Bortgang og som en Følge af Kirkens stedse videre Udbredelse, især da de forskjellige Hærefier dukkede op, der forstyrrede Kirkens Eenhed.

"

Det er værdt at lægge Mærke til, at man i nyere Tider igjen har begyndt at vindicere Symbolet en apostolist Öprindelse. Lessing i hans bekjendte Skrift Nöthige Antwort auf eine sehr unnöthige Frage des H. Hauptpastor Göße, Wolfenb. 1778" (paa Ny udgivet af F. Boll: G. E. Lessing über das apost. Glaubensbekenntnis, Berlin 1839), i Afsnittet: „Excurs over de første Christnes Troesbekjendelse (Boll. P. 46 ff.), vil tilbageføre den ordrette Affattelse af Troesregelen Symbolet ikke blot til Apostlene, men selv til Christus. Denne Lessings Anskuelse har Delbrück (Phil. Melanchton der Glaubenslehrer, Bonn 1826)1) paany optaget, idet han S. 181 fg. figer: Hvem altsaa, hvem vor Kirkes Sag ligger paa Hjerte, vil det ikke glæde at see, hvorledes de ovenfor (S. 146 ff.) anførte Udsagn af Kirkefædrene forene sig derhen, til Fordeel for Lesfing eensstemmig at bevise, at i Virkeligheden Kirken i de første Aarhundreder som Kilden for de uforanderlige, ubeviselige og intet Beviis behøvende Grundlærdomme antog en af Christo Apostlene umiddelbart anbetroet Troesregel, af hvis Indhold Apostlenes og deres Efterfølgeres mundtlige og skriftlige Meddelelser fun vare Udstrømninger.

P.

Videre erklærer Lindberg (Den danske Kirkes symbolske Bøger, 1830) den nyere Paastand, at den apostoliste Troesbekjendelse ikke skulde være apostolist, for ganske forkastelig, grundløs og grundfalsk o. f. v. (Recens. i „Stud. und Krit." 1834. H. 3. . 987), og ogsaa Rudelbach Ueber die Bedeutung des apost. Symb. Leipz. 1844 S. 20 ff.2) udtaler sig for sammes apostoliske Oprindelse, idet han giver Haab om en omfattende Bearbeidelse af denne Gjenstand; og i Sandhed, vi vilde paany blive denne ærværdige Mand, hvem Kirken skylder saameget, takskyldige, dersom dette Spørgsmaal ved hans Bestræbelser kunde bringes til Afgjørelse i denne Mening. Thi om endog Symbolets ubestridelige apostoliste Indhold og sammes kirkelige Brug fra de tidligste Lider af for stedse sikkre det dets Betydning, saa vilde denne dog ikke vinde lidet ved Beviset for dets apostoliste Oprindelse". (Fortsættes).

1) Herimod udkom: Ueber das Ansehen der H. Schrift und ihr Verhältnis zur Glaubensregel in der protest. und in der alten Kirche. Drei theol. Sendschreiben an H. Prof. Delbrück.... von Dr. K. H. Sack, Dr. C. I. Nissch und Dr. Fr. Lücke. Bonn 1827.

2) Denne Dr. Rudelbachs Yttring maa modificeres ved hans senere Udtalelser.

Overs. Anm.

En Yttring.

Den ærede Recensent af mit Skrift om Begrebet Folkekirke", i geskrift for den evangeliske Kirke i Danmark, 1854, Nr. 7", taffer jeg for hans ligesaa velvillige som skarpsindige Bemærkninger, der dog nu først ere komne mig i Hande. Det være mig tilladt, med Hensyn paa disse, at yttre mig uforbeholdent om et Par Punkter. Upaatvivlelig havde det, som Rec. bemærker, været mere praktisk, i bestemt formulerede Sætninger at faae at vide, hvad der fordres til Kirkens Frigjørelse her i Danmark". Men deels ansaae jeg i hiint Skrift fun det for min Opgave, at vise, at Begrebet Folkekirke" er et amphibolist Begreb; at det ingenlunde dækker Begrebet „Nationalfirfe"; at det, naar det skal have nogen Betydning og noget reelt Indhold, maa falde sammen med Begrebet af den frie Kirke"; og denne Opgave troede jeg fun at kunne løse paa den reent historiske Vei. Deels formeente jeg, i et tidligere Skrift om den evangeliste Kirkeforfatnings Oprindelse og Princip" (1849) vel ikke at have leveret et formeligt Program til, hvorledes en selvstændig og fri Kirke skulde gjøre sig gieldende navnlig i Danmark, men dog at have givet alle Grundstregerne dertil, som det jo vilde være let at udfylde. Den ærede Rec. kan da vistnok have Ret i, at et saadant Program havde været ønskeligere; min Tanke var dog (maaskee feilagtigt med Hensyn paa Skriftets Henvendelse til Rigsdagen): non his erat locus. Det Andet, jeg skal tillade mig at yttre mig over, er noget mig, næsten kunde jeg sige, Nærgaaende. Det skulde nemlig gjøre mig inderlig ondt, om Nogen kunde troe, jeg, ved blot at nævne: Ullmann, D. Krabbe, K. Hase som saadanne, med hvilke jeg i det foreliggende Spørgsmaal væsentlig var enig, havde villet forbigaae eller paa nogen Maade stille i Stygge de mange hæderlige Mænds Vidnesbyrd, som i vort Fædreland, mere eller mindre, have udtalt fig for Kirkefriheden. Det var langtfra min Hensigt, og hvor kunde det være det, da jeg jo i hine Vidnesbyrd maatte erkjende Kjød af mit Kjod og Been af mine Been! Men hvad nu min „Enighed" eller Uenighed" med hine Mænd (i andre Punkter) betræffer, saa funde det jo her slet ikke komme i Betragtning og er hos mig, i lignende Tilfælde, aldrig kommet i Betragtning. Som gammel Stridsmand har jeg lært i alle Tilfælde at stille Sagen" fra Personerne"; og ligesom jeg nys fandt mig foranlediget til at udtale min dybe Høiagtelse for F. C. Baur som historisk kritisk

Theolog1), sjøndt han staaer paa en ganske anden Grundvold end jeg, saaledes vil man vel heller ikke tiltroe mig nogen personlig Hensyntagelse i dette Tilfælde. Kun det var min Tanke, at nævne nogle større videnskabelige Skrifter, hvor hele Spørgs maalet var behandlet, og tillige apologetist at bemærke, at selv saadanne Theologer, jeg ellers i flere Stykker afveg fra (hvilket, som Enhver veed og som jeg oftere har udtalt, navnlig er Tilfældet med mine gamle Venner Ullmann og Hase), dog i Grunden og Væsenet, med Hensyn paa det Ønskværdige i en fri Kirkeforfatning, vare aldeles enige med mig. Upaatvivlelig vilde det have forstærket Indtrykket, om jeg havde erindret om, at ogsaa danske Kirkevidner have aflagt det samme Vidnesbyrd, og dette bør altsaa indrømmes er overseet, men ingenlunde i Tanken om Tilsidesættelse i mindste Maade af nogen af disse hæderlige Mænd. Og saaledes udtaler jeg da her udtrykkelig denne Anerkjendelse, og takker Rec., at han har ledet mig herpaa; en senere Benyttelse af dette Vink skal jeg vist ved given Leilighed iffe unlade.

23de Martii 1854.

A. G. Rudelbach.

Prædikener over de aarlige Søn- og Helligdages Evangelier af Biskop Joh. Öl. Wallin. Ny Aargang. Oversat fra det Svenske. Christiania. J. W. Cappelens Forlag. 1854. Denne nye, af den ældre uafhængige, Samling af Wallins Prædikener indeholder 62 Taler, af hvilke dog 7 have været trykte før i de af Forf. selv udgivne „Religionstaler" og „Prædikener". Disse ere her medtagne for at faae en fuldstændig Aargang. Alligevel mangler en Prædiken til 27de S. efter Trin., hvorimod der findes tvende til første Juledag. Den ikke nævnte Oversætter har besørget sit Arbeide med Troskab, og Bogen vil læses med Lethed, skjøndt en Dansk meget hyppigt vil stødes ved norske Vendinger og enkelte fremmede Udtryk (Lja for Lee; lavlændt, belive, Fortrykkelse, belastede o. f. f.).—Wallins Navn borger for det opbyggelige, christelige, mange Steder opløftende Indhold, for det Skjønne, Billedrige i Formen og Foredraget (meget ofte er den første Indledning til hans Prædikener deilig og tankerig) og disse Fortrin ville iffé savnes i nærværende Samling. Imidlertid fører han iffe dybere ind i Troens Lærdomme eller i det christelige Live

-

1) See Zeitschrift für die Lutherische Theologie und Kirche, 1 Hefte 1854 S. 137 ff.

Væsen, og naar man faaer altfor mange Samlinger af hans Prædikener, vil man efterhaanden føle stor Trang- til fastere Føde".

-e.

Notice. I Anledning af et under Mærket cf. er. anonymt tilsendt Bidrag, tillader Udgiveren sig at bringe den Bestemmelse i Programmet (1fte Bd. Nr. 1) i Erindring, at Bidrag, som tilsendes anonymt, ikke optages.

Ledige Embeder. 9de Marts. Catechet-Embedet ved Frederiks tydske Kirke paa Christanshavn (355 Nd).

22de Marts. Sværdborg i Sjællands Stift; Neg.8 Sum 1520 Rd., ny Ans. 380 Nd. Bregninge paa Thorseng; Reg.8 Sum 920 Nd., ny Ans. 224 Nd. Særslev i Fyens Stift; Reg.8 Sum 1640 Rd., ny Ans. 399 Nd.

Udnævnelser.

18de Marts. Cand. th. . C. W. Ortmann til Capellan p. p. hos Sognepræsten for Magleby paa Langeland, I. E. Ortmann.

20te Marts. Cand. th. L. T. Drechsel til Sognepræst for Skagen. Sognepræst for Hammer og Horsens i Aalborg Stift, R. W. Balslev, til Sognepræst for Skydeberg og Orte i Fyens Stift. Sognepræst for Durup og Tøndering i Viborg Stift, A. F. Hornemann, til Sognepræst for St. Jørgens og Sørur i Fyens Stift. Sognepræst for Rindgive, Gadbjerg og Lindballe i Ribe Stift, R. Kirketerp, til Sognepræst for Østersnede i samme Stift. Sognepræst for Hassing og Villerslev i Aalborg Stift, J. C. v. Haven, til Sognepræst for Vive, Ove og Valsgaard i Viborg Stift. Cand. th. I. C. A. Schwarz til ordineret Catechet og Førstelærer ved Borgerskolen i Aalborg. - Cand. th. N. P. Hasselqvist til ord. Catechet og Førstelærer ved Borgerskolen i Stege. Pers. Carellan for Thoreby paa Lolland, S. S. Giessing, til ord. Catechet og Førstelærer ved Borgerskolen i Nysted. Cand. th. 3. C. Bröchner, til ord. Catechet og Førstelærer ved Borgerskolen i Bogense.

23de Marts. Ord. Catechet ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, F. C. C. W. L. Breinholm, til Sognepræst for Søllested i Lolland-Falsters Stift.

Rettelser. Nr. 12-13. S. 192 Lin. 20: „Darius“, læs: „deres Ronge". S. 193, næstsidste Linie: „langwährigen“, læs: „langwährige“. S. 196 Lin. 16: „langwährigen“, læs: langwähriges". S. 196 Lin. 6 fra n. „med“, læs: „mod“. S. 200, nederste Lin: „Grundtvigianere“, læs: Grundtvigianismen".

"

Dette Ugeskrift omdeles hver Fredag, og koster 2 Rgsd. 32 Sk. om Halvaaret. For Udenbyes, der ønske Bladet med Posten, er Prisen 2 Rgsd. 44 Sk. Subscriptionen, der er bindende for en halv Aargang (eet Bind), modtages i alle Boglader og paa de kongelige Postcontoirer.

Forlagt af den Gyldendalske Boghandling.

Thieles Bogtrykkeri.

Ugeskrift

for den evangeliske Kirke i Danmark,

under Medvirkning af

Prof. I. F. Hagen, Pastor P. E. Lind og Pastor C. Rothe,

udgivet af

3. M. L. Hjort, Candidat i Theologien.

Nr. 15-16.

Den 7de April.

1854.

Indhold: 1. Kirke - Commissionens Forhandlinger. 2. Udkast til en Revision af Balles Lærebog; af Bisk. Mynster. 3. Om Symbolum apostolicum; af udgiveren. (Fortsat). 4. De kjøbenhavnske Kirkers Historie; af Lic. C. Rothe. (Fortsat). 5. Exegetiske Smuler. 6. Birchedals Stridsskrift mod Mag. Zeuthen; anmeldt af Udgiveren. 7. H. N. Clausen, Nyt Tidsskrift for udenlandsk theol. Lit.; anmeldt af —ion. 8. Ledige Em

beder.

Den

Kirke-Commissionens Forhandlinger.

en 12te Januar 1854 holdt Kirke - Commissionen sit første Møde. I dette Møde valgtes Biskop Mynster til Formand, ligesom det ogsaa, efter nogen Discussion om Commissionens Stilling i Almindelighed, bestemtes, at Comitteer paa 5 Medlemmer skulde nedsættes i de af Ministeriet forelagte fire Sager, Kirkeforfatningssagen, Psalmebogssagen, Dissentersagen og Sagen angaaende den geistlige Disciplin. I det næste Møde, d. 13de Januar, valgtes Prof. Clausen til Viceformand, og Etatsr. Weis til Secretær. Til Medlemmer af de 4 Comitteer valgtes: 1) i Kirkeforfatningssagen: Prof. Clausen, Etatsraad Madvig, Professor Hall, Biskop Engelstoft,

III.

15