jeg, hvad Formen angaaer, i denne Massebevægelse kun see noget slet Demokratisk, Tumultuarist og Nordentligt, fremgaaet af Utaalmodighed og Mistvivl om paa ordentlig, embedsmæssig Vei at kunne naae til at oplive og vække Mængden og gjennemtrænge den med christelig Fromhed. Som Totalvirkning venter jeg, efter en vieblikkelig Opvækkelse ved særegen Begavelse, -Slappelse, Attraa efter endnu større Effect og Affect, endnu større Utilfredshed med det Jævne og Sædvanlige, med stille Gudsfrygt og Opbyggelse, Forstyrrelse i den Geistliges Stilling til hans Menighet, især naar denne Reiseprædiken er bleven octroyeret og paanodt, og ikke er grundet paa en almindelig overeensstemmende Indbydelse være sig nu, at Reiseprædikenen mest trykker den ene eller den anden Part, Menigheden eller den Geistlige. To Ting kan jeg ikke forklare mig ved denne Sag: hvorledes man fra den streng lutherske Side, med skarp Opretholdelse af det geistlige Embede i dets pastorale Stilling, kan række Haanden hertil, og paa den anden Side, af hvilken indre Overbeviisning en Reisepræst uden eenstemmig indtrængende Indbydelse kan føle sig kaldet til at gribe ind i andre Virkefredse, naar han har Apostelen Paulus's Erempel for Die, Rom. 15. 20. Sagen kan kun forklares, dersom den evangeliske Kirke var kommet paa samme Stadium som den romersk-katholske, saa at indenfor den et Parti af Zeloter, som hist Jesuiterne, turde tage den øvrige Kirke med paa Slæbetouget, med Ringeagt for den kirkelige Orden, indtrængende med List og Magt, ved Opvækkelse af Fanatismus hos de Fromme af Faget og ved Skræmsel og Trudsel med hemmelig Anklage for Vantro hos geistlige og verdslige Øvrigheder.

Dr. J. P. Mynster. Prædikener, holdte i 1846-52. 2den Deel. (Sommerhalvaaret). Hermed er dette Værk (hvis første Deel er anmeldt i Ugeskriftets 2det Bind P. 399— 402, til hvilken Anmeldelse vi henvise), som samler til eet Hele de særligt udkomne Samlinger af denne Forf.s Prædikener fra de senere Aar, afsluttet. Af samme Forfatters „Kirkelige Leilighedstaler", vistnok det Fortrinligste af det meget Udmærkede og overtræffelige, som han har præsteret paa den

religiøse Veltalenheds Gebeet, er nu 1ste Hefte udkommet. Dette Værk, som af Mange ventedes med Længsel, og som den høiærværdige Forf. ofte var opfordret til at udgive, tør sikkert gjøre Regning paa den videste Udbredelse.

-ion.

Den indre Missions-Tidende. Et religiøst Maanedsblad, udgivet af Peder Sørensen, i Ordrup pr. Ringsted, 1ste Aargang 1854, Nr. 1-4. I 2det Bind af Ugeskriftet, i Nr. 54, gav vi en Beretning om den Bevægelse, som der for Dieblikket var blandt de opvakte Christne i Lægstanden, og som fremkaldte det store Mode i Ordrup. Paa dette Mode grundedes en Forening for den indre Mission, og der bestemtes, at en Lægprædikant, Smed Jens Larsen, skulde udsendes, og at et literært Organ for Foreningen_skulde oprettes. Lægprædikanten Jens Larsen har deels i et særligt lille Skrift, deels i Missionstidenden, givet Beretning om sin Virksomhed som „Missionair", der synes at være iffe ubetydelig. Af de udkomne 4 Nr. af „Missions - Tidenden“ meddeler det 4de Beretning om det af Missionsforeningen afholdte 2det store Mode, den 16de Marts 1854, paa Holsteinsminde, til hvilket 2-300 Mennesker havde forsamlet sig (blandt hvilke tre Præster, Pastor Rønne fra Høve, Mag. Lindberg fra Thingsted og Capellan Krag fra Herfølge.) Af de Punkter, som behandledes, fremhæve vi det, om hvorvidt Lægprædikanten Smed Jens Larsen behøvede at ordineres, og hvorvidt en saadan Ordination funde ventes opnaaet, hvilket Lindberg og Rønne opponerede imod. Det nævnte Blad kan erholdes paa de kongelige Postcontoirer for 24 ß Qvartalet, Postgebyret fraregnet, og vi anbefale dets Anskaffelse til Alle, som ønske at gjøre sig bekjendt med et ikke umærkeligt Phænomen i det religiøse Livs Üdvikling hos den Danske Lægstand.

-ion.

Ledigt Embede. Embedet som ordineret Catechet ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.

Entledigelse. 26de April. Mag. art. Biskop D. G. Monrad entlediget sem Biskop over Lollands-Falsters Stift, i Naade og med Pension.

Udnævnelser. 11te April. Sognepræst for Fjelstrup i Haderslev Provsti, Provst U. S. Boesen, udnævnt til Biskop over Hertugd. Slesvig. 26de April. Ordineret Catechet og første Lærer ved Borgerskolen i Odense, T. Steenbuch, til Sognepræst for St. Hans Menighed i Odense.

Forlagt af den Gyldendalske Boghandling.

Thieles Bogtrykkeri.

Ugeskrift

for den evangeliske Kirke i Danmark,

under Medvirkning af

Prof. I. F. Hagen, Pastor P. E. Lind og Pastor C. Rothe,

udgivet af

3. M. L. Hjort, Candidat i Theologien.

Nr. 21.

Den 12de Mai.

1854.

Indhold: 1. Om Sognebaandets Løsning; af Dr. Kalkar. 2. Mormonerne. 3. Den nyeste Eregeses Afveie. 4. Ledige Embeder og Udnævnelser.

Om Sognebaandets Løsning.

Af Dr. Kalkar.

Af Evang. Ugestr. Nr. 15-16 sees bet, at Dr. Rørdams

Forslag om Sognebaandets Løsning 1) eensstemmig er antaget af Kirkecommissionen 2). At denne Sag har vundet en saa fuld

1) Sognebaandets Løsning er her taget i den Betydning, i hvilken dette Udtryk hidtil er forstaaet under de offentlige Forhandlinger om denne Sag; nemlig: at Loven tilsteder ethvert Medlem af „Folkekirken“ at holde sig i kirkelig Henseende til hvilken Præst han vil og faae alle kirkelige Handlinger udført af hvem han ønsker, medens dog Sogneinddelingen vedbliver, og der ansættes faste Præster for hver Menighed i Landet, altsaa som Ophævelse af Sognebaandet. Forfatteren.

2) Jeg benytter Leiligheden til her at anbringe Rettelsen af en Urigtighed i Beretningen om Kirke-Commissionens Forhandlinger", paa hvilken jeg først for nylig er bleven gjort opmærksom. Dr. Rørdams Forslag

III.

21

stændig Seir hos en Commission, der bestaaer af saa mange videnskabelige og kirkelige Notabiliteter, efter at den igjennem mange Aar af en liden Fraction i den danske Kirke er bleven anprüft som det eneste rette Lægemiddel imod Kirkens Brøft og udførligen er bleven drøftet i Pressen, Stænderforsamlingerne og Rigsdagen, bør vistnok gjøre det betænkeligt for Enhver at hæve sin Stemme imod det antagne Forslag. Indsigelsen tør ikke gjøre Regning paa at finde nogen almindelig Samstemning; Mange ville maaskee strar lægge Bladet tilside, naar de læse Overskriften paa nærværende Artikel, menende, at de have hørt nok om denne Sag. Naar imidlertid nærværende Indsender maa tilstaae, at Forslagets Antagelse har gjort et meget smerteligt Indtryk paa ham, og at han anseer Sognebaandets fuldstæn dige Løsning for at være en Ulykke for vort kirkelige Liv, da vil man ikke fortænke ham i, at han endog under de allerugunstigste Udsigter dog tillader sig at fremføre sine Tvivl og Betænkeligheder.

Intet Ord har i vore Dage en mere fortryllende Magt over Gemytterne end „Religionsfriheden“; navnlig siden 1848 øver det denne fin Indflydelse næsten paa en magist Maade; man forestiller sig, at ikke blot en stor Deel sociale Onder ville blive hævede, naar der tilstaaes Enhver baade at bekjende sig til hvilken Religion han vil, og til slet ingen, men man venter ogsaa Kirkens Fornyelse og det kirkelige Livs Gjenfødelse af den tilstaaede Religionsfrihed. Illusionen i førstnævnte Henseende er betydeligt forsvundet, siden visse Sekter, navnlig Mormonernes Optræden bragte Forviklinger tilveie, hvilke ikke kunde bestaae med det borgerlige Livs Orden; ligesaavel turde det, maaskee for seent, vise sig, at man ikke faaer en sand evangelist, levende Kirke derved, at man statuerer Frivillighedens Princip, naar man løsriver den fra dens historiske Udviklings

(Evang. Ugeskr. 1854 Nr. 15—16, P. 234) gaaer nemlig ikke ud paa „Sognebaandets Løsning“, men paa „Sognebaandets Løsnelse“, idet det nemlig gaaer ud paa Frihed for ethvert Menighedslem til at benytte en anden fast ansat Præst end Sognets ved alle kirkelige Handlinger, medens Sognebaandet i andre Henseender skal vedblive at bestaae.

Udgiveren.

Grundvold; vi ville alle have noget nyt Bedre, men ikke noget nyt Slettere".

Man vil Sognebaandets Løsning, Ophævelse af det hidtil bestaaende Parochialforhold, Tilladelse for Enhver til at benytte sig af hvilkensomhelst Præft i Folkekirken til at faae kirkelige Handlinger udførte for fig. Det vil ikke være vanskeligt at paavise, at Parochialforholdet har dannet sig i Kirkens første Tider, allevegne er udviklet som en Følge af Kirkens organiserende Virksomhed og tildeels begrundet i en indre Nødvendighed. Her ville vi dog kun giøre opmærksom paa, at Sogneforbindelsen i og for sig intetsteds har vist sig som noget Skadeligt, men i og for sig allevegne som noget Velgjørende. Det er ikke blot i materiel Henseende, at Enhver gjerne vil høre til en Commune, i hvilken han har Rettigheder og Pligter, men det tilfredsstiller ogsaa alle dem, hvem den christelige Religion ikke er bleven en aideles fremmed og ligegyldig Sag, at de vide, de have den Kirke og den Præft i deres Midte, til hvem de gjøre bestemte Fordringer, af hvem de kunne vente at modtage Kirkens Goder. Vel boer der Mange i vore Sogne, som i den største Deel af deres Liv holde sig tilbage fra den kirkelige Indvirkning, Mange, som ere aandelig døde eller kun deeltage i de kirkelige Handlinger, som engang tilvante Ceremonier; ikke destomindre udøver Sogneforbindelsen en moralsk og disciplinarist Indflydelse paa dem. At Præsten veed, at han er fuldkommen berettiget til at komme i ethvert Huus ved alle vigtige Anledninger, formanende, trøftende, advarende, raadende, fremvirker ogsaa hos Familierne en Følelse, en Bevidsthed af, at den er forpligtet til at modtage, høre, annamme af den, som har en Slags aandelig Myndighed over dem. Lader os dog ikke ringeagte den Indflydelse, hvor meget der endog er, som nu arbeider paa at hemme og at nedbryde den; vi ere overbeviste om, at saare meget Ondt er bleven forebygget, saare meget Godt fremmet derved, at Præft og Menighed følte, at de hørte tilsammen, og de øvede en Tugt over hverandre i Ordets aandelige og ædle Betydning. Mange Geistlige ville kunne bevidne, at de Orb, som de, ukaldede og uopfordrede, have følt sig tilskyndede til at sige til En eller Anden af deres Menighed, om de end strar syntes at