leo den Store, gaar Johannes Cassianus, efterat han i de fem første Bøger har bestridt den nestorianske Vranglære med Skriftvidnesbyrd, over til at modbevise den ogsaa af den Daabsbekjendelse, paa hvilken dens Ophavsmand selv var døbt, nemlig den antiochenske Kirkes 8).

*) Efter Socr., h. e. 7, 29, Theodoret, hæretic. fabular. comp. 4, 12, og Niceph., h. e. 14, 31, var Nestorius födt i Germanicia, en liden Stad i det euphratensiske Syrien, fra hvilken en Biskop Johannes var

Til denne Ende anfører han denne Daabsbekjendelses anden Artikel, hvorpaa det for hans Øjemed alene kunde

T

tilstede paa Conciliet i Chalcedon og i sammes fjerde Forhandling var med at bevidne Overensstemmelsen mellem Leo den Stores Brev til Flavian og det nicænske og constantinopolitanske Symbol (Coleti, T. IV p. 1378), Han synes altsaa ikke, som Cassian an-t tager, at kunne være bleven dōbt paa den antiochenske Daabsbekjendelse, men at maatte være döbt paa den i Germanicia bru- ́ gelige. Man maatte da antage, at Menigheden i Germanicia, som hörende til det antiochenske Patriarchaldistrict, om end til et andet Metropolitandioces end det, hvori Antiochia laa, nemlig til det euphratensiske Syrien, havde brugt den antiochenske Daabsbekjen-' delse, eller ogsaa at Nestorius ikke som lidet Barn var bleven døbt i Germanicia, men först som Dreng eller Voxen i Antiochia, fordi han var födt af hedenske Forældre, eller fordi hans Forældre med Hensyn til hans Daab fulgte Datidens Uskik at vente meget længe med Börnenes Daab. Mod, den sidste Antagelse kunde man vistnok gjöre gjældende, hvad Cassian, p. d. anf. St. c. 11, siger om Nestorius: „Sed parvulum te forsitan, cum renascereris, fuisse dicis, et ideo nec sapere tunc, nec reclamare potuisse. Verum est: obstitit tibi infantia, ne contradiceres. Sed esto: infans, si tamen ita est, contradicere ac reclamare symbolo non potueris, cur adultior jam robustiorqve factus tacuisti"? Men Ordene si tamen ita est" vise dog, at Cassian ikke bestemt vidste, om Nestorius virkelig var bleven döbt som lidet Barn, og kun sætter det mulige Tilfælde, at det var skeet, og at Nestorius derfor mod Beskyldningen for at være affalden fra sit Daabssymbol kunde rejse den Indvending, at han, da han aflagde det, ikke havde kunnet modsige det. Dog hænger Cassians Antagelse, at Nestorius var döht paa Antiochenum, sammen med den anden sikkert urigtige, at han var födt i Staden og Menigheden Antiochien (de incarn. 6, 16: Symbolum cujus superius textum diximus urbis atqve ecclesiæ est, id est illius, in in qva institutus, in qva renatus es"), og bliver tænkelig, idet den kun viser sig som en Slutning af en falsk Forudsætning. For vor Hensigt vilde forövrigt Cassians Vildfarelse være ligegyldig, idet det for os kun kommer an paa, at det af Cassian meddelte Daabssymbol er det antiochenske, og at han antog, at det var Nestorius's, medens det kan være os ligegyldigt, om det virkelig var denne Mands Daabssymbol. Forövrigt kunde Antiochenum forsaavidt kaldes Nestorius's Daabssymbol, som han var Presbyter i den antiochenske Kirke og som saadan havde at anvende det ved Katechumenundervisningen og Daaben. For sikkert urigtig maa vi forövrigt holde den Antagelse af Cassian, Tidsskr. f. den evang.-lutherske Kirke. II Bd. 1 H.

Antiochenæ qva tu editus, derved selv mis

8

komme ham an, og, for at komme til den, indledningsvis ogsaa den første (i latinsk Oversættelse), og begge to Gange: i c. 3 og i c. 49), og allegerer dernæst endnu i c. 6-22 (c. 6-10. 17-19. 21. 22) paà en Række af Steder de enkelte Dele af den anden Artikel 1o), alle mere end een Gang og de fleste mere eller mindre ofte og snart (næsten overalt) saaledes, at han i egentlig Forstand og derfor for det Meste med ordret Nøjagtighed citerer dem, snart saaledes, at han mere kun tager Hensyn til dem, sigter til dem, og derfor kun paa en friere Maade gjengiver dem 11).

at Nestorius har været födt i Antiochien, fordi den modsiger Socrates's og Theodorets Vidnesbyrd, hvilken Sidste var bleven opdragen og dannet i et og samme Kloster med Nestorius, nemlig den hellige Euprepius's, og derfor havde staaet i nær Forbindelse med ham, og fordi det ogsaa let lader sig forklare, hvorledes Cassian kunde komme til sin Antagelse (Nestorius var, da han erholdt Kaldet til den constantinopolitanske Patriarchstol, ikke alene Presbyter i den antiochenske Kirke, men havde efter Theodoret, p. d. anf. St., ogsaa der erholdt sin senere Dannelse, uden Tvivl i det nævnte to Stadier fra Byen liggende Kloster, i hvilket han ogsaa för sin Kaldelse opholdt sig, og til hvilket han efter sin Afsættelse vendte tilbage Evagr., h. e. 1, 7), medens Socrates's og Theodorets Angivelse, efter hvilken Nestorius var födt 'i en ellers ubekjendt liden By, har i sig selv Krav paa at anerkjendes som en paa historisk Efterretning hvilende og altsaa rigtig Mening.

*) De Ord, hvormed han i c. 3 indleder dem, s. nedenfor S. 116. Efterat han nu i c. 3 og 4 har godtgjort, at Symbolet besidder saavel guddommelig som menneskelig Auctoritet, anförer han dem endnu engang i c. 4 med de Ord: Credo, ergo inqvit symbolum, in unum" &c. Jo) I c. 6 og c. 9 i Sammenhæng med Begyndelsen af den anden Artikel ogsaa den förste.

1) C. 6: „Credo, inqvit symbolum, in unum Deum, Patrem omnipotentem, creatorem omnium visibilium et invisibilum creaturarum. Et in Dominum Jesum Christum, Filium ejus unigenitum totius creaturæ (foran de to sidste Ord er öjensynlig „et primogenitum“ faldet ud), ex eo natum ante omnia sæcula et non factum". Sammesteds: „Credo enim, dixisti in symbolo, in Dominum creaturæ". Sammesteds: „Hoc symbolum per te locutum est, hoc tu per symbolum: Jesum Christum ante sæcula ex Deo