udgivne. Psalmebog under Behandling, paa hvað Maade den maatte finde passeligst. Eet af Psalmecomiteens Medlemmer har Sæde i Commissionen og kunde, hvis man ikke vilde tilkalde de. andre ved Arbeidets Udførelse mere virksomme Medlemmer, repræsentere dens Anskuelser og Ændringer; Kirkecommissionen tæller selv i sin Midte Mænd, der saa grundigen kjende og til Velsignelse . have arbeidet i Psalmesagen, saa at der synes at være den gunstigste Udsigt til, at en Løsning af Spørgsmaalet maatte kunne naaes. Lykkedes det af erholde en officielt revideret Udgave, i hvilken altsaa Kirkebestyrelsen i Forening med Psalmecomiteen havde deeltaget, kunde vift Psalmesagen ansees at være ført til Ende paa den heldigste Maade, det for Tiden kan ffee, og der vilde da ikke længer kunne være nogen Betænkelighed ved at autorisere denne Psalmebog til Brug i de Menigheder, som maatte ønske at benytte den 1). Uagtet jaaledes en Udvei svnes aabnet af Psalmebogsnøden, skal jeg dog endnu berøre en anden, som her hjemme har fundet fine Talsmænd, og som man i Dieblikket har slacket ind paa i Tydskland. Det er det Forslag at skille de Psalmer, der bruges i Kirken, fra dem, der mere angaae Huusvet og tjene til at give Psalmebogen Charakteer af en Anbagtsbog. Efter at Biskop Bindesbøll varmt harde udtalt fig herfor, har Lic. Damkier og Candidat Hjort sluttet sig til Forslaget. Uagtet de vægtige Grunde, som ere anførte i firkelig Henseende, og uagtet det Spillerum, som herved kunde vindes for Friheden ved Siden af det fælles Grundlag, har denne Idee dog neppe hos os fundet stor Anklang hos Præsteskabet og vil neppe finde det i Menigheden, deels vistnok_paa Grund af Vanen, men ogsaa fordi Psalmebogen er en Gave for Livet, som for saa uendeligt Mange er den eneste og nærmeste Bog, i hvilken de søge Trøst og Opbyggelse, hvorfor den ogsaa bør imødekomme deres forskjellige Trang; at anskaffe tvende Bøger vil altid støde paa store Hindringer, og rimeligen fordyre Prisen. Inden man derfor beslutter sig til et Udvalg af christelige Kjærnepsalmer til Kirkebrug, overladende Huuspsalmerne til Enhvers egen Smag, maatte Haabet om at erholde en fuldstændig Psalmebog, faaledes som Menigheden er vant til, fuldkomment være opgivet; men dertil er det dog ikke kommet hos os endnu. Imidlertid har man i Tydskland i den nyeste Tid grebet 1) Som vi erfare, (see „Dansk K. T." 1854, Nr. 4), er Pfalmebogsagen een af dem, som Ministeren har forelagt Kirke-Commissionen, der har nedsat en Comitee til dens Behandling, bestaaende af Paulli, F. Fenger, Martensen, Brammer og Johnsen. denne Udrei, og da Alt hvad der vedkommer Psalmesagen, naar det vinder Fremgang, maa have Interesse ogsaa for dem, der staae udenfor, skal jeg endnu give en Skildring af dette Forsøgs Gang. ፡ Den evangeliske Kirkeconferents en aarligen sammentrædende Forsamling af Deputerede fra Regjeringerne i 26 tydske Stater, som have protestantiske Undersaatter, til at forhandle hvad der kan være vigtigt for Lære, Cultus, Disciplin i Kirken, og til at gjøre Forslag om almindelige, eensformige Regjerings Foranstaltninger opfordredes. ved Udtalelser paa Kirkedagen i Elberfeld til at betænke, hvorledes der kunde virkes for at faae en almindelig tydsk evangelist Kirkepsalmebog, og nedsatte den 4de Juni 1852 til 1darbeidelse af en saadan en Comitee, bestaaende af Ministerialraad Dr. Bähr i Carlsruhe, Dr. Geffen, Præst vev Michaelis-Kirke i Hamborg, Dr. Prof. Daniel i Halle, Consistorialraad Dr. Villmar i Cassel, og Dr. Director Wackernagel; for den musikalske Deel tilforordnedes Friherre v. Tucher. Efter foreløbige skriftlige Forhandlinger havde disse Mænd et Møde i Cassel (Januar 1853), ved hvilket kun v. Tucher manglede; men han indsendte en udførlig Betænkning over den ham vedkommende Deel af Arbeidet. De øvrige Medlemmer af Comiteen enedes omsider om Udvalget, af de enkelte Psalmer, om Anordningen og om Grundsætningerne for Redactionen af Terten. Denne kunde iffe foretages ftrar, men af det hele Antal af 150 Psalmer fik hvert Medlem ved Lodtrækning 30, hvilke han skulde gjennemgaae til det næste Møde, som i April holdtes i Frankfurt a. M. Her lagdes den sidste Haand paa Værket, som forelagdes Conferentsen i Eisenach i Mai. At det ikke har været nogen let Opgave af en Psalmeskat, som af Bunsen beregnes til 80,000 Nr., at udvælge 150, er indlysende; uden gjensidig Eftergiven og en levende Følelse af den store Velgjerning, der vilde beredes Kirken ved en saadan Samling, af hvilken alle Medlemmer vare gjennemtrængte; var det vist heller ikke lykkedes. Vel indgav Dr. Geffcen et særstilt Udvalg, som var samlet efter andre Regler end de vedtagne, og Dr. Wackernagel, som aldeles ingen ændringer i den .oprindelige Tert vilde tillade, holdt sig endog aldeles borte fra Comiteens Revision af Texten, efter i 2 Dage at have deeltaget i samme, men Conferentsen sluttede sig, besjælet af samme Eenheds- Aand som Comiteen, ganske til denne, og antog saa godtsom eenstemmig det meddeelte Udkast den 31de Mai 1853, efter at have hørt en Betænkning af en nedsat Prøvelses-Comitee, bestaaende af Overhofpræst Dr. Ackermann, Overconfiftorialpræfident Dr. Harleß, Confiftorialraad Dr. Niemann og Regjeringsraad Küster. Til denne Psalmebogs Charakteristik maa følgende sammentrængte Uddrag af Referentens Foredrag tjene. Kun ældre Psalmer maatte optages, ingen yngre end Gellerts (1769), af hvem 2 Sange ikke uden Modsigelse fik Plads. Man havde for at erfare, hvilke Psalmer der vare i almindeligt Brug, indhentet Oplysninger og erholdt saadanne fra 12 Stater; men da Fortegnelserne ikke vare affattede efter samme Regler, kunde der ikke hentes stor Veiledning af dem. Mærkeligt bliver det, at fun 6 Psalmer fandtes paa alle Fortegnelser, nemlig : 1) Allein Gott in der Höh' sey Ehr'; 2) Befiehl du deine Wege; 3) Eine fefte Burg ist unser Gott; 4) Jesus, meine Zuversicht; 5) O Gott, du frommer Gott! og 6) Wer nur den lieben Gott läßt walten. Comiteen opstillede følgende Regler for fit Valg. 1) At Psalmen maa være en Bekjendelsessang, fordi den skal danne en integrerende Deel af Gudstjenesten; 2) en Menighedssang, då den ikke skal udtale den Enkeltes Tro og Stemning, men Menighedens som et Hele; (ved Anvendelsen finde dette ikke gjennemføres, da hos mange og det just de fortrinligste Digtere, det Subjective og Objective sammensmelter til Eenhed); 3) og endelig en aandelig Folkefang, som det Brød, der er bestemt for Alle, hvilket Konger og Fyrster ligesaa lidt kunne undvære, som Borger og Bonde", men et saadant, som kan smage dem alle. I Overeensstemmelse med disse Regler optog Comiteen af de 150 Psalmer 83 eenstemmigt, 50 med 4, og 17 med 3 Stemmer. Antallet paa de eenstemmigt optagne vilde være steget til 129, naar iffe Dr. Geffcken udtrykkeligt havde forlangt 46 Sange udelukkede, hvilke de andre vare enige om at optage. Ordningen stete efter Kirkeaaret og for Trinitatis Tiden efter den tredie Troesartifel. Som Regler for Tertens Behandling vedtoges:: 1) at vende tilbage til Digterens Original, dog saa, at Forandringer, der fra Begyndelsen vare indførte og havde vundet Hævd i Kirken, beholdtes : at Kirkens Originaltert foretrækkes for Digterens; 2) Stropher, Sætninger og Ord, der udtale den evang. Kirkes Bekjendelse, røres iffe; derimod udelades saadanne Steder, som gjøre dogmatiske Oplysninger nødvendige;. Forkortelser, saavelsom Bortfjernelse af Smagløsheder og Plumpheder indrømmes; 3) den gamle Sprogform skal i det Hele bevares, dens Præg tør ei udviskes; alle Forandringer skulle svare til Aand og Form i den Psalme, ved hvilken de foretages. Hvad Melodierne angaaer, vil man ogsaa vende tilbage til det Originale, saavidt dette kan udfindes og bruges, saavel af Grundsætning, som fordi det Oprindelige hyppigt findes at være det Smukkeste og meest Folkelige. Forandringerne i Melodierne have deres Historie, svarende til Terternes; hver Periode har hart sin Smag, og gjort den gjældende i det særegne musikalske Præg, som i det poetiske. Den kirkelige Poesies Blomstrings Periode falder mærkeligen sammen med den kirkelige Musiks, ligesom begges Forfald følges ad. Endnu en stærk Opfordring til at vende tilbage til det Originale ligger i den afvigende Form, den samme Melodi har faaet i forskjellige Egne; spørges der saaledes, om den Maade, en Melodi synges paa i Hessen eller Sachsen, ved Donau eller Oder, skal beholdes, da viser det Rigtige og Nødvendige sig i denne Regel, ved hvis Udførelse man dog maá fare med Lempe, saa at man gjennem Skolerne efterhaanden søger at indføre det Nye i Kirken 1). 1) At Enigheden ikke har været saa stor, som af hele denne, efter den officielle Beretning givne Fremstilling, synes at fremgaae, har „en aaben Erflæring" af. Dr. Geffcken (44 S.), anmeldt af F. Lücke i Göttinger gel. Anzeigen Nr. 182, senere viist. Fleertallet baade i Comiteen og i Conferentsen. anklages her for noget despotisk at have behandlet Mindretallet, navnlig Dr. G., som vilde have Andre Negler fulgte saavel ved Udvalget, som ved Bearbeidelsen, efter hvilke det Nyere gjordes mere gjældende. Charakteristisk er desuden den tydske Provincialisme, som. iffe kan taale,,Hamburgeren“ (Altonaeren) Klopstock udelukket, meź dens „Sachseren" Gellert opnaaer, at to af hans Pfalmer optages For den gode Sags Skyld maa man ønske, at denne Strid, som tilmed let kan blive reent personlig, ikke føres videre. Ledige Embeder. 23de Jan. Lærer ved Borgerskolen i Nysted. Embedet som ordineret Catechet og første (Paany opslaaet vacant, med Fordring for Ansøgeren at kunne undervise i Engelsk). Entledigelser. 10de Jan. Consistorialraad L. H. Kannewurff i Naade entlediget som Sognepræst for Aabye og Biersted i Aalborg Stift, med Pension. 19de Jan. Sognepræst for Linaa og Dallerup i Aarhuus Stift, W. Øllgaard, entlediget med Penston. Udnævnelser. 19de Jan. Ordineret Catechet og første Lærer ved Borgerskolen i Horsens, V. W. Salomon, til Sognepræst for Vettersløv og Hømb i Sjællands Stift. 19de Jan. Ordineret Catechet og første Lærer ved Borgerskolen i Rudkjøbing, H. J. Leth, til Sognepræft for Nimtofte og Løstrup i Aarhuus Stift. Cand. th. C. 2. Biilmann, til Sognepræst for Tømmerby og Lild i Aalborg Stift. 19de Jan. Dette Ugeskrift omdeles hver Fredag, og koster 2_Mbd.`32 Sk._om Halvaaret. For Udenbyes, der ønske Bladet med Posten, er Prisen 2 Rbd. 44 St. Subscriptionen, der er bindende for en halv Aargang (eet Bind), modtages i alle Boglader og paa de kongelige Postcontoirer. Forlagt af den Gyldendalske Boghandling. Thieles Bogtrykkeri. Ugeskrift for den evangeliske Kirke i Danmark, under Medvirkning af Prof. I. F. Hagen, Pastor P. E. Lind og Pastor C. Rothe, udgivet af I. M. L. Hjort, Candidat i Theologien. Nr. 6. Den 3die Februar. 1854. Indhold: 1. J. P. Mynster. †. 2. Opfordring til Danmarks Geistlighed; af Provst D. Smith. 3. Om det saakaldte „lille Ord af Herrens Mund"; af Mag. Zeuthen. (Slutter). 4. Om en væsentlig Hindring for en frugtbar Religionsunderviisning i Skolerne; af Catecher Helms. 5. Ledige Embeder og Udnævnelser. + Dødsbudskabet: „Jakob Peter og nu |