Kirkelige Blandinger.

Andre Steder har man nu ogsaa Jernbaneprædikanter. En saadan var Richard Thämel. Han prædikede hver Maaned 8 eller 9 Gange paa Strækninger fra Bromberg til Danzig (24 Miil). Jernbanearbeiderne havde megen Hengivenhed for ham. Han døde, tildeels som Følge af sine Anstrengelser, 3die Februar 1852.

I Reutlingen have christelige Mænd sørget for, at en= hver uberygtet Haandværkssvend kan, mod en Forudbetaling for hele Vinteren af 28 Skilling, tilbringe Timerne fra Klokken 3 til 7 om Søn- og Helligdage fra 1fte November til 31te Marts i et med Bøger og Skrivematerialier forsynet Lokale.

Regjeringen i Baiern har for en Tid siden befalet alle Vedkommende at understøtte de Redningshuse (Rettungshaüser), som findes, og arbeide paa Oprettelsen af nye.

Foranlediget af en Kirkedag i Elberfeld har man i Stettin, for at modvirke Fordærvelsen i Gymnastallivet, i Aaret 1852 oprettet et Slags Convict for Gymnasiafter, med christelige Former.

Foreningen for den indre Mission i Brandenburg og Sachsen har blandt Andet virket for Colportage (Handel med gudelige Skrifter ved christelige Reisende) og Reiseprædiken. Med Hensyn til Colportage er den kommen til den Overbevisning, at ethvert større Kirkesamfund maa have fin Colporteur, og at Superintendenten maa udsende ham. For de Former, hvorunder Reiseprædiken er tilladelig, har den udvirket en Resolution fra Overkirkeraadet, hvis Hovedbestemmelser ere, at den skal udføres ved Præfter, der ere i Embede, at disse maae appende ser Søndage af Aaret dertil, og at enhver Præst, hvis Menighed de besøge, kan forbyde dem sin Prædikestol.

Fra 1849 til Juni 1852 stiftedes der i Tydskland 73 nye Redningshuse. Senere ere mange fomne til. Det steer altid ved christelige og kirkeligsindede Mænd og Qvinder.

I London arbeidede i 1852 henved 300 Bymissionairer. Vedkommende Selskabs Indtægt fra Mai 1851 til Mai 1852 var 210,000 Rigsdaler. Selskabet har bestaaet i 17 Aar.

Det amerikanske Tractatselskab havde 1851 en Indtægt af frivillige Gaver til Beløb 116,000 Dollars; det solgte for 226,000 Dollars. Det har ladet trykke 1685 Skrifter i mange forskjellige Sprog. 170 Studerende fra 40 deels almindelig videnskabelige, deels theologiske Dannelsesanstalter virkede i deres Ferietid som Colporteurer.

For Hittebørn og andre til sig selv overladte Børn gaves der 1852 i Algerien 5 katholske og 1 protestantisk Anstalt med 900 Børn. Anstalten for Piger staaer under Søstrene af Vincent de Paula. Staten underholder dem alle, idetmindste for største Delen, men indblander sig ikke i deres indre Bestyrelse. Fliedners Diakonisse-Anstalt i Kaiserswerth talte 1852 163 Søstre. Af disse virkede 109 udenfor Moderhuset, ved Privat-Sygepleie, i Hospitaler, i Waisenhuse, i Pleiehuse, i Asyler o. s. v. Deels i Tydskland, deels udenfor Tydskland (London, Constantinopel, Jerusalem, Nord- Amerika). — Diakonisse - Institutionen forsvandt i Middelalderen i den katholske Kirke, men bevaredes af Valdenserne og de mæhriste Brødre. Luther anpriste den. Katholikerne gjenindførte den, men de Forsøg, Protestanterne gjorde paa det samme i Holland og England, vare iffe heldige. 1836 stiftedes Fliedners DiakonisseAnstalt.

Det londonske Traktatselskab, der 1850 holdt en Fest for sin halvhundredeaarige Bestaaen, havde til den Tid udgivet omtrent 500 Millioner større og mindre Bøger og Piecer i 110 forskjellige Sprog og havt en Indtægt af 8 Millioner Rigsdaler.

L

Dette Ugeskrift omdeles hver Fredag, og koster 2 Rbd. 32 Sk. om Halvaaret. For Udenbyes, der ønske Bladet med Posten, er Prisen 2 Rbd. 44 Sf. Subscriptionen, der er bindende for en halv Aargang (eet Bind), modtages i alle Boglader og paa de kongelige Postcontoirer.

Forlagt af den Gyldendalske Boghandling.

Thieles Bogtrykkeri.

Ugeskrift

for den evangeliske Kirke i Danmark,

under Medvirkning af

Prof. J. F. Hagen, Pastor P. E. Lind og Pastor C. Rothe,

udgivet af

3. M. L. Hjort, Candidat i Theologien.

Nr. 9.

Den 24de Februar.

1854.

Indhold: 1. H. W. Thiersch's Yttringer om Symb. Apost., og Pastor Helwegs Anvendelse deraf; af 1. 2. Diakonen Helweg og Dr. Nudelbach om det apostoliske Symbol; af kf. 3. Philosophumena og det apostoliske Symbol; af I. F. H. 4. Fortsat Indlæg mod den kirkelige Bibeloversættelse af Matth. 28, 19; af Pastor Thorkilsen. 5. Anmeldelse af „Dr. Martensens Sørgeprædiken“ og af „Talerne ved Biskop Mynsters Jordefærd"; af -e. 6. To Betragtninger over den 4de Bøn"; anmeldt af P. E. L. 7. Udnævnelser.

H. W. Thiersch's Yttringer om Symbolum Apostolicum, og Pastor Helwegs Anvendelse deraf.

Paftor Helweg har i Nr. 438 af „Dansk Kirketidende“ (19de

"

Febr. 1854) bebreidet Mag. Zeuthen ikke at have været ærlig" med at gjengive Thiersch's Mening om det Apostoliske Symbolum, og han har i denne Anledning meddeelt det paagjældende Citat af Thiersch's Die Kirche im apostol. Zeitalter S. 302, efter Zeuthens Angivelse, hvorved dog Helweg har udeladt de af Zeuthen medtagne Ord [Denn es sind später] wie Rufinus einräumt [Zusäße wegen neuentstandener Häresteen gemacht worden u. s. w.].

Pastor Helweg tilføier derefter: "De følgende Ord af Thiersch indtil Punktummet, som Mag. Zeuthen udelader 1), lyde saaledes (Die Kirche im apostolischen Zeitalter P. 302"): ""weshalb sich zwischen dem Symbolum der Griechen, der Kirche zu Aquileia und der römischen Kirche kleine Veränderungen finden; in der römischen Kirche aber habe sich die unveränderte Gestalt unser jeßiges apostolisches Symbolum erhalten; denn nie habe sich in Rom eine Häresie erhoben, und die unveränderte Erhaltung des Bekenntnißes sei dort dadurch verbürgt, daß er öffentlich vor den versammelten Gläubigen abgelegt werde....""

Jeg spørger nu enhver, om ikke Thiersch i de ved Mag. Zeuthens Citat supprimerede Ord (,) støttende sig paa Rufin (,) nøiagtig har vedkjendt sig den Mening, jeg har tillagt ham (?)“. Saaledes Helweg.

Ved Udeladelsen af Thiersch's ovenfor fremhævede Ord: „wie Rufinus einräumt" -, ved endeel indskudte Parentheser, endelig ved den forskjellige Tryk, snart af disse, snart af hine (vilkaarligen udhævede) Ord i det paaberaabte Citat er Indtrykket af, at alle Sætningerne fra Orbet „weshalb 2c.“ af — indeholde et Referat og ikke Thiersch's egne Ord, blevet temmelig udvisket; men for en opmærksom Læser ville dog Conjunctiverne habe sich“, „sey“, „werde“ allerede være tilstrækkelige til at antyde dette. Naar nu Sagen forholder sig saa, hvorledes kan da Pastor Helweg med saa stor Dristighed vove at paastaae, at Thiersch selv har her vedkjendt sig en Mening, hvilken denne tydske Forfatter dog kun gjengiver i aldeles historist Form? Indsenderen vil ved disse Linier iffe beffylde Pastor Helweg for at have „uærligt", men vel for at have urigtigt" anvendt Thiersch's Ord, og vil for en anden Gangs Skyld bede Hr. Pastoren at see sig bedre for, især naar han sigter Andre for Uærlighed. Beviset for, at Thiersch har vedkjendt sig, hvad Pastor Helweg temmelig uklart kalder „Daabsbekjendelsens eller Troesreglens Oprindelighed“,

1) Da det dog ikke er Punktummets Udeladelse, som Pastor Helweg be= klager, men Ordenes, burde vel denne Sætning være construeret noget anderledes.

maa føres andensteds fra end fra „de ved Mag. Zeuthens Citat supprimerede Ord".

Diakonen Helweg og Dr. Rudelbach om det apofto= liffe Symbol.

I sidste Nr. af „Dansk Kirketidende“ har den Haderlevsske Diakon F. Helweg paastaaet, at Mag. Zeuthen „iffe har været ærlig" med at gjengive den tydske Theolog Thiersch's Ord om det apostoliske Symbolum i Skriftet: Die Kirche im apostolischen Zeitalter. Hvorvidt Hr. Diakonen i denne nærgaaende Paastand farer med Sandhed, drifter jeg mig ikke til at afgjøre, da jeg ikke har Thiersch's Værk ved Haanden 1), men hvor afvigende jeg endogsaa i mange Henseender er fra Mag. 3., har jeg dog hidtil altid i ham maattet agte den ærlige, sandhedskjærlige Forsker. Saameget er imidlertid vist, at, naar man flager over, at Andre supprimere" og udelade saadanne Ord af et Citat, at dette derved forvanskes, og naar man i den Anledning ligefrem fremfører Eigtelse for Uærlighed, saa byder — jeg vil ikke engang sige Velanstændighed, men blot fimpel Klogskab, at ikke Klageren i samme Dieblik selv gjør sig skyldig i den selvsamme Forseelse. Men hvad skal man nu dømme om Hr. H.'s Maade at gjengive Dr. Rudelbachs Ord om det apostoliske Symbol (i hans bekjendte Brev til den norske Præst sidste Sommer)?

Jeg fortænker iffe Hr. H. i, at han gjerne ønsker at have Dr. R. med paa fin Side, og jeg kan godt forstaae, at han nodig vil give slip paa en saadan Mand, selv om denne saa flart, som man kan ønske sig det, har erklæret sig for den allerbestemteste Modstander af det Grundtvigske Parties saakaldte kirkelige Anskuelse. Men naar nu Trediemand, som Hr. Mag. 3., fommer og minder om, at Dr. R. nylig paa det bestemteste

1) Den ærede Indsender vil forhaabentlig i foranstaaende Stykke finde dette Spørgsmaal afgjørende besvaret. Red.