har med det Snareste at anmelde Udtrædelsen for vedkommende Geistlige i Folkekirken samt for Stedets Skolebestyrelse. Inden en Person har naaet fit 18. Aar, erkiendes hans Overgang til et andet Religionssamfund ikke for gyldig.

6.

Dissenter, som ville træde over til Folkekirkens Samfund, have at møde personligen hos en Sognepræst, og tilkiendegive ham deres Beslutning. Ere de tidligere udøbte, forholdes efter Ritualets Bestemmelser om Vornes Daab. I andet Tilfælde vil det være tilstrækkeligt, da det i de færreste Tilfælde er giørligt ved Confirmation at optage de nye Medlemmer i Kirkens Samfund, at de for Præsten med en anden tilkaldt Geistlig og nogle Medlemmer af det Menighedsraad, som ventes organiseret, giøre Rede for, at de have tilstrækkelig Kundskab til Kirkens Lære.

7.

For at Indseende kan haves med, hvilke Personer der tilhøre Folkekirken, og hvilke ikke, har Politieøvrigheden inden hvert Aars Udgang at affordre samtlige Præster eller Forstandere for de udenfor den lutherske Kirke bestaaende religiøse Samfund en Liste over Samfundets Medlemmer, med Tilføielse af deres fulde Navne, Bopæle, Alder og Stand. Disse Lister blive derpaa, naar de af Politiet ere berigtigede, at bringe til vedkommende Sognepræsters og Skolebestyrelsers Kundskab.

8.

Ægteskab mellem Dissenter indbyrdes sluttes paa den i Loven 13. April 1851 §§ 1-6 ommeldte Maade. Paa samme Maade stiftes ogsaa Ægteskab mellem en Lutheraner og en Jøde eller et Medlem af en Sect, som forkaster Folkekirkens Daab.

9.

Børn af Ægtefolk, af hvilke den ene Part tilhører Folkekirken, ansees tilhørende denne, medmindre Forældrene ved en mellem dem, i henhold til Loven 13. April 1851 § 9, og Kirkeministeriets Resolution af 1. December s. A., bestemme det anderledes. Børn af Forældre, som begge ere Medlemmer af et Dissentersamfund, ansees ikke tilhørende Folkekirken, med mindre Forældrene udstede en Declaration i modsat Retning. Saafremt der er Spørgsmaal om et uægte Barn, ansees dette at tilhøre Moderens Religion.

10.

Ethvert Dissentersamfund har, hvad Religionsunderviisningen angaaer, at oprette særegne Skoler, som staae under specielt Tilsyn af en af Hs. M. Kongen af vedkommende Samfunds egen Midte valgt Auctoritet, som bærer Ansvar for, at Børnene oplæres i Samfundets særegne Troesbekiendelse. Naar et Samfund ingen Skole vil oprette, eller de Børn, som tilhøre Samfundet, forsømme Skolen, uden at det lader sig godtgiøre, at de i deres Hiem erholde tilstrækkelig Underviisning i den Troeslære, til hvilken de skulle bekiende sig, blive de at henvise til Undervisning i Folkekirkens sædvanlige Skoler.

Momenter

til Discussion om en Dissenterlov.
(Af Biskop Mynster.)

1.

Ifølge Grundlovens § 81 have Borgerne Ret til at forene fig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbeviisning, dog at Intet læres eller foretages, som strider imod Sædeligheden og den offentlige Orden.

2.

Grundlovens § 83 giør Forstiel mellem Troessamfund, som ere anerkiendte her i Landet, og saadanne, som ikke ere det. Af disse maae da de første have Rettigheder, som ikke tilkomme de sidste.

3.

Anerkiendte ere for nærværende Tid de reformeerte Menigheder, den romersk-katholske og den mosaiske. Den engelske og den græske Menighed ere vel hidtil ikke formelig anerkiendte, og deres Præster ere endnu kun Gesandtskabspræster; men Anerkiendelse vilde ikke blive dem negtet, dersom den blev begieret.

4.

Anerkjendte Troessamfund have Ret til at holde offentlig Gudstjeneste; men de maae ikke foretage offentlige Processioner, ikke udsende Missionairer i Landet, og ikke oprette Klostre. Skulle Jesuiter taales i Landet?

5.

Anerkiendte Troessamfund kunne selv vælge deres Præster, eller paa den for dem sædvanlige Maade lade dem udnævne.

Men forinden de tiltræde deres Function, maa Menigheden for dem ansøge Hans Majestæt Kongens Confirmation, og Præsterne maae edeligen forpligte sig til at adlyde Landets Love, (forsaavidt dem vedkommer).

6.

Heraf følger, at de ved Daab og Ægteskab maae iagt= tage, hvad Lovene foreskrive, og giøre de befalede Anmeldelser og Indberetninger.

7.

For at et Troessamfund kan anerkiendes, udfordres: 1) at det afgiver en Bekiendelse om den Tro, der læres i Samfundet, og redeligen og fuldstændigen besvarer de Spørgsmaal, som i denne Anledning forelægges, for at det kan paasees, at Intet læres, som strider mod Sædelighed og den offentlige Orden; 2) at det har en ordentlig Lærerstand, som kan kaldes til Ansvar for, hvad der læres i Samfundets Forsamlinger. Hvad enten denne Lærerstands Medlemmer kaldes Præster eller Forstandere, maae de anmeldes for Regieringen og erholde dennes Auctorisation, for at det kan paasees, at der i deres Kundskab og Dannelse haves Garantie for, at de ville adlyde Landets Love, og at Lærer- eller Forstander-Bestillingen kan betroes dem.

8.

Forsaavidt et anerkiendt Troessamfund selv opretter Skoler, ere disse Skoler det almindelige Tilsyn underkastede. Har Samfundet selv ingen Skole, ere Forældrene, med Hensyn til deres Børns Undervisning, de almindelige Skoleanordninger undergivne. Dog kunne Forældrene begiere deres Børn fritagne for at deeltage i Religionsunderviisningen efter Folkekirkens Lære, da Samfundet selv maa sørge for deres Undervisning i Religion.

9.

Ikke anerkiendte Troessamfund kunne holde Forsamlinger for dem, der høre til Samfundet, men have ellers ingen Rettigheder, og det er dem ikke tilladt at holde offentlig Gudstieneste. Med Hensyn til Børnenes Underviisning, ere Forældrene de almindelige Skoleanordninger undergivne. Men det staaer til Børnene selv, naar de have opnaaet 14. Aars Alder, og ere modne til at udskrives af Skolen, at erklære, om de ville confirmeres i Folkekirken eller ikke.

10.

For at forvisse sig om, hvad der læres og foretages i faadanne Samfund, har Øvrigheden fri Adgang til deres Forsamlinger, og til at gjøre sig bekiendt med deres Forhandlinger.

11.

Skiøndt Ingen, der er udskreven af Skolen, kan forpligtes til at deeltage i nogen offentlig Gudsdyrkelse: bliver dog Enhver, med Hensyn til Børnenes Underviisning og til den geistlige Formaning, som i enkelte Tilfælde, saasom ved begangne Forbrydelser, eller ved Ægteskabs- Skilsmisser, kan være fornøden, at henregne til et af de anerkiendte Troessamfund; hvilket, saafremt den Paagieldende ikke oplyser, at han er bleven optagen i et andet anerkiendt Troessamfund, antages at være det, hvori han er født.

12.

Ingen kan paa Grund af Troesmeninger unddrage fig den almindelige Værnepligt.

Den 1ste Juni.