Skikkelse, forsaavidt som ikke aldeles overveiende Grunde tale før en eller anden Forandring deri.

III) at det, naar denne Revision er foretagen, tillades at indføre Psalmebogen til kirkelig Brug, hvor Præst og Menighed enes derom.

IV) at, dersom en saadan Revision ikke skulde komme istand omtrent i Løbet af et Aar, regnet fra den Tid Regjeringen bestemmer til Revisionens Begyndelse, Conventets Psalmebog, saaledes som den foreligger, alene med Jagttagelse af den under II, 3 givne Bestemmelse, maa autoriseres til kirkelig Brug, hvor Præst og Menighed enes derom.

Trangen til en ny Psalmebog føles levende i vor Folkekirke, og Tilfredsstillelsen af denne Trang kan efter vor fulde Overbeviisning ikke længere udsættes uden Skade for det kirkelige Liv. Vi haabe, at den foreslaaede Revision skal bidrage til en tilfredsstillende Afgiørelse af Psalmebogssagen. Men, skulde imod Forventning denne Revision ikke komme istand i den angivne Tid, da ville vi, saavel i Betragtning af Sagens paatrængende Nødvendighed som ogsaa i Anerkiendelse af de Fortrin, Conventets Psalmebog i sin nærværende Skikkelse har fremfor de nu brugelige Psalmebøger, tilraade, at den, uden at have modtaget anden Forandring end den under IV foreslaaede, maa benyttes i vore Kirker.

A

Dette Ugeskrift omdeles hver Fredag, og koster 2 Nd. 32 Sf. om Halvaaret. For Udenbyes, der ønske Bladet med Posten, er Prisen 2 Rd. 44 St. Subscriptionen, der er bindende for en halv Aargang (eet Bind), modtages i alle Boglader og paa de kongelige Postcontoirer.

Forlagt af den Gyldendalske Boghandling.

Thieles Bogtrykkeri.

Ugeskrift

for den evangeliske Kirke i Danmark,

under Medvirkning af

Prof. I. F. Hagen, Pastor P. E. Lind og Pastor C. Rothe,

udgivet af

I. M. L. Hjort, Candidat i Theologien.

Nr. 20.

Den 5te Mai.

1854.

Indhold: 1. I Anledning af Biskop Monrads Entledigelse. 2. De kjøbenhavnske Kirkers Historie; af Lic. C. Rothe. (Fortsat). 3. Forklaring i Anledning af et Angreb i Dansk Kirketidende; af Lic. Lind. 4. En historisk Opdagelse; af —ng. 5. Om Reiseprædikener. 6. Dr. J. P. Mynster, „Prædikener“ og „Leilighedstaler"; anmeldt af -ion. 7. Den indre Misfionstidende; anmeldt af —ion. 8. Ledigt Embede, Entledigelse og Udnævnelser.

Da for nylig Sjællands Bispestol stulde besættes, og den Ene

af tvende udmærkede Personligheder, om hvilke der længe havde været Tale, udnævntes dertil, bragte vi ham vor Hilsen og vore Ønsker.

Siden den Tid er, som vore Læsere vibe, et andet Bispeembede bleven ledigt ved Biskop Monrads Afskedigelse. Mange have i sin Tid beklaget, at politiske Hensyn — saa syntes det førte ham til dette Embede; vi beklage nu, at politiske Hensyn føre ham derfra. Thi der er neppe Nogen, der vil beskylde Monrad for Forsømmelighed i sin Embedsførelse. Ualmindelige Evner formaae at gjøre dobbelt Brug af Tiden; og Monrad besidder ualmindelige Evner i dette Ords meget udstrakte Betydning.

IJI.

20

Det Politiske ligger udenfor dette Ugeskrifts Omraade; men det Moralske hører væsentlig med dertil. I Monrads Afskedigelse finde vi en Opfordring til at ønske dem af den danske Geistlighed, der fra nu af tage Sæde i Rigsdagen, Styrke til at gjøre deres Pligt og kun at lade sig binde af deres Overbeviisning.

Udsigt over Kjøbenhavns Kirkers Historie,
med nogle statistiske Bemærkninger.

Af C. Rothe.

(Fortsat, see Nr. 10; 12-13; 15-16; 17; 18).

XIV.

De tydske Familier, hvilke, som bemærket, havde deres Gudstjeneste i Frelsers Kirke Kl. 12, ved deres egen Præst, ansøgte d. 10 Februar 1748 "om Frihed og Hjælp til at bygge en egen Kirke". Begge Dele tilstodes dem d. 28 Marts s. A., blandt andet ved Indrømmelse af en Collect over hele Landet og af et dobbelt Lotteri 1); fornemmelig har Grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff, med hvem den bekjendte Capellan Josias Lorch (Præft her fra 1745-1769) stod i nøie Forbindelse, bevæget Frederik d. Femte hertil. Kongen lagde selv d. 12 Juni 1755 (iffe d. 31 Marts) Grundstenen til Kirken, som efter ham blev kaldet Frederiks - Kirken, paa en dertil meget passeligt udvalgt Plads, for Enden af Christianshavns anseeligste og smukkeste Gade. Oberst Eigtwed havde Opsyn med Bygningen og har vel gjort Tegningerne; Taarnet er opført af Hofbygmester Georg David Anton, og Knappen, med en Indskrist i, blev paasat den 30 Juni 1769.

1) At man allerede tidligere har tænkt paa Opførelsen af en særskilt tydsk Kirke, kan sluttes af, at Frederik den Tredie indrømmede en Mand Privilegium paa at opføre et Comediehuus, imod at han skulde erlægge 19 om ugen til en tydsk Kirke paa Christianshavn.

Det Indre danner en lys, rummelig og høi Fiirkant, med hvidt fladt Loft; Murene ere paa de tre Sider skjulte med lukkede Pulpiturer i 3 Etager; den kongel. Stol er over HovedIndgangen ligeoverfor Alteret, som er af norst Marmor; over dette er Prædikestolen og Orgelet anbragte; det Hele er simpelt, men gjør et godt Indtryk.

Under hele Kirken er et, paa stærke Muurpiller hvilende, stort og smuft, fun noget lavt Gravkapel, under hvilket atter findes murede Hvælvinger; det har 45 Afdelinger til Familiebegravelser. Flere kostbare Gravmæler findes her, saaledes over Historikeren Peter Frederik Suhm, som ligger her tilligemed sin Fader og Kone, i 3 store Marmorkister; en anden Begravelse tilhører Overhofmester Moltke; af Familierne Scheel - Plessen, Casse, Bruun-Neergaard, Stemann, Jakob-Holm, Fenger, Meinert, Lorck, ligge her Flere. Bernstorfferne (Johan Hartvig Ernst og Andreas Peter) bisattes i dette Capel, men deres Lig førtes senere til deres Familiebegravelse i Tydskland 1).

XV.

Vi vende tilbage til Kjøbenhavn og komme til dens østlige, senest bebyggede Deel. Af et kongeligt Rescript, af 17 August 1697 til Biskoppen over Sjællands Stift, angaaende at den

i Adelgade og Dronningens [Tver-] Gade liggende Plads, som ved allernaadigst Resolution af 6 April 1689, og ved Skjøde er stjænket den hollandske lutherske Menighed i Kjøbenhavn til en Kirkes Opbyggelse, vil Kongen nu til en Garnisonskirkes Opbyggelse lade bruge, og derimod igjen med en anden Plads forsyne bemeldte Menighed, naar den bliver af fornøden Storlighed og Evne dertil" sees, at allerede Christian den Femte har tænkt paa at opføre en Kirke her, vel nærmest for de Militaire, men, efter Beliggenheden at dømme, tillige for den civile Befolkning, som bosatte sig i dette District. Planen er imidlertid ikke kommen til Udførelse. Mærkeligt er det, at en luthersk Menighed af hollandske Familier dengang har været saa stor, at den kunde tænke paa Opførelse af en egen Kirke. Det har været dem, som en Tid lang havde Tilladelse at benytte Holmens Kirke, og siden forenede sig med Petri Menighed (see P. 275).

I Aaret 1704 har Frederik den Fjerde imidlertid bragt sin Faders Plan til Udførelse, idet han lod den Herre 3e baoths- eller Garnisonskirken bygge. Den opførtes for største Delen af det 1689 nedbrændte Amalienborgs Ruiner (et Slot, som havde faaet Navn efter Frederik den Tredies Dronning, Sophie Amalie,) og indviedes af Biskop Bornemann d. 24de Marts 1706. Garnisons kirkens Navn angiver dens oprindelige Bestemmelse; men den fik efterhaanden ogsaa en civil Menighed, alt eftersom flere og flere Bygninger opførtes paa Strækningen fra Hallandsaas til Toldboden. Kirken ligger i Nærheden af det i Kjøbenhavns ældste Tid omtalte St. Anne Capel, som har givet den hosliggende Plads og hele Qvarteret fit Navn.

Garnisonskirke er en mindre Korskirke, i architektonisk Henseende ubetydelig. Dens største Længde er 68 Al.; Breden i den kortere Arm af Korset er 44 Al. I det Indre ere 2 Næffer Pulpiturer anbragte, som aldeles skjule Murene op til det rundbuede Loft. Alteret er af sort og hvidt norsk Marmor, med et Basrelief, som forestiller Christus paa Korset med Maria og Johannes. Kunstneren har maaskee været Didrik Gercken 1).

1) Alteret er aftegnet i Danske Vitruvius.