Obrazy na stronie
PDF
ePub

hver Gang et Barn forsømte den Dag, man havde enten Begyndelsen eller Slutningen, for ikke at sige Midten af en § for; eller hvor let kunde det ikke hænde, efter den sædvanlige Maade, hvorpaa Almuesbørn læse paa deres Lectier, at En og Anden lærte Forældres og Husbonders Pligter, men iffe naaede til Børns og Tjenestetvendes, fordi disse udgjøre den sidste Halvdeel af de ss, som begynde med hines (S. 72).

Hvad der fremdeles vilde gjøre Bogen meget vanskelig for den nuværende Generation baade af Børn og Lærere, men især idelig vilde støde og forstyrre de sidste, er den i mine Tanker altfor indgribende, stundom næsten smaalige Stræben efter Forbedring, baade i Sætninger og Vendinger og enkelte Ord, der gaaer saa vidt, at maaskee neppe 20 Stykker (naturligviis Skriftsteder undtagne) i hele Bogen ere ganske uforandrede. Dersom man skulde foretrække en Omarbeidelse af Lærebogen for en heel ny, saa mener jeg rigtignok, at den vel, som jeg tidligere har søgt at paavise, skulde udstøde en heel Deel, som nu maatte ansees for overflødig Ballast, men derimod i det, som man beholdt, skulde være temmelig vaersom, og at ingen Forandringer skulde foretages uden tilstrækkelig Grund. Saaledes indseer jeg ikke, for at anføre et Par Exempler blandt de første de bedste, hvad der egentlig er vundet ved den nye Redaktion af S om Guds Barmhjertighed S. 11: „han skaffer os Lindring i vor Nød, og udfrier os ganske af vor Nød paa den efter hans vise Raad beleiligste Tid og Maade"; eller S. 28: „at tænke paa noget, som er Gud imod, og have Sind til at gjøre det"; eller S. 30: Cap. 4 § 1: Derfor beskikkede han af sin forbarmende Kjærlighed en Forløser til at frie og frelse os fra Synden og dens ulyksalige Følger". Erempler af denne Art findes næsten paa hver Side, og unægtelig har Udtrykket herved vundet i Correcthed; men Bogen vil ved denne Modernisering neppe vinde sine Modstandere, og vi, som endnu have Godhed for den gamle med alle dens Mangler, vi kjende den næsten iffe mere; det classiste Præg er udslettet, og det Gamle og Nye er i den Grad sammenblandet, at vi enten alle vore Dage maatte undervise med Bogen for Dinene eller lade begge Dele gaae pêle mêle mellem hinanden, Altsammen til liden Opbyggelse.

[ocr errors]

Jeg kunde meget ønske, at Pastor B. havde benyttet Leiligheden til at bringe Catechismus i nærmere Forhold til Lærebogen, da den Forudsætning, at de begge læres jævnsides hinanden, vistnok i mange Tilfælde ikke er rigtig, ja der endog er Grund til at antage, at mange Børn høre deres Troesartikler første Gang paa Confirmationsdagen. Catechismens forskjellige

Dele vilde let kunne indskydes paa dertil passende Steder, og navnlig kunde jeg meget ønske, at Luthers Forklaring af Fadervor var bleven benyttet istedetfor en ny Bearbeidelse af Balles. Den sidste er altid forekommen mig overflødig ved Siden af den første.

Det er paa Grund af min dobbelte Erfaring baade med Confirmander og Skolebørn, at jeg vover at regne mig blandt de competente Dommere, hvis Mening Pastor B. ønskede at høre; og er det end kun et betinget Bifald jeg kan skjænke hans Forsøg, saa er det dog min Mening, at han har gjort et godt Forarbeide, som baade lover og kræver en god Fuldførelse. Men dersom Pastor B. selv skal fuldføre dette Arbeide, saa troer jeg rigtignok det bliver nødvendigt, at han opgiver Udførligheds og Vidtløftigheds- Principet, og derimod søger at bevare hvad der er fort og godt i Originalen, uden at bevare eller tilføie ret mange af de blot reflecterende Anmærkninger.

Da jeg seer, at den her omhandlede Sag agtes behandlet ved Roeskilde Convent, er jeg faa fri at anbefale disse Bemærkninger til dHr. Medlemmers velvillige Overveielse. Helms, Catechet.

[ocr errors]

Den hellige Skrift og dens Forhold til Kirken. Et Vidnesbyrd af Dr. W. F. Engelbreth. Kjøbenh. Reißel. Dette lille Skrift, der er fremkaldt ved Pastor Grundtvigs bekjendte Artikel i Dansk Kirketidende" (1853 Nr. 51. „Mine Chriftelige Grund-Sætninger"), ville vi ret ønske mange Læsere, navnlig iblandt dem, der i hiin Artikel maatte finde et Udtryk for deres christelige Grundanskuelse. Fra et luthersk kirkeligt Standpunkt har Dr. Engelbreth taget til Gjenmæle imod Grundtvigs "nye Lære", og han har med slaaende Klarhed efterviist det Grundløse i flere af de i den nævnte Artikel fremførte Paastande. Hans lille Skrift bestaaer af to Afsnit: 1. Den hellige Skrift er et levende Guds Ord"; 2. Kirken hviler paa Skriften". I første Afsnit efterviser han træffende, at det skrevne Ord iffe er et dødt, men at Skrift ligesaavel som Ord er en Aabenbarelse af Tanken, og han efterviser, saavel af selve Skriftens som af Kirkefædrenes Vidnesbyrd, at den Hellige Skrift ikke er et Liig, men at dens Ord ere levendegjørende Ord, mægtige til at gjøre Sjæle salige; thi i dem er, og fra dem udgaaer, den Hellig Aands Liv og Kraft". I sidste Afsnit efterviser han, at Skriften bærer Kirken (i Modsætning til den ka tholste Antagelse af, at Kirken bærer Skriften), og han_polemiserer mod Grundtvigs Paastand om Traditionen (Symb.

apost.) som kirkeligt Princip. Om vi end ikke i alle Enkeltheder ere enige med den høiærværdige Forfatter i hans Beviisførelse, saa ere vi det derimod ganske med hans Grundanskuelse og med det Resultat, som han i det lille Skrift har begrundet; og vi takke den høitbedagede Forfatter for denne Udtalelse, som ved den Rolighed og Klarhed, hvormed den er affattet, og ved den Troeskraft og den Kjærlighed til den lutherske Kirke, der afspeiler sig i den, sikkert ikke vil undlade at gjøre fin Virkning1). I. M. L. H.

Confirmations-Gave, Følgeblade til Luthers lille Catechismus, af B. S. Ingemann. Kohvn. Reigel. Som Psalmedigter behersker Ingemann egentlig ikke noget stort Omraade, og man kan maaskee endog sige, at der er en vis Eensformighed i hans religiøse Digtning; men paa det Omraade, som han behersker, har han vist sig at være en Mester som Faa, og hans Psalmer have derfor fundet en overordentlig Indgang og ville til de fildigste Tider finde Gjenklang hos danske Christne. Det Gribende og Bevægende ved Ingemanns Psalmepoest ligger efter vor Öpfattelse deri, at der i alle hans Psalmer aabenbarer sig en elskelig religiøs Personlighed, med en ualmindelig Sjæls - Reenhed og Hjertevarme, med en forunderlig Inderlighed i Følelsen og Barnlighed i Udtrykket, og at han har skuet dybt ind i Hjertedybet og faaet Naade til at drage dettes dybeste Rørelser frem og give det christelige Gemyts Bevægelser Udtryk. Hans mest gribende Psalme bevæger sig derfor om det, der

„dybest sig i Hjertet rører,

Hvad ingen Tunge nævne kan"

Og da alle hans Psalmer ere udsprungne af hans eget bevægede Gemyt, og iffe blot ere medierede gjennem Phantasten, og da de tilmed udmærke sig ved en høi digterisk Skjønhed i Forening med barnlig Eenfoldighed, samt ved en særdeles correct Form, saa have de ikke kunnet andet end udøve en stor opbyggende Indflydelse, og ere ligesom blevne gjenfødte ved stadig Brug i Manges Hjerter og paa Manges Læber. Det lille ovennævnte Skrift, der er en Slags Gjenklang til Luthers Cate

1) Efterat Ovenstaaende allerede var trykket, modtog Udgiveren fra en høitagtet Haand Løfte om en noget udførligere Anmeldelse af Dr. E.8 betydningsfulde lille Skrift. Da denne imidlertid først bliver ham tilstillet om et Par Uger, saa har han ikke villet tilbageholde ovenstaaende lille Annonce, men har ved den foreløbig villet bringe det nævnte Skrift paa Omtale i Ugeskriftet.

chismus fra det christelige Gemyts Dyb, vil derfor af Mange blive modtaget med Glæde og Taknemmelighed..

-ion.

Bispevielse i Frue Kirke paa anden Pintsedag den 5te Juni 1854. Kbhvn. Reizel. Dette Skrift, indeholder de Taler og den Prædiken, som bleve holdte ved Biskop Martensens Indvielse til Biskop. (Intimationstale af Stiftsprovst Tryde, Ordinationstale af Biskop Brammer og Prædiken af Biskop Martensen). For dem, som ikke kunde være tilstede ved den høitidelige Handling, vil det være fjært, igjennem „det skrevne Ord" at deelagtiggjøres i den rige Opbyggelsens Kraft, der var tilstede i det da udtalte Ord.

-ion.

[ocr errors]

Ledige Embeder. 27de Mai. Diaconatet i Schwabstedt i Hertugd. Slesvig; c. 650 Nd; Valgkald; Kirke og Skolesprog tydsk. 9de Juni. Kyndby og Krogstrup i Sjælland; Reg.8 Sum 1192 Rd., ny Ans. 298 Rd. Embedet som ordineret Catechet og første Lærer ved Borgerskolen i Roeskilde. Saby og Giershøi i Sjælland; Reg.8 Sum 972 Rd., ny Ans. 243 Nd. 21de Juni. Seierslev, Eirslev og Jordby i Aalborg Stift; Reg.8 Sum 1397 Rd., ny Ans. 343 Nd.

-

Udnævnelser. 20de Mai. Hovedpræst for Frue Kirke i Haderslev, H. P. Kofoed-Hansen, constitueret til at fungere som Provst for Haderslev Provsti. 26de Mai. Sognepræst for Neukirchen i Flensborg Provsti, 6. E. Carstens, til Hovedpræst i Garding. Ordineret Gatechet ved Bremerholms Menighed i Kjøbenhavn, C. A. Henningsen, til Sognepræst for Oeversee, Flensborg Provsti. -14de Juni. Cand. th. P. C. Berg til Sognepræst for Svardborg i Sjællands Stift. Sognepræst for Seierslev, Eirslev og Jordby i Aalborg Stift, F. Hougaard, til Sognepræst for Særslev i Fyens Stift. Cand. 3. C. Jacobsen af Patron og Ældste for Frederiks tydske Kirke i Kbhvn. udnævnt til Catechet ved bemeldte Kirke og første Lærer ved sammes Skole. 15de Juni. Stiftsprovst i Sjællands Stift, E. C. Tryde, til Kongelig Confessionarius. 17de Juni. Biskov Dr. Martensen til første Medlem af Directionen for Pastoral Seminariet, samt til Medlem af det Kgl. Missions - Collegium. 18de Juni. Forhenværende Capellan til Hunstrup, Østerild og Hjardemaal i Aalborg Stift, E. Boesen, til Præst ved Straffeanstalten i Horsens.

Med dette Nr., som afslutter Ugeskriftets 3die Bind, folger Litel og Indholdsfortegnelse til samme. Første Nr. af 4de Bind udkommer den 7de Juli.

Dette Ugeskrift omdeles hver Fredag, og koster 2 Rd. 32 Sk. om Halvaaret. For Udenbyes, der ønske Bladet med Posten, er Prisen 2 Rd. 44 Sf. Subscriptionen, der er bindende for en halv Aargang (eet Bind), modtages i alle Boglader og paa de kongelige Postcontoirer.

Forlagt af den Gyldendalske Boghandling.

Thieles Bogtrykkeri.

« PoprzedniaDalej »